Nogle gange skal man bare lade de nostalgiske minder være netop dette: Minder. Tag nu for eksempel Indiana Jones og Jagten på den Forsvundne Skat. Fra en børnefødselsdag i 80'erne, husker jeg den som bombastisk, vild, forunderlig og en smule farlig. Da jeg forleden genså den, var der betydelig mindre begejstring at spore. Nævekampe, hvor knyttede hænder er adskillige centimeter fra overhovedet at ramme, karikerede skurke med dårlige accenter og en jagt gennem Cairos gader med en hysterisk kvinde på slæb, var ikke i nærheden af det glansbillede, jeg havde af arkæologen.

At Indiana Jones-trilogien i dag kan virke sådan lidt komisk og til tider kikset, er ikke et problem for Travellers Tales, der igennem de seneste 4-5 år, har tjent større formuer ved at omsætte mine barndomsminder, både i form af legetøj og film, til yderst succesfulde actionspil, med et stort glimt i øjet. Og jeg mener virkelig med et enormt glimt i øjet, for hvor finder man ellers en purung Luke Skywalker, der i et forsøg på at vise sine færdigheder med et lyssværd, får hugget hovedet af den overforsigtige tolk C3PO eller to Stormtropper, der keder sig så bravt, at de bare snurrer rundt på kontorstolen i Dødsstjernen.

Lego Indiana Jones: The Original Adventures består af de tre klassiske film, altså Raiders of the Lost Ark, Temple of Doom og The Last Crusade, mens den netop lancerede fjerde biograffilm Kingdom of the Crystal Skull, ikke er til at finde nogen steder. Om det er hemmelighedskræmmeriet omkring filmen, der har gjort det umuligt at proppe den ned i pakken, eller om Travellers Tales bare ser flere engelske pund foran sig, i at udgive det kapitel som et selvstændigt spil næste år, skal jeg ikke kunne sige, men det er en smule skuffende.

Heldigvis er der dog rigeligt at tage fat på alene i bagkataloget. Pagtens Ark skal findes, der skal nedlægges nazister på stribe, reddes børn fra kulsorte miner i Indien og sidst men ikke mindst, så skal Den Hellige Gral opspores. Og Travellers Tales har grebet opgaven an i vanlig stil, hvorfor Lego Indiana Jones da også langt hen ad vejen er en solid videreførelse af Lego Star Wars, noget, der betyder, at du kommer til at låse op for et hav af karakterer, kostumer, ekstra ting og baner, alt imens du hopper fra platform til platform og uddeler tæsk til dem, der nu engang måtte stå i vejen. Det er såre simpelt, men også rædselsfuldt vanedannende.

Konceptløfteri er der i sig selv ikke noget besværligt i, og havde det ikke været for Travellers Tales lyst til, at skræddersy eventyret specifikt til filmene, så kunne Lego Indiana Jones sagtens have været mere af det samme, og derfor måske også en smule kedeligt. Heldigvis er det en langt mere raffineret fornøjelse, hvor der er skelet meget til filmens karakterer og ikke mindst deres fobier. Allerede ved Well of the Souls, er den kære Indiana Jones ikke til at drive videre på grund slanger, og du er derfor nødt til at skifte til Sallah. Et andet sted er det Jones' knæhøje partner Shortround, der skal på arbejde, da han er den eneste, der kan komme gennem luftkanaler og små huller. Sidst men ikke mindst, så går de mange kvinder, som skattejægeren omgiver sig med, heller ikke tabt i designet - deres skrig kan nemlig få glas til at splintres. Det er ikke revolutionerende ting, men det fungerer strålende.

Samtidig har Travellers Tales i den grad ramt ånden fra filmene, når det kommer til at udplyndre diverse skattekamre og huler. Trykfølsomme gulve, pigge, roterende sten, enorme statuer, glubske afgrunde og ældgamle monumenter, venter på dig, men de kræver også, at samarbejdet figurerne imellem fungerer gnidningsfrit. Gåderne har desuden lidt mere finesse over sig, og det er eksempelvis umuligt at komme videre, hvis du ikke bruger begge spilfigurer optimalt. Nogle gange skal du stopfodre en abe med bananer, for at få ham til at slippe en livsvigtig svensknøgle, andre gange skal du huske at samle en kodebog op, for at kunne tyde tegnene over en udgang senere i forløbet. Det er aldrig noget, der for alvor bliver umuligt for de mindste at følge med, men der er mere under overfladen, end det var tilfældet med Lego Star Wars. At våbnene ikke er udstyret med evig ammunition, viser også, at Indiana Jones er en smule mere kontrolleret.

Til gengæld har Indiana Jones-trilogien et problem, som Star Wars aldrig har måttet slås med, nemlig at alt andet end de nærmeste karakterer er ligegyldige. Galleriet består for det meste af skabelonskårede skurke og ansigtsløse snigmordere, der hverken er sjove at åbne op for og som i den grad, ikke gør den store forskel ude på banen. Og når disse ikke er læderklædte nazister med hang til verdensdominans, så kan man ikke andet føle, at George Lucas' rumepos passede lidt bedre ind i "Saml dem alle"-skabelonen, som Travellers Tales i de senere år har perfektioneret.

I grafik overstråler Lego Indiana Jones dog alle tidligere forsøg. Det er måske svært, at få noget så kantet og detaljemæssigt fattigt som Billund-lego til at virke overvældende, men det, udvikleren ikke har kunnet putte i de anonyme klodser, er til gengæld blevet brugt på baggrundene og atmosfæren, og det gør Indy til et lækkert bekendtskab. Tibet er badet i sne, huse står i strålende flammer, og når du i skæret fra en spruttende fakkel ankommer til et nyt skattekammer, så bemærker du med det samme den nye lakering. At musikken også hele vejen igennem er strålende, skyldes naturligvis, at det er John Williams udødelige toner, der brager igennem, med alt fra valdhorn til strygere og celloer.

Der er ingen tvivl om, at Lego Indiana Jones langt hen ad vejen er business as usual, men når det er gjort på den her måde, med så meget overskud, så mange skæve påfund og småforbedringer, så har jeg svært ved ikke at anbefale det til enhver, der har moret sig kosteligt med Lego Star Wars, og dem er der alligevel nogle millioner af derude.