Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Tokyo 42

Tokyo 42

Andreas har rejst til fremtidens Tokyo og leget snigmorder i et af årets bedste indie-titler


Jeg har aldrig været besynderligt glad for indie-titler og den store renæssance bølge, der startede i forrige generation faldt aldrig i min smag. Selvom Hotline: Miami er et af mine absolutte favoritspil og Super Meat Boy var et platformspil af høj kaliber har de været undtagelserne, der bekræftede reglen. Da jeg første gang tændte min Xbox One og startede Tokyo 42 var mine forventninger derfor ikke markant høje, men måske lurerede der alligevel, endnu en genistreg om hjørnet?

Tidligere på året skrev jeg en anmeldelse af Platinum Games og Square Enix' formidable Nier: Automata, hvor jeg specielt komplimenterede, hvordan spillet kombinerer fænomenal action med et hav af forskellige klassiske genrer. Tokyo 42 er i samme boldgade, og kan bedst beskrives som en blanding af Grand Theft Auto, Syndicate og Fez. En kombination, der på papiret lyder helt obskurt, men Tokyo 42 formår trods det at levere en solid oplevelse.

Dette er en annonce:

Spillet starter med en kort introsekvens, hvor den unavngivne hovedperson bliver anklaget for et mord, som han ikke har begået. Længe går der ikke før politiet banker på døren og du flygter henover hustagene ledsaget af hjælp fra et mystisk opkald. Dette setup er på ingen måder nyt eller revolutionerende, men formår i Tokyo 42 at fremstå som en underholdende tutorial, som præsenterer spillets visuelle og arkitektoniske design.

Tokyo 42Tokyo 42Tokyo 42
Tokyo 42Tokyo 42Tokyo 42

Som navnet vagt antyder, så foregår spillet i Tokyo anno 2042 og er visuelt en fryd for øjnene. Det er en blanding af dystopi, science fiction og moderne minimalistisk arkitektur, altså tænk Ghost in the Shell får et barn med Blade Runner. Denne stil afspejles ydermere i alt fra de forskellige menuer til når du sigter med dit våben. Alt er gennemført til mindste detalje.

Kort efter at være sluppet væk fra politiet gør hovedpersonen det til sin opgave at rense sit navn og begynder at arbejde som snigmorder for at infiltrere de mennesker, som satte ham op. Selvom spillet er relativt kort, altså en godt 5-6 timer, formår historien alligevel at introducere en række interessante scenarier om korruption og skræmmescenarier for hvad fremtiden kan bringe. Man skal dog ikke regne med at sidde på kanten af sædet i spænding, da historien aldrig formår at skille sig ud på markedet.

De bedste dele af historien oplevede jeg var gemt mere i de forskellige dialoger folk havde på gaden end hovedhistorien i sig selv, hvilket inkluderede alt fra selvmordstanker til reflektion over verdenens tilstand.

Tokyo 42
Tokyo 42
Dette er en annonce: