Anmeldelse

F.E.A.R.

Tekst: Petter Engelin

Publiceret 2005-10-13

Monolith byder på en spektakulær og velsmagende actioncocktail. Petter har spillet sig gennem F.E.A.R. og står klar med en karakter.

Jeg når ikke længere end et par meter ind i rummet, før fem fjendtlige soldater åbner ild. Et dødstille, øde lagerlokale forvandles pludselig til en slagmark. Det dystre rum tapetseres med tusindvis af bittesmå partikler, ild, røg og tomme patronhylstre. Den nærmeste betonvæg males rød i blod. Hvert eneste sekund føles som en evighed, hvert skud som et langsomt, dunkende hjerteslag. Sindet er så skarpt som det kan være og nerverne hænger uden på tøjet.

Fear hiver fat i hele mit følelsesregister af nysgerrighed, gru, afsky, forvirring, glæde og forundring. Resultatet er en splittet følelse af forhåbninger og fortvivlelse blandet med decideret opkørthed og nervøsitet. Det grænser til abstinenser. Det er med stor sorg, at jeg efter elleve uhørt intensive spiltimer indser, at det helt vidunderlige mareridt er ved at være ovre. For Fear er et spil, jeg hader at elske. Et spil, jeg bilder mig selv ind, jeg ikke skal spille, men som alligevel er et løfte jeg kommer til at bryde.

Åbningssekvensen i Fear fortæller om en tophemmelig karantæne, et blodigt gidseldrama og en ret omfattende katastrofe. Et forskningscenter indtages af en uidentificeret specialstyrke, gidslerne henrettes og kravene forbliver uklare. Hærens antiterrorstyrker sendes naturligvis af sted, men mændene slagtes brutalt af en ukendt kraft. Beretninger fra en af de få overlevende er en usammenhængende historie om, hvordan soldaterne tappes for blod og om, hvordan en lille pige, badet i blod, er til stede ved alle mordene. Regeringen indkalder herefter Fear, en hemmelighedsstemplet afdeling af det amerikanske forsvar, der får til opgave at neutralisere og stabilisere den usædvanlige situation. Som spiller tager du styringen over nybegynderen i korpset, der kun lige er landet på sine fødder og nu sendes ind sammen med resten af holdet for at finde ud af, hvad der egentlig er sket.

Den letteste måde at beskrive Fear på, er egentlig bare at sige, at det er én stor, velsmagende actioncocktail. Helt geniale dele fra de seneste fire års mange spilsucceser er blandet sammen til et festfyrværkeri af helt fantastisk underholdningsvold. En teske Halo, en knivspids Half-Life 2, et par håndfulde Max Payne, en spiseske The Chronicles of Riddick og et skvæt Soldier of Fortune, er blevet rørt sammen og tilsat en dosis asiatisk skrækfilm. Den lille pige fører tankerne hen på gyserfilmen The Ring, og Monolith blander effektivt angstfremkaldende mareridt med pludselige overraskelser. Blandingen er brillant.

Fear er ikke nyskabende, innovativt eller banebrydende på nogen måde, og udgiver sig heller for at være det. I stedet er det de sammenblandede elementer, der gør det så unikt. At skyde sig frem gennem ødelagte kontorlokaler bliver en afhængighed. Hver skudveksling er forskellig, præget af variation og du opfordres hele tiden til at bruge din fantasi. Ildkampene er nogle af de mest voldsomme og intensive nogensinde i et actionspil, så længe vi ser bort fra de nærmest hysterisk morsomme af slagsen fra f.eks. Serious Sam eller Painkiller.

Nej, i Fear findes der en vældig gennemført strategisk dybde, der i samspil med fysikken og frem for alt den audiovisuelle eksplosivitet, giver spillet en yderst frisk dynamik, der hele tiden veksler mellem idiotforceringen og generel taktisk forsigtighed. Alt efter hvordan du vælger vejen frem, hvilket våben du bruger og beskyttelse, kan du helt selv styre tempoet i ildkampene på en fuldstændig intuitiv måde.

Ammunitionen løber du hurtigt tør for, hvis du bare sløser den væk, og der skal ikke særligt mange fjendtlige kugler til, inden du falder livløs til jorden. Derfor er det vigtigt hele tiden at beregne den reaktionstid du har (stort set bullet-time featuren fra Max Payne-spillene) og holde nøje øje med, hvornår de fjendtlige soldater forsøger at fange dig i en flankerings-manøvre. Du skal ikke bare kaste dig hovedkulds ind i enhver ildkamp, men i stedet bruge deres ladepauser og omgrupperinger til at svare igen. Den kunstige intelligens, som Monolith har udstyret spillets fjender med, er overordentlig velfungerende og lader intet tilbage at ønske. Fjenden lægger både dækild, flår kasser og tønder hen til sig som beskyttelse, overgiver sig i visse tilfælde, hvis de føler sig slået, og bevæger sig i det hele taget på en usædvanlig troværdig måde gennem alle spillets underskønne lokaliteter. Kolde og upersonlige industrimiljøer blandes med detaljerede kontorlokaler, forladte slumkvarterer og højteknologiske laboratorier. Det meste kan synderskydes i de hidsige ildkampe - noget der naturligvis giver dig en endnu større tilfredsstillelse, når du kaster dig ud skududvekslinger med fjenden.

Den visuelle del af Fear er en blanding af de vidtrækkende miljøer fra Half-Life 2 og de lækre, lyssatte og detaljerede overflader fra Doom 3. En lang række filtre og mappingteknikker er brugt hele vejen gennem spillet, for at skabe et realistisk og til tider kvalmende udseende. Kædet sammen med de korte loadetider og en helt igennem fantastisk fysik, er Fear et af de grafisk flotteste spil, jeg nogensinde har haft fornøjelsen af at spille. Det eneste minus for mig er det faktum, at Fear er for kort og at multiplayerdelen føles en kende for uinspirerende. Men når det er sagt, så er dette en af årets mest underholdende actionoplevelser, der er mindst ligeså adrenalin-pumpende, som det er ubeskriveligt ulækkert.

GRTV: Ana og Petter i F.E.A.R 2005-09-27
Preview: F.E.A.R. 2005-04-01

- Citer
Skrevet af: Steppedk
2008-04-16 08:53
jeg må nok sige at det skræmte mig en del :p¨

jeg turde næsten ikke og gå rundt om det ALLER første hjørne efter man er kommet ud af bilen men nu er jeg godt igennem har ingen anelse om hvor langt jeg er men det er hellere ikke væsentligt lad det bare blive ved

jeg spillet resident evil 4 for et stykke tid siden, det var OVERHOVEDET ikke det samme ;b
- Citer
Skrevet af: pumaen
2007-09-02 09:50
LOL
- Citer
Skrevet af: frans
2007-07-05 14:46
Helt enig pumaen blev fandme bange for det første gang
- Citer
Skrevet af: pumaen
2007-07-05 14:15
her kommer en karakter fra mig: 10 grafik gameplay 9 lyd 10 holdbarhed 9 historie 10
- Citer
Skrevet af: pumaen
2007-07-04 15:42
til jer der ikke har købt det endnu og er under 13 køb det ikke! jeg er kun ti og jeg flippede fuldstændig ud da jeg svømmede i gennem blodet og lige ind i pigen men skide godt spil 10/10 men det mest irriterende ved det er at der sker noget uhyggeligt og bagefter er der grov skyde kamp og de varer cirka så længe at man helt glemmer det uhyggelige og tror det er et sjovt skyde spil og så kommer der noget sygt jeg har et exempel: jeg skulle skyde en masse folk så kom nogle af mine venner ( altså i spillet) og så gik brandalarmen så skulle jeg op og slukke den og så når jeg vender mig om så kigger jeg ud af vinduet inde fra rummet hvor man slår den fra og så står hun der og venter på mig

Tillagt 2007-07-04 15:43:
men et utroligt realistisk spil det kunne være fedt hvis det kun var et skyde spil
- Citer
Skrevet af: Kebab
2006-12-20 23:34
Fantastisk godt spil. Det kommer lige efter HL2 i at være det bedste spil til PC nogensinde i min mening.
- Citer
Skrevet af: frans
2006-10-26 16:27
Pwnz: Jeg kan kun være enig.. Det er uendeligt at slippe.

Bedste spil ever ingen tvivl om det

10/10 fra mig
- Citer
Skrevet af: Pwnz
2006-07-26 18:05
Hold kæft et fedt spil man!
Havde nogen venner på besøg, så jeg fik en ven til at tage det med over. Vi skulle spille det på min nye computer.
Vi havde tit snakket om spillet, om hvor godt det skulle være, og at grafikken skulle være god. Og ikke mindst hvor uhyggeligt vi regnede med det ville være.
Men vi fik det installeret og sat i gang, og jeg blev sgu noget forbavset over den mega gode grafik der lige kom op på fladskærmen. Vi gik i gang med at spille det, og vi kunne sgu ikke stoppe med at spille det. Vi blev dog nød til at smutte fra det, fordi vi skulle til fest. Men vi kom hjem igen, omkring klokken 01, letter beruset så vi satte os til at spille det igen. Hold kæft hvor er det uhyggeligt klokken lort om natten. Vi gik i seng klokken 06 eller deromkring. Sov et par timer og stod op igen og spillede videre. Vi kunne sgu ikke lade være!! Da vi efter at have spillet det i en del timer, fandt vi ud af vi havde vundet spillet. Hold kæft hvor er det ærgeligt når man vinder det. Man har bare lyst til at spille videre.

Men super fedt spil. Det kan sgu varmt anbefales.