The Witcher
Polske CD Projekt placerer sig højlydt på spilverdenens landkort med The Witcher, som er et overraskende dejligt rollespil. Kristian Troelsen har været ude på eventyr.
Det vælter ud med computerspil. De hober sig op på vores hylder og lokker kælent med nye, skinnende racerbiler. Vildere våben at affyre. Større stadions at vinde på og flere enheder at kommandere rundt med. Men der er langt imellem, at vi får nye verdener. Verdener, hvor vores valg har konsekvenser. Hvor folk også ofrer sig for os. Hvor alle muligheder eksisterer, og intet land er lukket. Men nogle gange sniger de sig alligevel ind på os, verdenerne, og overrasker os i en sen nattetime. Tager os ved hånden og fører os dybt ind i et fremmed land, hvor vi famler rundt, føler os til rette og til sidst befinder os så godt, at vi helst ikke vil ud igen. Tag godt imod The Witcher.
Det står fra første sværdslag klart, at der er lagt masser af kærlighed i den forheksende opskrift, der udgør fortællingen om witcheren Geralt of Rivia. Med lidt hjælp fra bryg, urter og magi udgør en witcher en formidabel sværdkriger, og Geralt får brug for hele arsenalet i det flotte eventyr, som efter alt at dømme gemmer på op mod 100 timers spilletid, hvis man vil igennem hver en afkrog af Temeria, som riget hedder.
Spillet indledes med et angreb på witchernes højborg, hvorfra ukendte banditter røver farlige ingredienser, og herefter må Geralt og hans kolleger træde i aktion. Og det er en kæmpe opgave, for The Witcher er stort og åbent på samme måde som Oblivion. Der er frit valg på alle hylder med quests, missioner og gøremål, hvadenten det drejer sig om et hævntogt eller en tur i høet. Ja, du læste rigtigt. The Witcher er ikke en time gammelt, før Geralt skal tage stilling til, om han vil lade sig forføre af troldkvinden Triss, og udviklerne fremhæver selv konsekvenserne af Geralts valg som noget af det mest nyskabende i The Witcher.
For i modsætning til de fleste andre rollespil viser konsekvenserne af de mange moralske valg sig først lang tid efter, man har truffet dem. Som eksempel kan nævnes mødet med en flok elvere ved en flodbred i Temeria. Geralt har lige beskyttet en ladning medicin og mad for en af landsbyens handlende, da elverne dukker op og kræver at få begge dele udleveret, da de lider af sygdom og sult. Og hvad gør man så: Forbarmer man sig over elverne, eller forbliver man tro mod sin arbejdsgiver og slår elverne ihjel? Vi skal ikke afsløre de langsigtede konsekvenser, men blot slå fast at de bestemt ikke er ligegyldige. De moralske valg fungerer forrygende godt og gør The Witcher til et sammenhængende og ægte rollespil. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert. I stedet er der ting, man vil fortryde, og ting, man vil glædes over, og det er også i det perspektiv, man skal anskue Geralts og Triss' forhold. Geralt lider nemlig af hukommelsestab, men det står hurtigt klart, at han har en fortid med Triss. Det står bare ikke klart hvilken, så det må man selv finde ud af.
- SIDE:
- 1
- 2
- Format:PC
- Genre:Rollespil
- Udvikler:CD Projekt Red
- Udgiver:Atari
- Antal spillere:1
- Aldersgrænse:Fra 18 år
- Premiere:26 oktober 2007
- Neverwinter Nights 2 PC
- The Elder Scrolls IV: Oblivion Multi
- Titan Quest PC
- Hellgate: London PC
- Elveon PC/Xbox 360
- Drakensang: The Dark Eye PC
- Neverwinter PC
- The Witcher 2: Assassins of Kings PC/Xbox 360
- The Witcher: Rise of the White Wolf PS3/Xbox 360
Lever Diablo III op til dine forventninger?
Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Toftebæksvej 6, 2800 Kongens Lyngby, Denmark +4545887600
