Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Night in the Woods

Night in the Woods

Sorg, glæde, ensomhed, venskab. Tag på en tur i skoven med Mae, Gregg, Angus og Bea i denne coming of age-fortælling.

Hvis karaktererne er stærke nok, behøver der ikke ske noget. Den sætning er gældende for mange af mine favoritserier/spil. Uncharted 4 er bedst, når karaktererne interagerer med hinanden, som da Nate spiser aftensmad med Elena i begyndelsen. Eller i kult-serien Freaks and Geeks der bare handler om at vokse op. Et liv der leves med opture og nedture, og som vi alle - i et eller andet omfang - kan relatere til. Night in the Woods handler om at blive voksen i Possum Springs. En by hvor der aldrig sker noget. Og det er en langt mere medrivende rejse, end de utallige gange vi har forhindret tredje verdenskrig.

Dette er en annonce:

Der foregår noget urovækkende i baggrunden. Folk forsvinder og der er blevet set spøgelser rundt omkring i den lille by, men alt det forbliver hovedsageligt i baggrunden. Night in the Woods handler ikke om begivenhederne der foregår i Possum Springs, men hvordan begivenhederne former Mae og hendes gruppe af venner. For selv om Mae nærmer sig de 30, har udviklingen stået stille for hende. Det kunne være et produkt af at vokse op i en by, hvor intet sker. Alle vennerne tog det naturlige skridt fra skole til at arbejde i de lokale butikker, de tidligere har handlet ind i, og selv om Mae forsøgte at forlade byen til fordel for college, så vender hun tilbage til det hun kender. Verden udenfor kan være enorm, når man er en lille kat fra en lille by.

Night in the Woods
Night in the WoodsNight in the WoodsNight in the Woods

Og det er sådan vi starter spillet. Mae står på togstationen, skuffet over hvordan college har besejret hende og skuffet over, at hendes forældre ikke står klar til at tage imod hende. Oh well, så må man vel bare gå hjem. Godt nok har Mae lidt flere nederlag, men hun er ikke en kat, der giver op. Det er hun for sej til. Hun er ikke din typiske hovedperson, der mangler karakter, hvilket gør det lettere for spilleren at forme hende i sit eget billede. Mae er sin egen: hun vægter venskab højt, hun har hjertet på det rette sted, men hun er også destruktiv. Kedsomhed håndterer hun bedst ved at yde fysisk skade på sig selv, og dårlig stemning omkring middagsbordet betyder, at noget skal ødelægges. Hun er langt fra perfekt, men perfektion er også så kedeligt.

Angus, Gregg og Bea er - ligesom Mae - vidunderligt komplekse i deres personlighed. De er skuffede over Mae forlod dem, skuffede over deres liv der bare følger med strømmen, men samtidig glade for at have bandet samlet igen. Og det er de store spørgsmål - de spørgsmål vi alle må stille os selv på et tidspunkt - de står overfor: Er der en gud? Betyder vores handlinger noget i den større sammenhæng? Det er personer, der forsøger at finde sig selv og deres plads i livet.

Night in the Woods
Night in the WoodsNight in the WoodsNight in the Woods

Night in the Woods handler om at finde sig selv. Det er samtalerne mens man kører i bil, bryder ind i et forladt supermarked eller ja, går en tur i skoven, der skaber spillet. Der er flettet små mini-games ind i de større narrativer, og fælles for dem alle så fungerer de sjældent godt. At skulle gå op af trappen ved at skubbe analogen i den retning pilen peger, er et underligt stop i narrativet. At skulle kaste mad ind i Greggs mund tilføjer ikke andet end at få det til at føles mere som et "spil". Og ikke et sjovt et af slagsen. Heldigvis forbliver de ikke på skærmen så længe, at det bliver irriterende. De er lette at få overstået, så man kan vende tilbage til dialogen og karakterudviklingen.

For Night in the Woods er i høj grad en visual novel, hvor du bevæger dig mellem samtalerne. Du beslutter, hvem du vil hænge ud med den pågældende dag, og taler løst og fast med borgerne i Possum Springs. Lyder det kedeligt? Det er alt andet end det. For den største rejse er nogle gange den fra barn til voksen, for den er med til at forme katten man bliver resten af livet. Night in the Woods er samtalerne mellem venner. Det lyder simpelt, men når karakterne er stærke nok, behøver der ikke ske noget.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Fantastisk comin of age-fortælling, Mae og hendes venner er komplekse personer man gerne vil lære bedre at kende, art-stilen
-
Mini-games kan stoppe fortællingen op og er så primitive at de hurtigt bliver kedelige.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer
Dette er en annonce: