Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Final Fantasy XIV: Stormblood

Final Fantasy XIV: Stormblood

Final Fantasy XIV er ligesom en god vin, det bliver bedre og bedre efter hver udgivelse.


Denne anmeldelse er baseret på de første indtryk af Final Fantasy XIV: Stormblood og kan muligvis ændre sig

Da Square Enix i sin tid annoncerede Final Fantasy XIV som et online spil i samme boldgade som forgængeren Final Fantasy XI, var jeg mildest talt ikke begejstret. Spil i serien skulle nydes som store episke single-player oplevelser og ikke i selskab med en masse andre forhåbningsfulde unge eventyrere. Kombiner denne skeptiske holdning med den katastrofale udgivelse og dissonans fra, hvad brugerne vil have af et Final Fantasy-spil, gjorde heller noget godt for den ellers stolte serie.

Dette er en annonce:

A Realm Reborn: Final Fantasy XIV formåede at gøre det umulige, Naoki Yoshida hævede spillet op fra afgrunden og omdannede, hvad der i første omgang var en direkte katastrofe, til en af genrens mest velpolerede og interessante titler. Selv med min enorme skepticisme overfor hele projektet med en online-del faldt til jorden, da A Realm Reborn: Final Fantasy XIV trykkede på alle de rigtige knapper.

Efter et utal af timer i selskab med både Heavensward og A Realm Reborn står jeg så her med den tredje titel i sagaen om Hydaelyn, og jeg kan med stor entusiasme meddele, at Naoki Yoshida har klaret at holde spillet friskt og tilføjet nok nye elementer, selv efter den forrygende udgivelsespakke vi fik i 2015.

Final Fantasy XIV: Stormblood

Stormblood starter næsten lige i kølvandet på dine eskapader i Heavensward og karakterer som Lyse, Alisaie og co. er alle sammen tilbage i kampen mod det onde imperie. Især den ellers tidligere sidekarakter Lyse er tilbage og har taget føresædet i denne omgang, da Stormblood foregår på hendes hjemegn.

Udover de tilbagevendende karakterer handler Stormblood i store træk om befrielsen af Ala Mhigo området, som er lokaliseret ved Gyr Abania. Historien går heftigt igang allerede fra starten og før du ved det, bliver man smidt med hovedet ind i borgerkrigen som den mest essentielle og erfarne kriger i modstandsbevægelsen.

Plottet i Stormblood fortsætter spillets trend med at fortælle episke historier på et til dels mere avanceret og nuanceret niveau end andre MMORPG-spil på markedet. Med et kæmpe antal af forskellige mellemsekvenser (mange med stærkt stemmeskuespil) og quests med større betydning end bare "slå de her dyr ihjel og bring mig deres skind".

Final Fantasy XIV: Stormblood

Mange skal ikke regne med en historie på niveau med et single-player Final Fantasy-spil, men den har stadig nok indhold til at holde dig interesseret og karaktererne har alle sammen gode personligheder, ved siden af den tomme skald som din egen karakter besidder. Det er forfriskende, at Stormblood, ligesom sine forgængere, virkelig ihærdigt prøver at fortælle en episk historie, der til dels ikke behøver interaktion med andre spillere.

Final Fantasy XIV: Stormblood
Final Fantasy XIV: Stormblood
Final Fantasy XIV: Stormblood
Dette er en annonce: