Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
anmeldelse

The Witcher

Polske CD Projekt placerer sig højlydt på spilverdenens landkort med The Witcher, som er et overraskende dejligt rollespil. Kristian Troelsen har været ude på eventyr.

Dette er en annonce:

Det vælter ud med computerspil. De hober sig op på vores hylder og lokker kælent med nye, skinnende racerbiler. Vildere våben at affyre. Større stadions at vinde på og flere enheder at kommandere rundt med. Men der er langt imellem, at vi får nye verdener. Verdener, hvor vores valg har konsekvenser. Hvor folk også ofrer sig for os. Hvor alle muligheder eksisterer, og intet land er lukket. Men nogle gange sniger de sig alligevel ind på os, verdenerne, og overrasker os i en sen nattetime. Tager os ved hånden og fører os dybt ind i et fremmed land, hvor vi famler rundt, føler os til rette og til sidst befinder os så godt, at vi helst ikke vil ud igen. Tag godt imod The Witcher.

Det står fra første sværdslag klart, at der er lagt masser af kærlighed i den forheksende opskrift, der udgør fortællingen om witcheren Geralt of Rivia. Med lidt hjælp fra bryg, urter og magi udgør en witcher en formidabel sværdkriger, og Geralt får brug for hele arsenalet i det flotte eventyr, som efter alt at dømme gemmer på op mod 100 timers spilletid, hvis man vil igennem hver en afkrog af Temeria, som riget hedder.

Spillet indledes med et angreb på witchernes højborg, hvorfra ukendte banditter røver farlige ingredienser, og herefter må Geralt og hans kolleger træde i aktion. Og det er en kæmpe opgave, for The Witcher er stort og åbent på samme måde som Oblivion. Der er frit valg på alle hylder med quests, missioner og gøremål, hvadenten det drejer sig om et hævntogt eller en tur i høet. Ja, du læste rigtigt. The Witcher er ikke en time gammelt, før Geralt skal tage stilling til, om han vil lade sig forføre af troldkvinden Triss, og udviklerne fremhæver selv konsekvenserne af Geralts valg som noget af det mest nyskabende i The Witcher.

For i modsætning til de fleste andre rollespil viser konsekvenserne af de mange moralske valg sig først lang tid efter, man har truffet dem. Som eksempel kan nævnes mødet med en flok elvere ved en flodbred i Temeria. Geralt har lige beskyttet en ladning medicin og mad for en af landsbyens handlende, da elverne dukker op og kræver at få begge dele udleveret, da de lider af sygdom og sult. Og hvad gør man så: Forbarmer man sig over elverne, eller forbliver man tro mod sin arbejdsgiver og slår elverne ihjel? Vi skal ikke afsløre de langsigtede konsekvenser, men blot slå fast at de bestemt ikke er ligegyldige. De moralske valg fungerer forrygende godt og gør The Witcher til et sammenhængende og ægte rollespil. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert. I stedet er der ting, man vil fortryde, og ting, man vil glædes over, og det er også i det perspektiv, man skal anskue Geralts og Triss' forhold. Geralt lider nemlig af hukommelsestab, men det står hurtigt klart, at han har en fortid med Triss. Det står bare ikke klart hvilken, så det må man selv finde ud af.

Dette er en annonce:

I modsætning til mange andre rollespil ligger hovedpersonen i The Witcher fast, hvilket giver skaberne mulighed for at fortælle en skræddersyet historie. Det gør den i mine øjne skarpere, men om det er en svaghed, at man ikke selv er i kontrol over tilblivelsen af sin helt, er op til den enkelte. I hvert fald møder Geralt masser af mennesker på sin vej, som kender ham, og som gerne vil have hans hjælp. Som tak modtager han oren, som spillets møntfod hedder, samt kommer nærmere på banditterne, som røvede witcher-højborgen. Det fungerer strengt taget som et sandkasse-spil, og det er kun et plus. Der er dog også det minus, at man til tider løber lovlig meget rundt og løser opgaver i samme område i stedet for at føle, at man er på en rejse. Det koster på den episke skala, og selv om The Witcher føles rigtig lækkert, så mangler det lige det sidste for at være rigtig eventyrligt.

The Witcher byder på et nyt kampsystem, som med garanti vil dele vandene. Det bygger på at time sine slag rigtigt, når man med et enkelt museklik har udvalgt den fjende, man vil kæmpe mod. Herefter angriber Geralt, og når markøren viser et flammende svær, klikker man igen på fjenden for at fortsætte angrebet med effektive combos og så fremdeles. På højeste sværhedsgrad må man dog undvære hjælpen i form af det flammende sværd og selv aflure timingen i angrebene. Det er et nemt og lettilgængeligt system, men faren er, at der ikke er gods nok i det til de hårdkogte rollespillere, som måske vil efterlyse endnu mere direkte kontrol. Personligt synes jeg, kampsystemet virker fint, men når der er mange fjender på skærmen, så mangler det dog lidt fleksibilitet og hastighed, og kampene bliver for omstændelige at udkæmpe. Kampsystemet suppleres af muligheden for at benytte Geralts trolddom under kampene, og indsamlingen og blandingen af magiske ingredienser, som kan hjælpe Geralt med at sende farligere angreb afsted og få større udholdenhed - altså i kampene og ikke i sengen - er på den højeste sværhedsgrad en afgørende del af kampsystemet, mens det på de lavere niveauer mest er ekstra krydderi.

The Witcher tilhører den moderne generation af rollespil, hvor stats og levels er blevet nedprioritet i forhold til oplevelser og fortælling. Præcis som vi så det i Oblivion. Og The Witcher er også forholdsvis enkelt at gå til. Ikke mindst i kraft af, at der er en decideret begynder-sværhedsgrad, hvor eventyret er endnu mere actionpræget. Men der er samtidig rig mulighed for nøje at styre Geralts mange egenskaber i netop den retning, man ønsker, og det bør tilfredsstille de inkarnerede rpg-fans.

Både den lange, flotte indledningssekvens og de smukke omgivelser i Temeria imponerer med deres detaljerigdom, og lydsiden understøtter på både himmelsk og dramatisk vis handlingen undervejs. Ind i mellem svinger kvaliteten af mellemsekvenserne, hvilket skæmmer det ellers flotte indtryk, men overordnet set er det et fantastisk flot spil. Og The Witcher kunne godt kunne gå og hen og blive det næste store rollespil, som forhekser en. Det fortjener det, og spillets verden er interessant nok til at rive et par arbejdsuger ud af kalenderen. Det er et flot, flot rollespil, som er ambitiøst serveret af folk, som tydeligvis elsker genren, og kærligheden skinner også igennem i slutproduktet.

The Witcher
The Witcher
The Witcher
The Witcher
The Witcher
The Witcher
The Witcher
The Witcher
The Witcher
The Witcher
The Witcher
The Witcher
The Witcher
The Witcher
The Witcher
The Witcher
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Smuk og dragende verden. Fantastisk musik. Godt eventyr.
-
Mangler den sidste "storhed". For meget løben rundt.

Brugeranmeldelser

  • -Mmarksp-
    Der findes mange, mange fantasy universer derude, hvor ofte gribende og interessante historier bliver fortalt. Universer med sine helt egne... 5/10
  • Sheep93
    Det er en klassisk historie: Du vågner med hukommelsestab og aner ikke hvad der foregår. Du bliver fundet efter et angreb og bragt i... 8/10
  • FrankBuck
    Det starter egentlig ikke særligt lovende. Som man efterhånden har gjort i utallige computer rollespil i tidernes løb, vågner man op uden... 9/10
Dette er en annonce: