Tallet tre er i mange sammenhænge et vigtigt tal. Eventyrerne er fyldt til randen med tallet. Det er tallet, som en forvirret husmor er helt sikker på aldrig går, inden hun introduceres til Kinder Overraskelse. Og så er det antallet af missioner i det nye spil Ghost Squad til Nintendo Wii. Sjovt nok er det også nogenlunde det antal timer det tager, fra Ghost Squad pilles ud ad æsken og stoppes i Wiien, til spillet ryger på hylden igen, fordi det ikke er interessant mere.

Ak, jeg er allerede gået for langt frem. Ghost Squad er et arkadespil, hvor man skal gøre verden til et noget sikrere sted. Dette udmønter sig naturligvis i nedslagtning af utallige skurkagtige og muskuløse bøller iført grej fra et militært overskudslager og en Jean Claude van Damme-agtig attitude.

Det er slet ikke så skaldet, som man kunne frygte. Spillet håndterer selv hovedpersonens bevægelser, hvilket betyder at spilleren kun skal bekymre sig om at sigte på skærmen og skyde. Og sjovt, det er det faktisk. Håndfladerne bliver hurtigt saftige i takt med at projektilerne fløjter gennem luften. Variationen er nogenlunde, da den almindelige nedskydning bliver krydret med demontering af landminer, nærkamp med slubberter og bomberydning. Nuvel, disse opgaver løses godt nok på næsten samme måde, men ikke desto mindre hjælper det på det hele.

Lad os hellere få det af vejen. Spillet har tre missioner. Hverken mere eller mindre. Det er ikke meget, især ikke når en mission kan klares i omegnen af cirka 10-15 minutter. Det tager altså ikke mere end max en time at gennemføre spillet første gang.

Udvikleren har virkelig gjort sit for at spillet føles længere. Hver mission har nogle punkter, hvor man selv kan vælge hvad man vil. Vil du lede efter gidsler, demontere en bombe eller løbe af sted efter skurken? Du kan selv vælge, hvilket vil sige at du kan spille hver mission et par gange for at få det hele med. Desuden lukkes der op for ekstra muligheder efterhånden, som du skrider frem i spillet. Og hver gang du gennemfører spillet, får du et eller andet. Et nyt våben, eller en ny uniform.

Dette ville være fint, hvis spillet i forvejen havde været længere, men når det er tre missioner, der skal klares ad nauseum begynder glansen hurtigt at falme. Det er faktisk synd, for de første par gange man spiller spillet, er det faktisk meget sjovt og underholdende. Udfordrende er det også, især hvis man slår sigtekornet fra. Vælger man at gøre det, kan Zapper-hylsteret til Wiimoten varmt anbefales.

Det er dog langt fra nok. Man skal være mere end målrettet, hvis man ikke er dødtræt af det hele inden halvdelen af indholdet er låst op. Men i det mindste kan man glæde sig over spillets lyd og sans for dramatik. Stemmeskuespillet er, som det åbenbart er normen i arkadespil, latterligt dårligt. Holdets leder fortæller om bagholdsangreb, mordforsøg på præsidenten og alskens ulykker, som om han læser aktiekurser op, mens skurke og menige soldater kæmper med at finde et gran entusiasme.

Det er selvsagt ganske sjovt at overvære, især når man kombinerer det med scener, der tilfældigt bliver sat i slowmotion eller gentaget for den dramatiske værdi. Grafikken er lidt hen af et middel Xbox-spil og tillader en vis manipulation af omgivelserne i form af flasker, der går i stykker og lignende. Når man lige har raseret et sted og fået det til at ligne Sodoma og Gomorra på en dårlig dag, er det ekstra underholdende, når man læser at Ghost Squad-holdets motto er: "Efterlad ingen spor". Det overordnede indtryk er som en "My First Action Movie", besat af folk bortført fra den nærmeste Netto-butik.

Man skal have et hjerte af sten eller et tilsvarende materiale for ikke at synes at Ghost Squad er underholdende. For det er både sjovt, underholdende og udfordrende. Men det er alt, alt for kort. I stedet for egentlig indhold har udvikleren AM2 besluttet sig for bare at bruge det samme igen og igen, og det holder ingen steder.

Ikke desto mindre morsomt, hvis du lige har en time, du skal have brændt af. Om ikke andet når du kan klæde dine elitesoldater ud som pandaer...