Halo 3

En klar og smuk stjernehimmel toner langsomt frem fra den mørke baggrund, forfulgt af et pludseligt og hurtigt nærmende lysglimt i det fjerne. "Jeg kunne have valgt andre", siger en genkendelig og alligevel anderledes stemme. "Men jeg valgte dig." Det fjerne lysglimt har langsomt forvandlet sig til en meteor-lignende genstand, der suser mod jorden med faretruende hastighed - og kolliderer. "Du havde noget særligt." Sergent Johnson og en håndfuld andre soldater nærmer sig den grønne, stivnede rustning, der blot virker som en tom, livløs skal. Efter et kortere check sukker de opgivende, trækker computerchippen ud af nakken og... armen griber fat. Den over to meter høje cyborg rejser sig langsomt op, klar til flere umulige slag - klar til at gøre sin kamp færdig. "Du havde held."

Mine forventninger til Halo 3 har været enorme. De har været fuldstændig vanvittigt ude af proportioner og sandsynligvis umulige at overgå. Efter to millionsælgende og anmelderroste spil, der begge indeholdte noget helt exceptionelt og unikt, samt en hype-maskine, der har gjort lanceringen af Halo 3 større end Jesu genfødsel, er det også svært andet. Men hvorfor skulle man også forvente andet? Når to fantastiske spil som Halo 1 og 2 blev skabt på blot halvandet år, takket være intern tumult og manglende struktur, hvad sker der så ikke med et spil, som har haft hele tre år med kærlig pleje? Jeg har kun turdet gisne om tanken.

Der er altså gået tre år siden Halo 2 afsluttede på pludselig og meget udskældt vis, og Halo 3 følger op direkte, hvor vi slap. Efter en hård landing på jorden med en halv dødserklæring til følge, er Master Chief endelig klar til at gøre kampen færdig. Nu i fællesskab med den frafaldne Elite, The Arbiter, der denne gang kun spiller andenviolin i historien, så Master Chief kan stjæle al rampelyst. Som i de forgangne spil, ville det ikke kun være et brud på aftalen med Microsoft, men også direkte synd at begynde at spolere historien. Med lad det være sagt med det samme: Halo 3 er det mest cinematiske, følelsesladede og episke spil, jeg har spillet i lang tid.

Gennem ni meget varierede baner skyder, kører og flyver du dig igennem en intens og uhyggeligt fængende kampagne, der formår at gøre op med samtlige kritikpunkter, som blev opstillet i forbindelse med Halo 2. De gorilla-lignende Brutes, der er spillets nye hovedfjende, har gennemgået en kæmpe forvandling, så de nu faktisk udgør en reel trussel og ikke bare fungerer som enorme skydeskiver. Den kunstige intelligens har faktisk over hele linjen fået en gevaldig IQ-indsprøjtning, så dine fjender og allierede nu kommunikerer voldsomt med hinanden, kravler op på eller over diverse genstande og udnytter omgivelserne bedst muligt. Væk er ligeledes enhver form for pop-ins, klodsede filmsekvenser og ubalancerede våben. Og pist borte er de meningsløse og akavede boss-kampe fra 2'eren, som i stedet har fundet en erstatning i de enorme Scarabs, der er blevet yderst godt implementeret som en slags mega-fjender. Første gang du nedlægger en Scarab, tør jeg godt garantere, at du smiler over hele femøren.

Men måske vigtigst af alt, så har Bungie og deres banedesignere lavet det bedste, mest kreative og interessante udvalg af baner i serien. Mest markant er naturligvis omgivelsernes størrelse samt antallet af fjender og allierede, der er vokset eksponentielt i takt med de hormonindsprøjtninger, Xbox 360 har tilført. Disse massive, episke slagmarker, gjorde det svært at holde på vandladningen, men det er også svært ikke at blive imponeret, når man kigger ud over en nærmest uendeligt lange omgivelser, proppet med en uendelig stime af fartøjer og fjender på jorden, en himmel spækket med luftdueller og gigantiske bygningsværker i horisonten. De karismatiske, snævre korridorer er der naturligvis stadig blevet plads til, men med et mere åbent og non-lineært design, har Bungie for alvor gjort op med de klaustrofobiske tendenser fra Halo 2.

Man bliver aldrig i tvivl om, at Halo 3 er baseret på den klassiske Halo-formular, men de nye tilføjelser kan alligevel mærkes ganske markant. De nye våben og fartøjer er spredt moderat gennem kampagnen og introduceres efterhånden som spillet skrider frem. Og det betyder, at første gang du finder flammekasteren eller hopper op på førersædet i Hornet-flyveren, dannes der hurtigt et smil på dine læber. Det nye Equipment, som tillader at du kan smide alt fra uigennemtrængelige bobleskjolde til en dingenot, der kan få fjendernes radar til at gå amok, er ligeledes en tilføjelse, som ændrer spiloplevelsen markant, uden du føler, at det proppes ned i halsen på dig. Men ikke mindst er det nye tilbehør ufatteligt sjovt at bruge - som tyngdekraftsfeltet, der kan sende alt fra angribende fjender og fartøjer til tonstunge kasser med ekspreselevator til de højere luftlag.

Grafisk set har Halo 3 haft det svært op til udgivelsen, hvor det flere gange er blevet stemplet som Halo 2 i HD, men selvom man må sande, at spillet teknisk ikke rammer et niveau som pioneren Gears of War, så er Halo 3 stadig et af de absolut flotteste spil overhovedet. Sammen med de enorme omgivelser og mange enheder, flere og større ødelæggelser, og en sans for detaljer, der går over i det absurde, har Bungie ramt et grafisk niveau, der ligger uhyggeligt tæt på deres koncepttegninger. Det er især spillets lys og skygger, som skaber nogle fuldstændig fantastiske billeder - hvor flammekasteren kan få fjernsynet til at smelte og solen skære i dine øjne. Godt nok har Bungie længe omtalt deres nye, fantastisk lys-system, men det er først nu, hvor jeg ser det med egne øjne, at jeg må bøje mig i støvet. Der var simpelthen nogle gange, hvor jeg lige måtte gnide mig i øjnene og nive mig i armen i ren forbløffelse over, at jeg ikke sad og kiggede på et professionelt håndtegnet billede.

Spillets grafiske "problemer" ligger mest af alt i ansigtsdetaljerne, som ikke kan måle sig med nyere spil som Heavenly Sword eller for den sags skyld Gears of War, men på trods af dette, består Halo 3 ikke kun af længere, men også mere overbevisende og indlevende filmsekvenser. Der bliver spillet på det helt store følelsesregister, og jeg skal være mand nok til at indrømme, at der dannede sig en klump i halsen på mig et par gange. Den største fordel ved de forbedrede filmsekvenser er dog, at Halo 3 fortæller sin historie langt bedre end de to forgængere, samtidig med at den integrerer den overordnede historie fra blandt andet bøgerne sublimt. Den største og måske mest bemærkelsesværdige tilføjelse til historiefortællingen, vil jeg ikke afsløre her, men lad os bare sige, at Bungie er blevet kraftigt inspireret af blandt andet F.E.A.R. og Bioshock i deres fortælleform.

Spillets lydside er sandsynligvis det aspekt, der udskiller sig mindst fra de tidligere spil i serien, men alligevel har man atter formået at ramme den absolutte perfektion. Martin O'Donnell har atter et episk og mesterligt soundtrack, der perfekt formår at blande nye stykker med velkendte temaer i et harmonisk samspil, hvilket samtidig betyder, at de retarderede pop-rock indslag fra Halo 2 er smidt på porten. Jeg har sådan set altid været virkelig benovet over lyden i Halo-spillene, der måske bedre end noget andet spil, har vakt en fantasi-verden til live, og hvor især kampdialogen fjender og allierede imellem, bedre udført i Halo 3 end nogensinde før, gør en utænkelig illusion til den pure virkelighed. Med en lang række gode stemmeskuespillere, et lydsystem, der kan gør enhver hifi-nørd liderlig og et stemningsskabende soundtrack, er Halo 3 den perfekte gave til enhver hjemmebiograf.

Der er ingen tvivl om, at Bungie har dedikeret enorme mængder tid og kræfter til spillets kampagne, og alligevel tog det "kun" Asmus og jeg otte timer før rulleteksterne løb over skærmen. Havde vi spillet på Legendary, spillets sværeste niveau, havde det utvivlsomt smidt en god håndfuld timer ekstra oven i posen, men samlet set er Halo 3 ikke et længere spil end nogen af de foregående. Eller hvad? Hvis man i første omgang slet ikke overvejer muligheden for at spille fire personer sammen over nettet i co-op, så har Bungie smidt et helt nyt og meget velfungerende meta-game ind. I korte træk er det blot en score over, hvor godt du har klaret dig i den pågældende bane, men der bliver regnet på alt; på antallet af drab og den tid, du gennemførte banen på, til samspillet med dine medspillere, og hvordan du dræbte fjenderne. Sammen med nogle mystiske kranier, der er gemt i hver bane, og som kan kombineres på kryds og tværs for at vende op og ned på spillet, er singleplayer-delen i Halo 3 ikke noget, der samler støv i den nærmeste fremtid.

Men det vildeste ved Halo 3 må trods alt være, at man kan bruge uendeligt mange superlativer til at skamrose spillet, og så stadig kun berøre den halvdel, som i sidste ende bliver spillet mindst. For hvis der er én ting, Halo 2 gjorde rigtigt, så var det at skabe en af de bedste rammer for onlinespil nogensinde på en konsol, og Bungie har bestemt ikke ligget på den lade side hvad angår multiplayer i Halo 3. Med ti helt nye baner samt en remake af Zanzibar fra Halo 2, langt større muligheder for at skabe en unik soldat i form af personlige rustningsmodifikationer og et væld af muligheder for at skabe sine helt egne, unikke spilmodes, burde der allerede her være nok til at mætte det sultne gamerhjerte. Især fordi samtlige baner oser af stemning og individualitet, med alt fra den enorme ørkenbane Sandtrap til genistreger som Guardian og The Pit.

Alligevel har det ikke været nok for Bungie, så ind ad døren kommer Forge, spillets unikke bane-editor. Her kan man omrokere diverse objekter, våben, fartøjer og alt muligt andet, for derefter at gemme og dele sin nye bane med hele verden. Mulighederne synes pludselig uendelige, og bare de få timer, jeg fik med Forge, var nok til at se, hvor betydningsfuld denne tilføjelse kommer til at blive. At du så samtidig kan spille sammen med syv andre, og lave om på banen i fællesskab eller finde på hidtil utænkelige spiltyper, gør det til et af de mest revolutionerende aspekter i FPS-spil i rigtig lang tid. Vi nåede både at lave variationer med svævende kasser og en omkringfarende fusion coil, men alt dette er naturligvis kun toppen af Forge-isbjerget. Faktisk har Bungie om nogen integreret hele Web 2.0-konceptet fortrinligt i Halo 3, hvor du kan dele alt fra de førnævnte game modes og banevariationer til gemte billeder og instruerede film, hvor især sidstnævnte funktion reelt set betyder, at du kan gense alle de fantastiske øjeblikke fra single- og multiplayer igen og igen... og igen.

Da jeg i sin tid anmeldte Halo 2 og gav det 10/10, var jeg stadig en relativ uerfaren anmelder. Jeg har siden da gået og pint mig selv ved flere lejligheder; gav jeg det nu en ufortjent karakter? Med Halo 3 har jeg nærmest været alarmerende rolig og selvsikker i mine overvejelser. Med Halo 3 er jeg ikke i tvivl. Halo 3 leverer ikke kun en visuel perle, et lydmæssigt mesterværk, muligheder der rækker langt udover en menneskealder og et solidt samt unikt, nærmest fejlfrit og helt igennem sjovt gameplay. Det er ikke kun det bedste Halo-spil overhovedet, Halo 3 er et af de bedste spil nogensinde.