Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Farpoint

Farpoint

Farpoint skal revitalisere PlayStation VR som habil spilplatform. Er det lykkedes?


Mange vil nok mene at PlayStation VR er kommet og gået uden videre konsekvens, og at den storm der blev spået af medier, frådende fans og spændte journalister ikke var mere end et skuffende vindpust henover spilbranchens vidder. Som vi langsomt har taget fat på 2017 står det klart at hverken HTC Vive eller Oculus Rift har solgt som forventet, og Sony har det heller ikke gjort meget væsen af sig med PlayStation VR. Noget kunne derfor tyde på at VR-bølgen er skvulpet henover os uden at ændre på synderligt meget, for tilbage er vi ved foran PC-skærmene og fladskærmsfjernsynene uden at tænke videre over det. VR var en dille, en drøm, en forestilling om den ultimative spiloplevelse der endte ligesom Kinect.

Dette er en annonce:

Dog har Sony et sidste és i ærmet, og det er Farpoint. Et science fiction-skydespil for for alt, men vigtigst af alt et "rigtigt" spil, en oplevelse der gerne skal transcendere tendens om glorificerede tekniske demonstrationer der ellers har præget samtlige VR-platforme. Farpoint skal være for PlayStation VR som Killzone: Mercenary var for PlayStation Vita, en hardcore påmindelse om at Sony kan tilbyde ægte, store, dybe spiloplevelser i VR, som kan uden at tøve kan lægge sig i slipstrømmen på almindelige spil. Farpoint skal ene og alene normalisere VR, det skal bevise at platformen har en fremtid for et bredt publikum. Det er ikke nogen triviel opgave, og der er uden tvivl meget på spil. Faktisk er der så meget, at Sony har valgt at fremstille et særligt VR-gevær baseret på den almindelige Move-controller.

Farpoint
FarpointFarpoint

Og nervepirrende er det uden tvivl at være den lille udvikler, Impulse Gear, for pludselig er bevågenheden omkring spillet blevet gigantisk. Pludselig er det deres spil der skal bære det enorme ansvar at revitalisere VR-platformen som koncept, og få folk til at hive deres PlayStation VR-headset ud af skabet, og igen finde sig selv benovet og imponeret over denne nye dimension.

Men før vi tager på hul på det sjove, altså om hvorvidt det er lykkedes udvikleren at gøre netop dette, så lad os lige få slået fast hvad Farpoint egentlig er. Farpoint er et skydespil, hvor du som spiller bliver strandet på Mars' overflade efter en særlig energieksplosion knuser den nærliggende observationsstation. Du har nu til opgave at finde dine kolleger, og eventuelt også en helt ny energikilde for menneskeheden. Mellem dig og dit mål står planetens mange mærkværdige insektlignende væsner, der mest af alt leder tankerne hen på en mindre selvironisk version af Starship Troopers, gigantiske, skrigende insekter der udelukkende at ude på at gnave dig og dit smarte gevær i småstykker.

Så lad os det få selve hardwaren ud af verden først. Sony udgiver nemlig Farpoint som led af en pakke der også indeholder en såkaldt "PlayStation VR Aim", en Move-controller der ligner et gevær, og har samtlige af de normalt knapper man kunne forvente på en almindelig controller. Godt nok er designet ganske simplificeret, men fungerer det må man sige den gør. Bag ved udløseren sidder de fire almindelige knapper, og de to analogpinde er placeret strategisk til der hvor du har dine hænder, nemlig nede ved løbet og oppe ved knapperne. Selvom det primært er plastik der benyttes her føles hele aggregatet robust, og inden i Farpoint responderer geværet øjeblikkeligt og på de mindste bevægelser. Godt nok fungerer Aim kun til dette ene spil lige nu, men der er opdateringer planlagt til både The Brookhaven Experiment og Dick Wilde, men forhåbentlig er dette en fast tilføjelse som inkluderes i alle skydespil på platformen fremover, det fortjener det.

Farpoint
FarpointFarpoint
Dette er en annonce: