Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
The Pillars of the Earth

The Pillars of the Earth - Book 1

Den første del af spilmatiseringen af Ken Follets bog er landet, og vi har sat Anders på opgaven.

Ken Folletts The Pillars of the Earth, eller på dansk Jordens Søjler, er en mastodont af en bog og er siden udgivelsen i 1989 ikke blot gået som varmt brød, men har også affødt en suveræn miniserie på TV. Det omtrent 900 siders tætskrevne historie-drama er nu også blevet til et episodisk Daedalic-eventyr, som vi har fået æren af at spille første del af. Men kan Kingsbridge-dramaet løfte den svære opgave, at lave Follett's moderne klassiker om til et spilbart eventyr? Her er en vurdering af første del, og efterhånden som de to næste dele bliver låst op, vil anmeldelsen blive opdateret.

Til at starte med virker Jordens Søjler ikke som en bog, der ligefrem skriger på en spilmatisering. Ikke at det er umuligt, men der er mere oplagte kandidater, da der er usædvanligt mange karakterer at sætte sig ind i, og de fleste spil ville have svært ved at give plads til de mange facetter af intrigerne.

Dette er en annonce:

Så hvad handler Jordens Søjler egentligt om? I grove træk, så følger man adskillige karakterer i det 12. århundredes England, midt i borgerkrigen kaldet The Anarchy. Mens grådige biskopper og adelige kæmper om magten og stikker hinanden i ryggen, ser vi hvordan disse ting påvirker præsten Philip, mesterbyggeren Tom Builder og deres nærmeste. Disse to mødes, da Tom leder efter arbejde og husly, mens Philip pludselig står med en nedbrændt katedral. Sammen kæmper de derfor for at få bygget en ny katedral i den fiktive by Kingsbridge, mens deres fjender forsøger at forpurre deres planer.

The Pillars of the Earth
The Pillars of the EarthThe Pillars of the EarthThe Pillars of the Earth

Historien lyder utvivlsomt mindre sexet end den faktisk er, men tro mig, der er drama og spændende fortællinger i spil her. Netop derfor er det imponerende, at denne tunge roman er håndteret så flot af Daedalic. Der er skåret meget i kildematerialet, men de mest intense øjeblikke fra historien er dem, man har valgt at fokusere på. Forventer man, at alting er bevaret her, så går man naturligvis galt i byen. Daedalic har forstået, at historien skulle ændres, så det passer bedst muligt med spilformatet, og samtidig har de også forstået, hvad det egentlig er, dette spil skal kunne. Det skal ikke være et vagt ekko af en bog eller en TV-serie, men derimod skal man betages af at gå rundt i denne detaljerige og betagende verden.

Her kommer vi til det måske mest imponerende ved spillet: Designet. De mange håndmalede baggrunde er simpelthen vidunderlige, og sammenlignet med den til tider flashy TV-serie, så er det dejligt at det hele fremstår lidt mere snusket og beskidt i spillet. Man starter spillet i en trist, udpint vinterskov, som omend smuk også virker farlig og kold. Kingsbridge selv er en medtaget by, som nærmest er forladt af alle andre end de lokale munke.

Man føler virkelig disse menneskers sorger, glæder og frygt for deres egen overlevelse i dette spil. Dette skyldes ikke mindst at udtrykket er præcis som det skal være, og man kan se at designerne har lagt arbejde i det. De håndmalede baggrunde, lyden, musikken og stemmerne giver en glimrende helhedsoplevelse.

Karakterdesignet kan, ved første øjekast, virke lidt for tegneserieagtigt, når de ses op ad de mere realistiske baggrunde. De passer dog i mine øjne glimrende ind, især når man lige har vænnet sig til den kunstneriske stil. Stemmerne er samtidig skønne og passer igen perfekt til karaktererne. Fra drengen Jack, som virker optimistisk og ung, til den fromme Prior Philip, eller den mange munke, som også har hver sin distinkte personlighed, så er karaktererne ganske velrealiserede. Det er samtidig et godt træk, at Daedalic ikke har spilmatiseret TV-serien, men derimod bogen. Dette betyder blandt andet, at karaktererne ikke er modelleret efter Rufus Sewell og resten af castet fra serien, men derimod kun er baseret på bogen. Dette gør, at spillet føles mere som sit eget univers.

The Pillars of the Earth
The Pillars of the EarthThe Pillars of the EarthThe Pillars of the Earth
The Pillars of the Earth
The Pillars of the Earth
The Pillars of the Earth
The Pillars of the Earth
The Pillars of the Earth
The Pillars of the Earth
The Pillars of the Earth
Dette er en annonce: