Army of Two
To af USA's mest hidsige, toptrænede soldater er klar til at rydde mellemøsten for terrorister. Tanggaard har spillet sig gennem EA's seneste actionspil...
Army of Twos kamp-logik er slående enkel: Skyder du på en fjende, så skyder de tilbage på dig, men dukker din makker op, og skyder han med noget der er større end det, du selv render rundt med, så får han deres uddelte opmærksomhed, hvilket gør dig nærmest usynlig. Hvad du bruger denne midlertidige usynlighed til, er op til dig, men lad os bare sige, at det nok er bedst, hvis du vælger at tømme kammeret for kugler - og helst i deres retning. Systemet hedder Aggro, og det er rygraden i EA's seneste spilprojekt. Jeg sagde jo, at det var enkelt.
Til trods for at Electronic Arts i disse år gennemgår noget af en forvandling, så er Army of Two ikke så langt fra firmaets normale skabelon, som man skulle tro. For en af verdens største spilproducenter handler det stadig om at tiltrække en så stor potentiel kundegruppe, som overhovedet muligt, og det kan mærkes i Army of Two. Spillet låner reelt sine ildkampe fra Gears of War og spæder op med kommandosystemet fra Rainbow Six. Oven i dette smides der lag på lag af filmiske effekter på, som bl.a. et slow-motion back to back-system, muligheden for at slæbe sin sårede kammerat i sikkerhed (mens han skyder, naturligvis) og et utroligt brugervenligt GPS-system, så du aldrig farer vild. Og til at krydre det hele af, har man valgt et hav af kortere og længere mellemsekvenser.
Alt dette kunne lyde som opskriften på en rædselsfuld og enorm overfladisk cocktail af låne-elementer og set før-koncepter, men på en eller anden finurlig måde, så lykkes det alligevel Army of Two at blive helt sin egen. For hvor har du tidligere set to muskelsvulmende lejesoldater iført ishockey-masker med overliret udstyr, gå løs på det meste af mellemøstens terrorister? Og hvornår hang du sidst i en faldskærm, spændt fast til din makkers mave, mens du lod dit maskingevær tale? Du kan måske fortælle mig, hvornår du sidste gang brugte en bildør som et skjold, mens din bedste ven pressede aftrækkeren i bund og fjernede et dusin hidsige fjender? Nej, det kan jeg heller ikke, og det gør spillet så dejligt friskt.
Army of Two er centreret omkring de to lejesoldater Rios og Salem, der rodes ind i en større affære omkring privatiseringen af militæret og brugen af professionelle soldater til at løse internationale konflikter. Der foregår naturligvis mere og andet end de får fortalt forud for deres missioner, så du kan godt regne med en del plotdrejninger undervejs. Alligevel er opfindsomheden i manuskriptet ikke større, end at historien sjældent er andet end en undskyldning for at sende dig til de fjerneste afkroge af kloden. Efter at have valgt enten Rios eller Salem, smides du ud i den obligatoriske træning for at lære de mest basale dele af spillet. Aggro forklares, hvordan du kommanderer din kammerat til at lægge dækild og tiltrække sig opmærksomheden, ligesom du får lov til at lege med granater, dit snigskyttegevær og muligheden for at give en hestesko - og så er det ellers bare derudad.
Da Gears of War aldrig er et dårligt spil at skele til, så flyder Army of Two naturligvis bare derudad. Det er svimlende enkelt, at sende din partner frem eller bede ham om at hjælpe dig, og når du affyrer dit våben, så føles det helt rigtigt. Den kunstige intelligens kan ikke finde ud af de mest vanskelige ting, så du skal i den grad passe på, med f.eks. at blive pløkket ned foran en maskingeværrede, da han med glæde løber ud for at samle dig op, for kun selv at blive skudt. Men har du det i mente, så fungerer spillets action upåklageligt, og kommando-hjulet er utrolig brugervenligt og ligetil. Fjenderne har dog en tendens til at virke noget tumpede. Jeg skal ikke kunne sige, om de putter noget i vandet dernede, men de pløjer for det meste fremad, og da man samtidig selv har meget svært ved at dø, så virker det til tider lidt for let.
Der er også en udpræget tendens til at EA Montreal gerne vil udvande det hele for meget med vognlæs af filmiske effekter. Enhver port der skubbes op, følges til dørs af en mellemsekvens, og når du ender i de såkaldte back to back-situationer, så smøres der tykt på med slow motion-effekter, så alt du i virkeligheden skal gøre, er at holde aftrækkeren inde og snurre rundt på stedet. Spillets missioner er heller ikke videre opfindsomme og består for det meste af en masse skyderi, for at finde frem til en terrorist eller en tilfangetaget amerikansk soldat eller mægler. Desuden er der ingen dybere mening med f.eks. at pimpe sin bazooka med bladguld eller ens ishockey-maske med blodrøde øjne - det er udelukkende tomme kalorier, men hvilke tomme kalorier.
Heldigvis excellerer Army of Two der, hvor det skal, nemlig i Co-op med en ven. Du kan enten gøre det via splitscreen (jep, nogle udviklere satser stadig på det) eller via din respektive online-tjeneste, men resultatet er det samme. Uden den lidt uinspirerende computerstyrede makker, er spillet en fornøjelse fra ende til anden. At lade din kammerat tage sig af en tungt pansret soldat forfra, mens du selv sniger dig ind på ham bagfra, føles enormt givende. At tilrettelægge genladningen af dit våben samtidig med at han dukker frem fra sit skjul og fortsætter bombardementet, fungerer upåklageligt, og når du dækker ham, mens han uskadeliggør en roterede geværtårn, så glæder man sig over oplevelsen. I multiplayer er Army of Two også sjovt, da man her spiller makkerpar mod makkerpar, men de spilmodes, der kan dystes i, er langt hen af vejen bare variationer over Deathmatch og Extraction, så hvis de hænger dig ud af halsen, så er der nok ikke grund til at kravle online af den grund.
Alligevel har jeg svært ved ikke at anbefale Army of Two, for det er, til trods for den overdrevne brug af mellemsekvenser, den velkendte historie og lidt korte levetid, faktisk en veltilrettelagt tour de force, proppet med testosteron og fyret af med 180 kilometer i timen. Alt er stort, smart og en smule fjollet i spillet, men aldrig så meget, at det kammer totalt over og bliver plat. EA er gået lige til strengen denne gang og har leveret en poleret omgang skyderi, der vil kunne tilfredsstille både Gears of War-fans og de mere uskolede spillere, der leder efter en jomfrurejse ind i actionspillets blodige univers. Så find ishockey-masken frem, ring en ven op og tag ladegreb på joypaddet - nu skal der uddeles lussinger.
Skrevet af: SweetMikker2009-10-17 23:40yes
Skrevet af: salablekitten2008-06-29 18:55
er det et spil man skal købe hvis man mangler et til co-op

Skrevet af: Meme-Chan2008-06-19 01:31Ærlig mening her:
Meget fedt spil, men mest til multi-player. Sorry EA, jeg holder meget af jer (undskyld Henrik), men syntes bare at grafik- og gameplay mæssigt ligner det for meget Gears of War.
Da jeg så det var det okay fedt, og det er flot, ikke noget med det overhovedet. Det mener mig bare for meget om GoW. Sorry fanboys. Det er min mening.
Skrevet af: Assassins_Crown2008-04-03 21:24Wow det er fedt.. Har kun spillet det co-op og jeg må sige at det var et af de fedeste spil ever. Det er virkelig værd at bruge penge og tid på
Men det måtte nu godt være lidt længere... Og så er det ærgerligt at den kun gemmer player 1's våben. Jeg elsker det der med at man kan købe nye våben, og ikke nok med det også få dem guld belagt, få det til at være nemmere at sigte med og ikke mindst MERE I SKADE

Skrevet af: homersniper2008-04-01 19:12Et mega fedt spil med en ven, ps. havde regnet med man fuck lov at styre tank ?
Skrevet af: sofuz2008-03-24 18:05hej, er der nogle der ved hvor man kan downloade en demo af army of two, for overvejer at købe det, men vil lige prøve det først:b
Skrevet af: cola-lover2008-03-17 21:35Aggro-systemet skal jo helst kun implementeres, hvis der er nytte af det, men det er ret fedt system =) Og kunne godt tænke mig at se det i singleplayer spil, hvor NPC'er (som man ikke kan spille som i co-op) også får uddelt aggro.
Scenarie taget fra Resistance:
Du gemmer dig bag nogle barrierer, og du skyder lidt på nogle fjender, som ikke har set dig, og gemmer dig igen, efter de skyder efter dig. Hvis nu en af de utallige soldat-NPC'er, der er skyder på fjenderne, vender de nu opmærksomheden mod ham. Så kan du snige dig over og kaste en håndgranat...
Det ville være lækkert...
Skrevet af: ashwx2008-03-16 20:40en luftpude båd, ik andet
Skrevet af: A_Wesker2008-03-16 20:30Hej - er der nogen der ved hvilke køretøjer, man kan få i AOT. Her tænker jeg på hvilke man kan styre???
Skrevet af: Mythos2008-03-14 18:14Har lige købt det... venter bare på at få tid til at spille det
Skrevet af: Vegedus2008-03-13 22:02På tide andre end MMORPGerne begyndte at bruge aggro systemet. Det er sgu smart.
Skrevet af: Mgarla2008-03-13 16:35Fedt spil!
- Skrevet af: Tsunami2008-03-11 09:27Citerer pumaen:
men folk kan ikke blive enige om noget for inde på coolshop bliver spillet udgivet den 27. marts
Det link jeg sendte siger juni, det samme gør :
battlefield-bad-company
Release Date: June 2008
Hvis vi skal snakke mere om det, så send mig endelig en PM.

Skrevet af: pumaen2008-03-11 06:15til tsunami du kan gå ind på cdon.com og skrive battlefield bad company
Tillagt 2008-03-11 06:20:
men folk kan ikke blive enige om noget for inde på coolshop bliver spillet udgivet den 27. marts
Tillagt 2008-03-11 06:48:
Citerer Mimiv:damn havde håbet på mindst 9 i karakter :/!
det tager cirka 10 timer
Nu står der i anmeldelsen at spillet ikke er vildt langt. Hvor lang tid tog det at gennemføre og på hvilken sværhedsgrad?- Skrevet af: Tsunami2008-03-10 20:54Citerer peterswc:
er der nogle der ved hvor man kan downloade en demo til ps 3
Til Army of two? Det kan du ikke, der er ikke lagt en demo op. - Skrevet af: peterswc2008-03-10 20:52er der nogle der ved hvor man kan downloade en demo til ps 3
- Skrevet af: Tsunami2008-03-10 20:51Citerer pumaen:
ikke for noget men den side du er inde på det er for udlandet spillet udkommer den 17. marts
Du kan se at der også er NORDIC release. dvs her i landet.
D. 17 marts? Har du et link som kan bekræfte det? - Skrevet af: peterswc2008-03-10 20:50ser vildt fedt ud, skal have det så hurtigt så muligt
Skrevet af: pumaen2008-03-10 17:11yo tsunami jeg ved hvornår det udkommer
Tillagt 2008-03-10 17:12:
og ikke for noget men den side du er inde på det er for udlandet
spillet udkommer den 17. marts
Tillagt 2008-03-10 17:18:
og kan man købe spil hos game stop til danmark?- Skrevet af: Tsunami2008-03-10 14:57Citerer pumaen:
det kan vi godt blive enige om men kan du så give mig et svar når det udkommer?
Battlefield: bad company release
Skrevet af: pumaen2008-03-10 14:55det kan vi godt blive enige om men kan du så give mig et svar når det udkommer?
Tillagt 2008-03-10 14:56:
og kan man godt købe hos gamestop til danmark? jeg mener det er jo en udenlandsk butik- Skrevet af: Tsunami2008-03-10 14:48Citerer pumaen:
okay da hvad synes i så erbedst army of two eller battlefield bad company?
Der går et stykke tid endnu inden at Battlefield: Bad company udkommer, så det er svært at sammenligne.
Skrevet af: pumaen2008-03-10 14:37okay da hvad synes i så erbedst army of two eller battlefield bad company?
Skrevet af: Nstl2008-03-09 15:23Lyder som et mega kedligt spil
- Skrevet af: Tsunami2008-03-09 10:33Citerer pumaen:
hvda synes i er bedst army of two eller halo wars?

Det er to vidt forskellige spil. Og en direkte sammenligning kan man ikke lave, da spillene slet ikke er i samme genre.
| Grafik: | 8 |
| Gameplay: | 8 |
| Lyd: | 7 |
| Holdbarhed: | 8 |
| Vores karakter: | 8/10 |
- Format:PS3, Xbox 360
- Genre:Action
- Udvikler:EA
- Udgiver:EA
- Antal spillere:1-2
- Antal spillere online:1-2
- Aldersgrænse:Fra 18 år
- Premiere:06 marts 2008
| Jeres karakter: | 8/10 |
- 7/10 Ironw
Et spil der påstår det er nyt og har den fedeste... - 8/10 Game_Freaker
I dag er USA tildeling et hidtil uset antal... - 8/10 Nike
Der er en genre jeg er glad for inden for film,... - 9/10 ANdrzK
... Skuddet hamrer ind i min maske fra siden... - 7/10 finalfantasyfreak
Army of Two er et EA-spil og når det er sagt skal... - 8/10 Dingbat
Konceptet om at man klart får den bedste... - 6/10 Firestarter
Army of Two. Spillet handler om to drenge røve...
- Gears of War PC/Xbox 360
- Battlefield: Bad Company PS3/Xbox 360
- Kane & Lynch: Dead Men Multi
- Faith and a .45 Multi
- Resistance: Retribution PSP
- Gears of War 2 Xbox 360

Ny trailer for Grid 2

En milliard Warframe-trailere - næsten

Call of Duty: Ghosts - Lead Animator Interview

Musik og film købt på Xbox 360 overføres til Xbox One





























































