Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Serial Cleaner

Serial Cleaner

Vi har vasket blod væk fra gulvet, vægge og lofte i dette nye stealth-oprydnings-spil.

  • Tekst: Ford James

Hotline Miami udkom tilbage i 2012, og med det fulgte en stor mængde lig, blod alle vegne, et lækkert soundtrack og dyremasker. Men en ting som folk ofte glemmer at tænke over, er hvad der sker efter du har forladt bygningen. Hvem rydder op efter dig? Hotline Miami kræver forsigtige bevægelser, og de rigtige våben til at blæse hovedet af vagterne, og på mange måder minder Serial Cleaner om den oplevelse, at de med rette kunne kalde spillet: Hotline Miami: Serial Cleaner.

Dette er en annonce:

Spillet er sat i 70'erne, og følger karakteren Bobby. En 30-årig gut der stadig bor med sin mor og hvis job hedder 'professional cleaner', men den titel virker ikke rigtig dækkende for erhvervet. Han modtager telefonopkald fra unavngivne klienter - især en enkelt fyr der arbejder sammen med 'Echo Killer', hvem end det er. Du møder aldrig menneskerne, der forsager den ødelæggelse du skal rydde op, men du lærer om dem gennem rapporter om mordene, der spiller i tv'et og radioen. Den er en effektiv måde at få information om karaktererne, uden at skulle fjerne kontrol fra spilleren. For selvfølgelig kan du høre radio mens du rydder op.

Serial Cleaner

Har du prøvet Hotline Miami, vil det også være din første tanke, når du tænder spillet op. Fra telefonopkaldet i begyndelsen af hvert level, til bilen den holder ude foran huset og som kører dig til destinationen, til politiet der patruljerer gerningsstedet; alt vækker minder til Hotline Miami. Eneste forskel er 'våbenet' du er forsynet med. I stedet for en shotgun, render du her rundt med en støvsuger og en ligpose.

Støvsugeren er vores første problem med spillet: hele pointen er at være stille, undgå politiet mens du fjerner blod, dna-spor og lig. Lyd spiller derfor en stor rolle, da du laver en lyd med alle dine handlinger - også hver gang du bevæger dig, hvilket bliver visualiseret gennem et diamant-formet tegn under dine fødder. Hvis en politimand er indenfor rækkevidden af larmen du laver, vil de begynde at lede efter dig. Selv om det ikke er lige så effektivt, ville en kost eller vaskeklud have give mere mening. En støvsuger er bare ikke egnet til dette erhverv.

Gameplayet bliver ret repetitivt efter et stykke tid i selskab med spillet. Nye mekanikker - som muligheden for at skyde genveje eller skabe distraktioner - bliver introduceret i løbet af kampagnen, men hovedsageligt ligner spillet sig selv fra start til slut. Fjern ligene, indsaml alle beviserne, fjern det meste af blodet og undgå at blive fanget. Der bliver også introduceret nye politibetjente - som dem der blæser i en fløjte, hvis de finder dig - men det er alt sammen småting, der ikke formår at forny oplevelse nok.

Hvad der er fælles for alle politibetjentene, er hvor usandsynlig dårligt de ser. Når du først har gemt dig, kan du være sikker på, du ikke bliver fundet. Og her mener jeg ikke, at de har fået færten af dig, men ikke kan finde dig bag sofaen. Jeg taler om, at jeg flere gange flygtede fra en politibetjent, og i ren desperation hoppede jeg ind i en busk - lige foran næsen på politimanden - og han mistede færten af mig med det samme. Politibetjentene har i denne by en filosofi der hedder: "hvis jeg ikke kan se forbryderen, betyder det, at han ikke eksisterer". Den uintelligente AI er det svageste punkt ved Serial Cleaner, for det fjerner udfordringen, når du altid ved, at det er let nok at slippe væk. På det punkt kunne det faktisk tage ved lære af Hotline Miami, for lavede du en fejl der, ville spillet straffe dig.

Serial Cleaner
Serial CleanerSerial CleanerSerial Cleaner

Spredt ud over de forskellige baner kan du finde forskellige outfits der kan indsamles. Der kan også findes bonus missioner og ekstra kontraker, der alle har et bestemt tema. En personlig favorit er den A Clockwork Orange-inspirerede mission, men der er også Alien, Star Wars og meget passende Pulp Fiction - hvilket i bund og grund tillader dig at spille som Winston Wolfe. Endelig!

Viscera Cleanup Detail var den første titel der introducerede "ryd op"-konceptet til spil, og hvor det var en afslappende oplevelse sammen med lidt blød musik, så er Serial Cleaner alt andet end det. Det er ikke et langt spil - der er omkring 25 kontrakter i alt - og det er ikke meget der ændrer sig fra start til slut. Bortset fra AI'en der fortjener en opgradering, så fungerer Serial Cleaner upåklageligt. Desværre er det ikke altid nok, og selv om spillet viser potentiale i begyndelsen, så bliver konceptet aldrig taget langt nok.

06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Udvalgte missioner der er inspireret af film, nye mekanikker bliver løbende tilføjet...
-
...men man savner alligevel mere nyt i anden halvdel af spillet, AI'en hos vagterne er slem.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer
Dette er en annonce: