Anmeldelse

Halo 3

Publiceret 2007-09-23
Tekst: Jesper Nielsen
Dette er en annonce:

Master Chief er tilbage for sidste gang i afslutningen af Bungies episke trilogi, men kan menneskehedens sidste håb bære de store forventninger på sine skuldre?

En klar og smuk stjernehimmel toner langsomt frem fra den mørke baggrund, forfulgt af et pludseligt og hurtigt nærmende lysglimt i det fjerne. "Jeg kunne have valgt andre", siger en genkendelig og alligevel anderledes stemme. "Men jeg valgte dig." Det fjerne lysglimt har langsomt forvandlet sig til en meteor-lignende genstand, der suser mod jorden med faretruende hastighed - og kolliderer. "Du havde noget særligt." Sergent Johnson og en håndfuld andre soldater nærmer sig den grønne, stivnede rustning, der blot virker som en tom, livløs skal. Efter et kortere check sukker de opgivende, trækker computerchippen ud af nakken og... armen griber fat. Den over to meter høje cyborg rejser sig langsomt op, klar til flere umulige slag - klar til at gøre sin kamp færdig. "Du havde held."

Mine forventninger til Halo 3 har været enorme. De har været fuldstændig vanvittigt ude af proportioner og sandsynligvis umulige at overgå. Efter to millionsælgende og anmelderroste spil, der begge indeholdte noget helt exceptionelt og unikt, samt en hype-maskine, der har gjort lanceringen af Halo 3 større end Jesu genfødsel, er det også svært andet. Men hvorfor skulle man også forvente andet? Når to fantastiske spil som Halo 1 og 2 blev skabt på blot halvandet år, takket være intern tumult og manglende struktur, hvad sker der så ikke med et spil, som har haft hele tre år med kærlig pleje? Jeg har kun turdet gisne om tanken.

Halo 3
Du kommer aldrig til at savne kanonføde i Halo 3, hvor fjenderne er mere mangfoldige og varierede end tidligere, men hvis du virkelig vil opleve spillets omfang, så spil på Heroic eller Legendary.

Der er altså gået tre år siden Halo 2 afsluttede på pludselig og meget udskældt vis, og Halo 3 følger op direkte, hvor vi slap. Efter en hård landing på jorden med en halv dødserklæring til følge, er Master Chief endelig klar til at gøre kampen færdig. Nu i fællesskab med den frafaldne Elite, The Arbiter, der denne gang kun spiller andenviolin i historien, så Master Chief kan stjæle al rampelyst. Som i de forgangne spil, ville det ikke kun være et brud på aftalen med Microsoft, men også direkte synd at begynde at spolere historien. Med lad det være sagt med det samme: Halo 3 er det mest cinematiske, følelsesladede og episke spil, jeg har spillet i lang tid.

Gennem ni meget varierede baner skyder, kører og flyver du dig igennem en intens og uhyggeligt fængende kampagne, der formår at gøre op med samtlige kritikpunkter, som blev opstillet i forbindelse med Halo 2. De gorilla-lignende Brutes, der er spillets nye hovedfjende, har gennemgået en kæmpe forvandling, så de nu faktisk udgør en reel trussel og ikke bare fungerer som enorme skydeskiver. Den kunstige intelligens har faktisk over hele linjen fået en gevaldig IQ-indsprøjtning, så dine fjender og allierede nu kommunikerer voldsomt med hinanden, kravler op på eller over diverse genstande og udnytter omgivelserne bedst muligt. Væk er ligeledes enhver form for pop-ins, klodsede filmsekvenser og ubalancerede våben. Og pist borte er de meningsløse og akavede boss-kampe fra 2'eren, som i stedet har fundet en erstatning i de enorme Scarabs, der er blevet yderst godt implementeret som en slags mega-fjender. Første gang du nedlægger en Scarab, tør jeg godt garantere, at du smiler over hele femøren.

Halo 3
Banerne i Halo 3 er væsentlig større end hidtil, men vigtigst af alt, så er de langt mindre lineære og giver mulighed for at angribe hver eneste situation forskelligt hver gang.

Men måske vigtigst af alt, så har Bungie og deres banedesignere lavet det bedste, mest kreative og interessante udvalg af baner i serien. Mest markant er naturligvis omgivelsernes størrelse samt antallet af fjender og allierede, der er vokset eksponentielt i takt med de hormonindsprøjtninger, Xbox 360 har tilført. Disse massive, episke slagmarker, gjorde det svært at holde på vandladningen, men det er også svært ikke at blive imponeret, når man kigger ud over en nærmest uendeligt lange omgivelser, proppet med en uendelig stime af fartøjer og fjender på jorden, en himmel spækket med luftdueller og gigantiske bygningsværker i horisonten. De karismatiske, snævre korridorer er der naturligvis stadig blevet plads til, men med et mere åbent og non-lineært design, har Bungie for alvor gjort op med de klaustrofobiske tendenser fra Halo 2.

Man bliver aldrig i tvivl om, at Halo 3 er baseret på den klassiske Halo-formular, men de nye tilføjelser kan alligevel mærkes ganske markant. De nye våben og fartøjer er spredt moderat gennem kampagnen og introduceres efterhånden som spillet skrider frem. Og det betyder, at første gang du finder flammekasteren eller hopper op på førersædet i Hornet-flyveren, dannes der hurtigt et smil på dine læber. Det nye Equipment, som tillader at du kan smide alt fra uigennemtrængelige bobleskjolde til en dingenot, der kan få fjendernes radar til at gå amok, er ligeledes en tilføjelse, som ændrer spiloplevelsen markant, uden du føler, at det proppes ned i halsen på dig. Men ikke mindst er det nye tilbehør ufatteligt sjovt at bruge - som tyngdekraftsfeltet, der kan sende alt fra angribende fjender og fartøjer til tonstunge kasser med ekspreselevator til de højere luftlag.

Halo 3
Brutes var ingen populær arvtager til seriens ikoniske hovedfjende, Elites, i Halo 2, men efter tre år mere hos Bungies pleje står de nu frem som en yderst værdig modstander.

Grafisk set har Halo 3 haft det svært op til udgivelsen, hvor det flere gange er blevet stemplet som Halo 2 i HD, men selvom man må sande, at spillet teknisk ikke rammer et niveau som pioneren Gears of War, så er Halo 3 stadig et af de absolut flotteste spil overhovedet. Sammen med de enorme omgivelser og mange enheder, flere og større ødelæggelser, og en sans for detaljer, der går over i det absurde, har Bungie ramt et grafisk niveau, der ligger uhyggeligt tæt på deres koncepttegninger. Det er især spillets lys og skygger, som skaber nogle fuldstændig fantastiske billeder - hvor flammekasteren kan få fjernsynet til at smelte og solen skære i dine øjne. Godt nok har Bungie længe omtalt deres nye, fantastisk lys-system, men det er først nu, hvor jeg ser det med egne øjne, at jeg må bøje mig i støvet. Der var simpelthen nogle gange, hvor jeg lige måtte gnide mig i øjnene og nive mig i armen i ren forbløffelse over, at jeg ikke sad og kiggede på et professionelt håndtegnet billede.

Spillets grafiske "problemer" ligger mest af alt i ansigtsdetaljerne, som ikke kan måle sig med nyere spil som Heavenly Sword eller for den sags skyld Gears of War, men på trods af dette, består Halo 3 ikke kun af længere, men også mere overbevisende og indlevende filmsekvenser. Der bliver spillet på det helt store følelsesregister, og jeg skal være mand nok til at indrømme, at der dannede sig en klump i halsen på mig et par gange. Den største fordel ved de forbedrede filmsekvenser er dog, at Halo 3 fortæller sin historie langt bedre end de to forgængere, samtidig med at den integrerer den overordnede historie fra blandt andet bøgerne sublimt. Den største og måske mest bemærkelsesværdige tilføjelse til historiefortællingen, vil jeg ikke afsløre her, men lad os bare sige, at Bungie er blevet kraftigt inspireret af blandt andet F.E.A.R. og Bioshock i deres fortælleform.

Halo 3
Scarabs fungerer denne gang som en almindelig, omend enormt stor fjende, og tilbyder nogle af spillets mest episke og eksplosive kampe.

Spillets lydside er sandsynligvis det aspekt, der udskiller sig mindst fra de tidligere spil i serien, men alligevel har man atter formået at ramme den absolutte perfektion. Martin O'Donnell har atter et episk og mesterligt soundtrack, der perfekt formår at blande nye stykker med velkendte temaer i et harmonisk samspil, hvilket samtidig betyder, at de retarderede pop-rock indslag fra Halo 2 er smidt på porten. Jeg har sådan set altid været virkelig benovet over lyden i Halo-spillene, der måske bedre end noget andet spil, har vakt en fantasi-verden til live, og hvor især kampdialogen fjender og allierede imellem, bedre udført i Halo 3 end nogensinde før, gør en utænkelig illusion til den pure virkelighed. Med en lang række gode stemmeskuespillere, et lydsystem, der kan gør enhver hifi-nørd liderlig og et stemningsskabende soundtrack, er Halo 3 den perfekte gave til enhver hjemmebiograf.

Der er ingen tvivl om, at Bungie har dedikeret enorme mængder tid og kræfter til spillets kampagne, og alligevel tog det "kun" Asmus og jeg otte timer før rulleteksterne løb over skærmen. Havde vi spillet på Legendary, spillets sværeste niveau, havde det utvivlsomt smidt en god håndfuld timer ekstra oven i posen, men samlet set er Halo 3 ikke et længere spil end nogen af de foregående. Eller hvad? Hvis man i første omgang slet ikke overvejer muligheden for at spille fire personer sammen over nettet i co-op, så har Bungie smidt et helt nyt og meget velfungerende meta-game ind. I korte træk er det blot en score over, hvor godt du har klaret dig i den pågældende bane, men der bliver regnet på alt; på antallet af drab og den tid, du gennemførte banen på, til samspillet med dine medspillere, og hvordan du dræbte fjenderne. Sammen med nogle mystiske kranier, der er gemt i hver bane, og som kan kombineres på kryds og tværs for at vende op og ned på spillet, er singleplayer-delen i Halo 3 ikke noget, der samler støv i den nærmeste fremtid.

Halo 3
Lyseffekterne i Halo 3 er til at falde pladask for, og når en Scarab som her sprænger i luften, kan man hurtigt falde i staver over de fantastiske billeder.

Men det vildeste ved Halo 3 må trods alt være, at man kan bruge uendeligt mange superlativer til at skamrose spillet, og så stadig kun berøre den halvdel, som i sidste ende bliver spillet mindst. For hvis der er én ting, Halo 2 gjorde rigtigt, så var det at skabe en af de bedste rammer for onlinespil nogensinde på en konsol, og Bungie har bestemt ikke ligget på den lade side hvad angår multiplayer i Halo 3. Med ti helt nye baner samt en remake af Zanzibar fra Halo 2, langt større muligheder for at skabe en unik soldat i form af personlige rustningsmodifikationer og et væld af muligheder for at skabe sine helt egne, unikke spilmodes, burde der allerede her være nok til at mætte det sultne gamerhjerte. Især fordi samtlige baner oser af stemning og individualitet, med alt fra den enorme ørkenbane Sandtrap til genistreger som Guardian og The Pit.

Alligevel har det ikke været nok for Bungie, så ind ad døren kommer Forge, spillets unikke bane-editor. Her kan man omrokere diverse objekter, våben, fartøjer og alt muligt andet, for derefter at gemme og dele sin nye bane med hele verden. Mulighederne synes pludselig uendelige, og bare de få timer, jeg fik med Forge, var nok til at se, hvor betydningsfuld denne tilføjelse kommer til at blive. At du så samtidig kan spille sammen med syv andre, og lave om på banen i fællesskab eller finde på hidtil utænkelige spiltyper, gør det til et af de mest revolutionerende aspekter i FPS-spil i rigtig lang tid. Vi nåede både at lave variationer med svævende kasser og en omkringfarende fusion coil, men alt dette er naturligvis kun toppen af Forge-isbjerget. Faktisk har Bungie om nogen integreret hele Web 2.0-konceptet fortrinligt i Halo 3, hvor du kan dele alt fra de førnævnte game modes og banevariationer til gemte billeder og instruerede film, hvor især sidstnævnte funktion reelt set betyder, at du kan gense alle de fantastiske øjeblikke fra single- og multiplayer igen og igen... og igen.

Halo 3
Mulighederne i spillets multiplayer er ganske enkelt uendelig, og når man første gang prøver Rocket Race på en modificeret Valhalla, indser man for alvor, hvor mange timer dette spil vil frarøve én.

Da jeg i sin tid anmeldte Halo 2 og gav det 10/10, var jeg stadig en relativ uerfaren anmelder. Jeg har siden da gået og pint mig selv ved flere lejligheder; gav jeg det nu en ufortjent karakter? Med Halo 3 har jeg nærmest været alarmerende rolig og selvsikker i mine overvejelser. Med Halo 3 er jeg ikke i tvivl. Halo 3 leverer ikke kun en visuel perle, et lydmæssigt mesterværk, muligheder der rækker langt udover en menneskealder og et solidt samt unikt, nærmest fejlfrit og helt igennem sjovt gameplay. Det er ikke kun det bedste Halo-spil overhovedet, Halo 3 er et af de bedste spil nogensinde.

Et andet syn

Asmus Neergaard

Halo 3 kalder på en række af de store følelser. Glæde, bedrøvelse og overraskelse vil alle stå på lur i det sekund, du hopper ind i singleplayer, mens ren lykkefølelse, vrede og skadefryd vil indfinde sig i lokalet, når du går online mod andre spillere. Halo 3 laver i det store hele ikke noget, der er grænseoverskridende nyt. I stedet tager spillet alt det gode fra Halo og Halo 2 og undgår de fleste dårlige elementer. Konsekvensen er et spil, hvor historien og især formidlingen flyder elegant af sted, hvor grafikken er lækker, hvor lyden er eminent og hvor gameplayet er i højsædet. Forge og Save films er behagelige tilføjelser, javist, men selv uden dem havde Halo 3 været en af årets oplevelser. Både off- og online, med venner eller alene. 10/10

Halo 3Halo 3Halo 3Halo 3
Halo 3Halo 3Halo 3Halo 3
Halo 3Halo 3Halo 3Halo 3
Halo 3Halo 3Halo 3Halo 3
Halo 3Halo 3Halo 3Halo 3
Relaterede links:
Kommenter tekst

For at kommentere skal du være logget ind. Bliv medlem her - bliv medlem nu!

:D :) :( :-o :shock: :? 8) :lol: :x :P :oops: :cry: :evil: :twisted: :roll: ;-) :idea: :arrow: :| :mrgreen: :clap: :dance: #-o =; :^o [-X :pray: 8-[ :sick: :-# [-( :-k :-- <b>Fed tekst</b> <i>Kursiv tekst</i> <u>Understreget tekst</u>


Kommentarer
  • Skrevet af: pumaen
    2009-06-19 20:35

    petera5555 Hold RB inde

     
  • Skrevet af: petera5555
    2009-05-01 13:55

    jeg har fundet et af de der kranier hvordan samler jeg det op?

     
  • Skrevet af: resistancefan1
    2009-04-12 19:45

    jeg elsker halo serien det var det første spil jeg fik.

     
  • Skrevet af: oscar12
    2009-04-06 20:53

    hej alle sammen jeg har lavet en test der her ps3 vs xbox 360 på min profil jeg håber i alle hvil deltage men husk skriv seriøst og lad ver med at sige xbox eller ps3 er det bedste for det skal vare en test der skal stoppe consolkrien ikke skalbe en ny hvis du har lyst til at deltage skal du bare gå ind og skrive DIN menig og ikke sige noget om de andres komentare så stem om consolkrien er god dorlig eller lige meget

     
  • Skrevet af: valdracu
    2009-03-29 16:09

    halo 3 er et så fantastisk spil at man skulle tro det er løgn. historien er virkelig fed. mange gode mellemsekvenser. spillet glider nærmest igennem banerne uden nogle loading tider. til alle jer flamers der ude STFU jeg elsker dette og vil altid gøre det, halo 3 er et spil man kan blive ved og ved at spille og internet spillene er så herligt intense man skulle tro det var løgn

    intet andet end et mesterværk 10/10

     
  • Skrevet af: jeff9377
    2008-12-13 20:41

    nej man unlocker Katana body parten når man har acheivements der svarer til 1000 gamescore i halo 3 er ikke sikker på om de nye bliver talt med men hvis de ikke gør skal du bare have alle de gamle

     
  • Skrevet af: gowaot
    2008-11-23 18:42

    jeg er ikke helt sikker på det der med at man kan få et ninja sværd. når man har klaret spillet på alle sværheds grader altså easy,normal,hard,expert eller kun expert for at få det der ninja sværd

     
  • Skrevet af: MachoGameRipper
    2008-10-26 13:41

    I love this game det er bare så fedt mig og en ven har spillet splitscreen online hveranden weekend i næsten et år og det er stadig fedt

     
  • Skrevet af: god-is-satan
    2008-10-01 11:22

    nise spil der dette spil styer for vildt ja rock on baby ja

     
  • Skrevet af: Smp
    2008-09-22 17:18

    Halo 3 er godt, men lidt klodset spil efter min mening

    Grafik 99%
    Lyd 85%
    Gameplay 82%
    Holbarhed 90%

    Total 89%

    Udgiver ???? År????

     
  • Skrevet af: frans
    2008-08-12 19:53

    Citerer orochimaru360X:
    ikke til dig til ak-master


    ja det vidste jeg sq da godt. You're nuts

     
  • Skrevet af: Ak-master
    2008-08-12 19:50

    Wtf?

     
  • Skrevet af: orochimaru360X
    2008-08-12 19:33

    til tuca nej det er et spil hvor man har pistoler og skuder ting til ak-master kun til dig

     
  • Skrevet af: Ak-master
    2008-08-12 19:20

    Citerer orochimaru360X:
    ikke til dig til ak-master


    Hvem så?

     
  • Skrevet af: Tuca
    2008-08-12 19:17

    Citerer orochimaru360X:
    jeg kan ikke lide dit svar fordi det du siger er løgn halo 3 er et godt eksempel på et skude spil jeg har ikke pråvet et skude spil som var så godt ps det liger på 2 plasen over de mest solde spil i helle verden

    Skudespil? Er det et piratspil eller...?

     
  • Skrevet af: orochimaru360X
    2008-08-12 19:13

    ikke til dig til ak-master

     
  • Skrevet af: frans
    2008-08-12 19:10

    Citerer orochimaru360X:
    jeg kan ikke lide dit svar fordi det du siger er løgn halo 3 er et godt eksempel på et skude spil jeg har ikke pråvet et skude spil som var så godt ps det liger på 2 plasen over de mest solde spil i helle verden


    Du foruroliger mig også en hel del. Slap nu af, manden (kvinden?) har da lov til at have sin egen mening

     
  • Skrevet af: orochimaru360X
    2008-08-12 19:08

    jeg kan ikke lide dit svar fordi det du siger er løgn halo 3 er et godt eksempel på et skude spil jeg har ikke pråvet et skude spil som var så godt ps det liger på 2 plasen over de mest solde spil i helle verden

     
  • Skrevet af: frans
    2008-08-10 22:12

    Citerer Ak-master:
    Nope. K-E-D-E-L-I-G-T


    You have a hole in your brain. It's making your mad. We're forced to operate *bor der rammer kranie* AAAAARGH


    (kun sjovt hvis man har spillet Max Payne 2

     
  • Skrevet af: Ak-master
    2008-08-10 18:33

    Nope. K-E-D-E-L-I-G-T

     
  • Skrevet af: orochimaru360X
    2008-08-10 16:13

    nej det er fedt synes du

     
  • Skrevet af: Ak-master
    2008-08-10 13:07

    Synes det er kedeligt.

     
  • Skrevet af: orochimaru360X
    2008-08-10 12:53

    hej jeg har købt dette spil for 16 dage siden det er et godt spil jeg har bare et problem jeg kan ikke finde ud af hvordan jeg kan spille online vil i hjælpe mig

     
  • Skrevet af: Big-Boss
    2008-06-02 16:15

    Citerer Kallomanden:
    Halo 3 et spil man skal bare ha'
    ....Hvis man har Xbox

     
  • Skrevet af: giggychief
    2008-06-02 16:12

    .... nå men jeg har det ikke, og hvad vil du gøre ved det

     
  Flere læserkommentarer>>
Grafik:9
Gameplay:10
Lyd:10
Holdbarhed:10
Vores karakter:10/10
Plus:
Episk og varieret kampagne med masser af levetid. Vanvittig omfattende multiplayer. Spændende og velfortalt historie. Det bedste Halo-spil hidtil.
Minus:
Slutningen på en fantastisk trilogi.
Spilinfo
  • Format:
    Xbox 360
  • Genre:
    Action
  • Udvikler:
    Bungie
  • Udgiver:
    Microsoft
  • Antal spillere:
    1-4
  • Antal spillere online:
    1-16
  • Aldersgrænse:
    Fra 16 år
  • Premiere:
    26 September 2007
Godt spilHalo 3
Din spilsamling
Jeres karakter:8/10
Lignende spil

De 20 seneste programmer:
(Interviews, reportage, anmeldelser mm)

Review: Sonic & Sega All-Stars Racing
2010-03-12

Petter has been playing one of the best Sonic games in a while, and a worthy contender to Mario's pole position in the Kart series. But can it live up..

GDC 2010 Blog: Playstation Move
2010-03-12

We were at the Playstation Move event in San Francisco and give you our impressions of Sony's new motion controller...

GDC 2010: EA Sports MMA Interview
2010-03-11

Bengt got to talk to the developer of the upcoming MMA game from EA Sports about the different fighters and rule sets.

Preview: Splinter Cell: Conviction
2010-03-11

Bengt has been trying out the long awaited new Splinter Cell game from Ubisoft. Bengt has the latest on what to expect.

GDC 2010 Blog: EA Sports
2010-03-10

Bengt and the camera crew visited the EA Sports event at GDC and took a minute to give us this video blog and a bit of a preview of the upcoming EA MM..

GDC 2010: Civilization V interview
2010-03-10

We caught up with Dennis Shirk, producer on the upcoming Civilization V in San Francisco. How does hexes and the elimination of unit stacks change the..

Review: BF: Bad Company 2
2010-03-10

More destruction, more action and more multiplayer from the multiplayer-oldtimers DICE. Not much more to say than, bring the verdict Petter.

God of War III review
2010-03-09

God of War III has been running hot at Gamereactor, and Rasmus delivers the GRTV verdict. As usual, lots of gameplay footage!

Trailershow - Week 10
2010-03-08

The GRTV team is back to show off some of the greatest trailers from last week.

GRTV News - 5 March
2010-03-05

Petter Mårtensson is back in the studio to give us all the latest news... lots of Activision news this week. Modern Warfare - corporate style!

Alan Wake interview
2010-03-05

We visited Remedy and sat down with them to talk about their upcoming thriller adventure Alan Wake...

Pre GDC show
2010-03-04

Game Developers Conference is next week. Petter and Andreas gives us a quick update on what's to be expected.

Blur interview
2010-03-03

Steaming hot interview on the upcoming Activision racing game created by British studio Bizarre Creations.

The Monthly Fee
2010-03-03

Here's the first episode of the new GRTV MMO-show, The Monthly Fee, where we let Petter ramble about his favorite subject...

SPECIAL: Games to look for in March 2010
2010-03-02

Bengt gives us the list of the titles to look for in March

Review: Napoleon: Total War
2010-03-02

Petter has been playing as the ultimate strategist that ever lived, Napoleon Bonaparte, in the latest game in the Total War series. Petter has the ver..

Trailershow - Week 9
2010-03-01

Another week has gone by, and as always that results in a lot of trailers. Sometimes it can be hard to keep track of them all, so we collect the best ..

Review: Aliens vs Predator
2010-03-01

Sega has just released the latest game set in the Aliens and Predator universes, and Petter Mårtensson has been playing the game for hours to give you..

GRTV News February 26
2010-02-26

As always, Petter is back with the weekly news.

Preview: Epic Mickey
2010-02-25

Jonas Elfving has been looking at the upcoming Warren Spector title, Epic Mickey, where Mickey Mouse goes searching for a forgotten Disney character.

Afstemning Hvilket af nedenstående rollespil er den største klassiker?
  • 18% The Elder Scrolls 4: Oblivion
  • 10% Final Fantasy VII
  • 9% Star Wars Knights of the Old Republic
  • 0% Secret of Mana
  • 4% Chrono Trigger
  • 6% Final Fantasy X
  • 12% Fallout 3
  • 0% Tales of Symphonia
  • 5% Baldurs gate 2
  • 8% Mass Effect
  • 1% Kingdom Hearts II
  • 17% The Legend of Zelda: Ocarina of Time
  • 11% andet
Resultat
Store locator
Nyheder | Previews | Anmeldelser | Artikler | Gadgets | Tema | Film | Musik | Magasin | Abonner | Download som PDF | Find butik | Club | Forum | Blogs | Brev | Brugeranmeldelser | Konkurrencer | Game Servers | Bliv medlem | Downloads | Grupper | Grupper | Kontakt | Annoncer | Redaktionen | Cookies |
Gamereactor Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Strandvejen 72 st. mf, 2900 Hellerup, Denmark