Anmeldelse

Mortal Kombat vs DC Universe

Publiceret 2009-04-07
Tekst: Thomas Tanggaard
Dette er en annonce:

Subzero prygler Batman til ukendelighed i Midways seneste forsøg på at holde sig flydende. Tanggaard har uddelt tæsk i et spil, der i den grad virker gammeldags.

At helte fra et univers tager på besøg i et andet er et velkendt fænomen - og desuden en god forretning. Tegneserieudgiverne har gjort det i årevis, når der var brug for en åreladning af superhelte-entusiasternes bugnende punge og det var småt med de kreative indfald. På den måde fik man cyklet Supermand rundt mellem Batmans faste fanskare, og når det var tid til at vende tilbage til Metropolis, så var det ikke uden en ny gruppe altædende tegneseriefans på slæb. Og pengemændene grinte sig gasblå i ansigtet, mens de tog den bekymringsløse gåtur fra skyskaberen og til banken for at inkassere fortjenesten. Det var skønt at være tegneserieudgiver.

Mortal Kombat vs. DC Universe er det spilmæssige forsøg på at gøre det samme. Det er et sirligt miks af Detective Comics bedste superhelte som Superman, The Flash, Batman og Catwoman og spilindustriens nok mest rå kobbel af kamphaner, nemlig drengene og pigerne fra Mortal Kombat, en af fortidens mest blodige, og i puritanerkredse, mest udskældte fighting-serier. Og det lyder besnærende, det ved jeg godt, men når først du griber controlleren, bliver det ret tydeligt, at der er tale om et uægte barn, undfanget udenfor ægteskabet.

Mortal Kombat har det nemlig svært under DC's snærende bånd. Midways serie, der har gennemgået masser af forvandlinger de seneste 17 år, ikke mindst med inkluderingen af gokart-ræs og andre aparte mini-spil, har aldrig manglet blodige afslutninger, de såkaldte Fatalities. Det har været kilden til utallige diskussioner, endnu flere forbandelser og en god portion sjove kommentarer fra alverdens forældre organisationer, der ikke helt fangede den bagvedliggende ironi. Kort sagt; Mortal Kombat har altid været læsset til med blod og knogleknusende knytnæveslag.

I Mortal Kombat vs. DC Universe er de som støvsuget ud af Blu-ray skiven, der godt nok lader dig afslutte din modstanders uværdige dinglen frem og tilbage med et par velleverede slag og spark, men det er uden de uendelige mængder blod og den kække afslutning der ellers hører serien til - og den slags føles som at antænde en nytårsraket til 300 kroner og så høre et forsigtigt pfwssss, når lunten forsvinder ind i hylsteret og raketten bliver i flasken. Det er naturligvis DC's mere renskurede image der presser Mortal Kombat på dets klassiske aner, men resultatet er stadig som at drikke en brusløs, halvlunken Cola. Og hvem gider i virkeligheden det?

Mortal Kombat vs. DC Universe er også mærkelig tomt, når du roder rundt i menuerne. Hvor tidligere spil har haft en del, mere eller mindre seriøst indhold, er der ikke meget at kaste sig over i det seneste projekt. Der er lidt historiedrevet tæskeri med, et for genren, rimeligt tegneserieplot, lidt til dig og kammeraten fra sofakanten med hver jeres controller og så en omgang træning, hvis ikke du mener, at være helt toptrænet til de kommende opgør. Oven i dette er der online-kampene, der naturligvis afgøres i cyberspace over båndbredden. Årelange fans af Mortal Kombat vil måske ikke se dette som et minus, men for nyudklækkede fighting-fans virker udvalget en kende skrabet.

Det samme gør animationerne af både superheltene og de velkendte Mortal Kombat kamphaner. Den grafiske konkurrence mellem Dead or Alive, Tekken, Soul Calibur og Virtua Fighter har i årevis betydet, at der visuelt blev skiftet gear hver gang et nyt afsnit blev lanceret, men med Mortal Kombat vs. DC Universe træder holdet vande. Spillet er aldrig decideret grimt, men det bevæger sig heller ikke derud, hvor hverken jeg eller Sonys PlayStation 3 begynder at sukke lidenskabeligt efter mere. End ikke baggrundene, der specielt i Soul Calibur er flotte farverige malerier, er meget værd i Mortal Kombat vs. DC Universe.

Men, og der er altid et men, når man snakker om Mortal Kombat. Spillet er stadig underholdende uden nogensinde at blive rigtig vanedannende. Balancen er mange gange ikke-eksisterende, noget der normalt fælder ethvert fighting-spil, men som her stadig ikke gjorde det umuligt, at sidde fire mand i en alt for lille sofa, mens controllerne gik på omgang og der blev uhh'et og ahh'et af fladskærmens kamphaner. Det er dog en spilserie der betingelsesløst har overgivet herredømmet til andre og langt mere strømlinede spil i genren, og det bør derfor kun nydes som et nostalgisk tilbageblik.

Mortal Kombat vs DC UniverseMortal Kombat vs DC UniverseMortal Kombat vs DC UniverseMortal Kombat vs DC Universe
Mortal Kombat vs DC UniverseMortal Kombat vs DC UniverseMortal Kombat vs DC UniverseMortal Kombat vs DC Universe
Mortal Kombat vs DC UniverseMortal Kombat vs DC UniverseMortal Kombat vs DC UniverseMortal Kombat vs DC Universe
Mortal Kombat vs DC UniverseMortal Kombat vs DC UniverseMortal Kombat vs DC UniverseMortal Kombat vs DC Universe
Mortal Kombat vs DC UniverseMortal Kombat vs DC UniverseMortal Kombat vs DC UniverseMortal Kombat vs DC Universe
Relaterede links:
Kommenter tekst

For at kommentere skal du være logget ind. Bliv medlem her - bliv medlem nu!

:D :) :( :-o :shock: :? 8) :lol: :x :P :oops: :cry: :evil: :twisted: :roll: ;-) :idea: :arrow: :| :mrgreen: :clap: :dance: #-o =; :^o [-X :pray: 8-[ :sick: :-# [-( :-k :-- <b>Fed tekst</b> <i>Kursiv tekst</i> <u>Understreget tekst</u>


Kommentarer
  • Skrevet af: desilvaraja
    2009-07-05 08:31

    Lortespil. Skulle have haft 2/10 bare fordi idioterne blander de 2 universer sammen. en skændsel af rang!

     
  • Skrevet af: Exitium
    2009-07-01 19:18

    ER helt klart enig med TT i at spillets fatalities er meget fesne, i forhold til de klassiske og blodige. Men jeg har det da sjovt med spillet so far

     
  • Skrevet af: Mythos
    2009-04-30 11:15

    Lige da jeg fik spillet synes jeg ikke der var noget fedt ved det, og overvejede faktisk efter 1½ times spil at sælge det igen... men så tog jeg mig lige sammen og har gennemspillet de forskellige karaktere og synes faktisk det er ganske fedt...

    Min karakter 7/10

     
  • Skrevet af: Staalanden
    2009-04-17 20:57

    jeg er enig med zippo25. forleden var jeg ude ved en buddy og spille streetfighter. det kostede næsten et joystik fordi til dvs tricks skal man vride for vildt på analogerne ( et arcade-stik er alfa-omega ) men fed spil.;) Derimod Mortal kombat vs DC, enkle tricks, hurtig action, sprød grafik.. det er stadig det spil der spillet mest, når drengene mødes for at give hinanden nogle tæsk..

    Mortal kombat vs DC skal KLART have en ren 8 tal, da den holde længere i længden i fohold til Street fighter4

    Ps, der er ik noget federe end at gå amok med sub-zero eller raiden

     
  • Skrevet af: zippo25
    2009-04-10 18:55

    Vi var 4 gutter tilbage fra en fest igår vi spillede Street Fighter i en time så ville vi prøve mortal kombat den blev altså i maskinen 4-5 timer.Det er nok første gang jeg er uenig med GR. Personlig synes jeg den ligger på 7-8!

     
  • Skrevet af: Freddy_The_Teddy
    2009-04-08 17:08

    Grafikken er altså mega god i mine øjne, jeg kan slet ikke forstå det får 5. Altså jeg er jo ligeglad, men er godt nok lidt rystet. Jeg tror gamespot giver det 7,5 eller 8.

     
  • Skrevet af: Grungebreath
    2009-04-07 18:48

    Og jeg som havde glædet mig til at rive supermans åh så velpolerede fjæs fra resten af hans kedelige karakter.


    ...men det skal jeg jo sige, jeg er marvel fan.

     
  • Skrevet af: mpe3us
    2009-04-07 18:13

    Jeg tror grunden til at fatalities´ene ikke er så blodige, er på grund af at man fx ikke må smadre superman til blods. Det vil DC sikkert ikke tillade.

     
  • Skrevet af: minisnor
    2009-04-07 17:56

    Jeg ville nok give det 6 eller måske endda 7, men jeg kan godt genkende kritikpunkterne.

     
  • Skrevet af: sentasBURNOUT
    2009-04-07 16:43

    Midway kan bare ikke lave spil mere

     
  • Skrevet af: BumZen
    2009-04-07 15:32

    KurderG:
    GR har aldrig kun handlet om at nævne alle de features der er i spillet, men derímod mest at beskrive anmelderens oplevelser med spillet, og argumenterne for disse.

     
  • Skrevet af: themanwholaughs
    2009-04-07 15:11

    Catwomen? Der findes kun en XD

     
  • Skrevet af: kurderG
    2009-04-07 14:12

    DEN HIDTIL DÅRLIGSTE ANMELDELSE PÅ GR. Bliver ikke skrevet hvor mange modes eller hvor mange karakterer der er og der bliver ikke nævnt hvilke mortal kombat karakterer der er . Der bliver ikke nævnt noget om historien eller stemmeskuespillet. Eller noget ordentligt gameplay eller grafik. Syntes Lee West burde anmelde dette spil. Da han skriver meget mere vigtige ting istedet for at skrive ``

    når lunten forsvinder ind i hylsteret og raketten bliver i flasken. Det er naturligvis DC's mere renskurede image der presser Mortal Kombat på dets klassiske aner, men resultatet er stadig som at drikke en brusløs, halvlunken Cola. Og hvem gider i virkeligheden det?.

    Virkelig ringe kunne stået noget meget andet

     
  • Skrevet af: RiCocio
    2009-04-07 14:04

    Jeg syntes nu også det var et meget godt spil, med en god grafik og et par sjove nye påfund...

    Street Fighter 4 var til gengæld en rigtig dårlig fortsættelse, på en ellers udemærket figthing-serie... 4´eren var bare en poleret udgave af 3´eren, men af en eller anden grund, fik Street Fighter en meget bedre karakter...

     
  • Skrevet af: wolfprogramming
    2009-04-07 13:41

    gh

     
  • Skrevet af: Jesper Knudsen
    2009-04-07 13:29

    Tange har ret... rigtige fatalities er passé i det nye.

    Det er i mine øjne noget af det mest triste ved Mortal Kombat vs DC Universe.

    Vi skal have blodssprøjtende fatalities, animalities og babalities tilbage.. i HD!

     
  • Skrevet af: Thomas Tanggaard
    2009-04-07 13:21

    --> Alle

    Fatalities i "gamle dage" var noget i stil med at rive rygsøjlen ud på folk, slå deres hoved af, rive struben ud, sende dem ned i pigge og brænde dem.

    Det Midway kalder Fatalities i Mortal Kombat vs. DC Universe er næppe det mange gamle fans der vil kalde det.

    ---> Boberg

    Anmeldelsen kommer nu, fordi det ifølge Atari er d. 8. april spillet udsendes herhjemme gennem dem.

     
  • Skrevet af: Freddy_The_Teddy
    2009-04-07 13:17

    Der er da masser af fatalities Syntes nu det er meget fedt

     
  • Skrevet af: Panzerchrist
    2009-04-07 13:12

    Jeg vil også bare påpege at der er fatalities, dog ikke lige så grumme som tidligere.. Og der er da en rimelig balance i spillet?

     
  • Skrevet af: mpe3us
    2009-04-07 13:10

    Ingen Fatalities. Jeg har spillet, og har lavet hver eneste. dog hedder heltenes ikke fatality men Heroric brutality.

     
  • Skrevet af: Dogacc
    2009-04-07 12:39

    Bedre sent end aldrig. Og siden jeg ca. deler samme smag som Tangsgaard, så holder jeg mig langt fra dette spil.

     
  • Skrevet af: boberg
    2009-04-07 12:35

    hvorfor kommer anmeldelsen først nu?
    og der er altså mange videoer på youtube hvor de laver fatalities.

     
 
Grafik:6
Gameplay:5
Lyd:7
Holdbarhed:6
Vores karakter:5/10
Plus:
Masser af velkendte tegnseriefigurer og Mortal Kombat-hoveder. Rimelig lyd og stemmer. Okay styring.
Minus:
Ingen "ordentlige" Fatalities. Skrabet grafik og animation. Mangler balance. Føles gammeldags.
Spilinfo
  • Format:
    PS3, Xbox 360
  • Genre:
    Fighting
  • Udvikler:
    Midway
  • Udgiver:
    Midway
  • Antal spillere:
    1-2
  • Antal spillere online:
    1-2
  • Aldersgrænse:
    Fra 18 år
Mortal Kombat vs DC Universe
Din spilsamling
Lignende spil

De 20 seneste programmer:
(Interviews, reportage, anmeldelser mm)

GDC10: TV Superstars
2010-03-20

Use the Playstation Move to put make-up on people and become the ultimate TV superstar!

Preview: Alpha Protocol
2010-03-19

Obsidian Entertainment's Alpha Protocol seems to have been in development for an eternity, but this summer time has finally come to step into the shoe..

GDC10: Mafia II interview
2010-03-19

We met with senior producer Denby Grace to get the latest information on the highly anticipated Mafia II.

GRTV News - 19 March
2010-03-19

Petter is back again, with the biggest gaming-news for you!

GDC 2010: Dragon Age: Origins - Awakening
2010-03-19

We met Bioware to get the latest on the upcoming expansion for Dragon Age.

GDC 2010: Age of Conan: Rise of the Godslayer interview
2010-03-18

GRTV met game director Craig Morrison from Funcom and had a talk about Rise of the Godslayer - the coming expansion for Age of Conan: Hyborian Adventu..

GDC 2010: Presentation: Age of Conan: Rise of the Godslayer Part 2
2010-03-18

Funcom and Game Director Craig Morrison shows us some details from character creation, new factions, areas and dungeons.

GDC 2010: Presentation: Age of Conan: Rise of the Godslayer Part 1
2010-03-18

Funcom and Game Director Craig Morrison shows us some details from character creation, new factions, areas and dungeons.

GDC 2010: NeuroSky Mind Controller
2010-03-18

Motion controllers are for old people. The new hype is playing using only the power of your brain! Bengt tried the mind controller NeuroSky at GDC, S..

GDC 2010: Green Day: Rock Band - American Idiot Gameplay
2010-03-18

Off-screen gameplay from GDC, showing American Idiot in action.

GDC 2010: Green Day: Rock Band - Boulevard of Broken Dreams Gameplay
2010-03-17

Off-screen gameplay from GDC, showing Boulevard of Broken Dreams in action.

GDC 2010: Green Day: Rock Band - When September Ends Gameplay
2010-03-17

Off-screen gameplay from GDC, showing When September Ends in action.

GDC 2010: Socom 4 Gameplay
2010-03-17

Gameplay from the showfloor of GDC

Trailershow week 11
2010-03-16

Petter has gathered the hottest trailers from last week

GRTV News - 16 March
2010-03-16

GDC is over, and so Petter is back with the biggest news from last week.

Preview: Alan Wake Gameplay
2010-03-16

We went to see Alan Wake in Helsinki, Finland at developer Remedy, and came back with this gameplay straight from the game.

GDC 2010: Playstation Move - Gameplay Demos
2010-03-15

We filmed the Playstation Move press conference at GDC and have edited out the juiciest gameplay bits for you to enjoy. Socom 4, Little Big Planet, Mo..

Review: Guitar Hero: Van Halen
2010-03-15

Guitar Hero is back! Now featuring Van Halen, and other artists, such as Blink 182, Weezer and Judas Priest.

GDC 2010: 2010 FIFA World Cup South Africa interview
2010-03-13

Directly from GDC 2010 - here's producer Matthew Prior on 2010 FIFA World Cup South Africa.

GDC 2010: Fable III Presentation
2010-03-12

Peter Molyneux was at GDC (or rather a fancy hotel room close by) to show off Fable III. Listen to what he has to say about the third game in the seri..

Afstemning Hvilken styreform forventer du dig mest af i 2011?
  • 17% Sonys Move
  • 25% Microsofts Natal
  • 2% Nintendos Wii-mote
  • 17% Mus og tastatur som altid
  • 33% Joypad all the way!
  • 4% Trykfølsomme skærme
  • 3% Noget helt andet
Resultat
Store locator
Nyheder | Previews | Anmeldelser | Artikler | Gadgets | Tema | Film | Musik | Magasin | Abonner | Download som PDF | Find butik | Club | Forum | Blogs | Brev | Brugeranmeldelser | Konkurrencer | Game Servers | Bliv medlem | Downloads | Grupper | Grupper | Kontakt | Annoncer | Redaktionen | Cookies |
Gamereactor Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Strandvejen 72 st. mf, 2900 Hellerup, Denmark