Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Valkyria Revolution

Valkyria Revolution

Det sorte får i serien.


Hvornår kan man kalde sig fan af en spilserie? Er det når man har spillet alle spil i serien, eller behøver man kun elske ét spil højt nok til at gøre sig fortjent til den titel? Jeg kan godt lide at kalde mig selv fan af Valkyria-serien, men indtil denne anmeldelse havde jeg kun gennemført Valkyria Chronicles - der fik en fremragende remaster forrige år - og har kun fået dyppet fødderne kortvarigt i fortsættelserne. Valkyria Revolutions glemmer historien fra de tidligere spil, og foregår i stedet i en alternativ tidslinje, hvilket skaber et stort potentiale til at samle nye spillere op eller genintroducere serien til gamle fans, der har mistet overblikket. Det er dog et potentiale, der aldrig bliver opfyldt.

Jeg nåede ikke at tilbringe mange minutter med spillet, før de første faresigner begyndte at blinke. Som i sand Metal Gear Solid-stil er diverse cut-scenes lange... virkelig lange. Når du har trykket 'start' i menuen og valgt om du vil spille på easy eller normal, kan du med fordel lægge kontrolleren fra dig og finde dig en behagelig position. En 25 minutter lang cut-scene skal først løbe over skærmen, før kontrollen endelig bliver givet tilbage til dig, men på det tidspunkt er det allerede for sent. For selv om cut-scenes deler længde med Metal Gear Solid, deler de ikke kvalitet. I Valkyria Revolution er der ingen bevægelse i karaktererne. Kun munden på personen der taler, går subtilt op og ned, hvilket gør sekvenserne til passive oplevelser for "spilleren". Forestil dig et billede af fem mannequindukker, hvor et talespor er lagt ind over, og forestil dig så at kigge på det i over 20 minutter. Efter den oplevelse vil selv de mest hardcore fans iblandt os, være udfordret i at følge med.

Dette er en annonce:

Historien er dog ikke en katastrofe - den er bare yderst kluntet fortalt. For ikke nok med bevægelsen i scenerne er minimal, så bliver ord som BRFH Blokade henkastet flettet ind i sætninger, som om jeg allerede vidste, hvad det var. Men ser man bort fra alle de mangler, står man tilbage med en spændende historie om fem personer, der beslutter sig for at starte en krig for deres egen personlige hævn. At starte en krig for at dræbe en lille håndfuld personer, virker som en handling kun de mest endimensionelle skurke iblandt os kunne finde på, men i Revolution er det "heltene". Eller er det? Spillet kalder dem selv for The 5 Traitors men der bliver tidligt lagt op til, at de måske ikke har gjort sig fortjent til den titel. Det gav mig et ambivalent forhold til spillets narrativ, hvor jeg var interesseret i at finde ud af, hvad der egentlig skete - og grundende til man handlede som man gjorde - men jeg mistede interessen grundet den langsomme stil. Spillet træk mig ind, men jeg skal love for det også skubbede mig væk igen.

Valkyria Revolution
Valkyria RevolutionValkyria RevolutionValkyria Revolution

Alt er dog ikke rosenrødt, når man endelig får lov til at udkæmpe slagene. Kampsystemet i Valkyria Chronicles er blandt de mest interessante og anderledes strategiske oplevelser man kan finde på markedet, og - af grunde jeg ikke forstår - har man valgt at vende ryggen til den i Revolution. Måske tænkte udviklerne, at med en ny tidslinje følger et nyt kampsystem. Inspirationer er denne gang blevet hentet fra den klassiske Dynasty Warriors-stil, hvilket jeg altid har fundet uinspirerende, men samtidig har spillet valgt at holde fast i noget af det klassiske gameplay fra Chronicles. Man kunne håbe, at dette miks mellem to stile ville bringe Revolution op på et højere plan, men i realiteten ender det bare med at sidde akavet mellem to stole.

Gameplayet i Chronicles var som skak: man flyttede sine brikker én af gangen, og gjorde sig klar til at angribe fjendens styrke. I Revolution kan du løbe lige så meget du vil, men du kan ikke angribe, så meget du vil. Du er forsynet med en stamina-bar, der skal lades op mellem alle sving med sværdet, og selv om den er hurtig til at lade op, så skabte det akavede scener, hvor jeg løb rundt i en ring foran en fjende, indtil jeg igen var klar til at svinge mit våben. Spillet er langt fra lige så taktisk som Chronicles, men det er heller ikke så hovedløst som Dynasty Warriors. Bare ærgerligt, at punktet mellem de to ikke fungerer i praksis.

Valkyria Revolution
Valkyria RevolutionValkyria RevolutionValkyria Revolution

Spillet er sat i en alternativ tidslinje, men jeg begyndte at undre mig over, hvor meget man kan ændre, og stadig fastholde Valkyria-navnet. I Chronicles var magi en sjælden oplevelse: der er kun én fjende, der kunne bruge magiske angreb, og det gjorde hende frygtindgydende. Magi var en ukendt faktor, og man håbede bare, at skød man nok på heksen, ville hun til slut falde om. I Revolution virker det som om, alle kan sende ild, vind og vand ud af fingerspidserne. Og når alle pludselig kan kontrollere magi, forsvinder noget af magien ved serien.

Valkyria Revolution eksperimenterer med, hvor langt man kan trække Valkyria-navnet, og stadig få det til at føles som et spil i serien. Normalt er det godt at eksperimentere, så gamle serier kan føles nye, men når samtlige afvigelser fra det oprindelige spil ender som skridt i den forkerte retning, er det svært at være positivt indstillet over for nye tiltag. Valkyria Revolution ender som det sorte får i familien. Og heldigvis for serien, så formår det ikke at trække sine søskende med i faldet, da historien står for sig selv. Jeg vil stadig kalde mig fan af Valkyria-serien i dag, men jeg vil ikke sige det med samme stolthed efter Revolution.

04 Gamereactor Danmark
4 / 10
+
Selve grundkonceptet i historien er interessant...
-
... bare ærgerligt den er så uinteressant fortal, kampsystemet går væk fra strategien der gjorde serien så speciel, magi er alt for udbredt.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer
Dette er en annonce: