Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

COMPANY OF HEROES: TALES OF VALOR

Det smukke Company of Heroes er tilbage i endnu en udvidelsespakke. Nikolaj har kommanderet rundt med sine tropper og er klar til at fortælle det hele.

  • Tekst: Nikolaj Kürstein Jepsen

Mine listige kommando-tropper glider uset gennem landskabet mod deres mål, et lille fransk gårdhus nær et vigtigt knudepunkt. Men lige som alt virker allermest fredeligt, kan jeg høre en tysk panserdelings faretruende rumlen, og før jeg ved af det, ligger halvdelen af min enhed spredt udover en mark og resten løber med halen mellem benene mod sikkerhed. Min plan gik i vasken, endnu en gang har jeg været så tæt på sejr og alligevel lang derfra, jeg tager mig til hovedet og gør klar til endnu et forsøg.

Anden verdenskrig har igennem årene stået model til utallige spil og Relic's fremragende Company of Heroes fra 2006, har nu fået sin anden uafhængige udvidelsespakke. Tales of Valor byder på et nyt tiltag, der lader dig styre præcis hvor dine tropper skyder hen. Det er ikke den store åbenbaring, da det virker næsten ligeså godt bare, at fortælle dem hvem de skal skyde på, men det kan være underholdende, selv at styre en massiv 88mm kanon rundt efter de blødeste ofre.

Tre nye kampagner er det også blevet til, henholdsvis for amerikanerne, den tyske panser-elite og de tyske Wehrmacht-tropper. De nye kampagner sætter dig bl.a. i førersædet af en mastodontisk Tiger tank, der har til opgave at fjerne alle spor af allieret tilstedeværelse i en lille fransk landsby.

Alle tre kampagner kan klares på meget kort tid og virker mere som en introduktion end en egentlig kampagne,. Fælles for alle kampagnerne er at, gennem de tre missioner der er for hver fraktion, kæmper man det samme sted. Dette betyder selvfølgelig, at man i senere missioner i kampens hede, stadig kender terrænet som sin egen bukselomme. Man savner dog til tider, at tage sine tropper videre til større græsgange og den viden man har omkring terrænet tager betydeligt fra opdagelses-momentet, da man fra første mission har set stort set alt hvad det har at byde på. På trods af dette er kampagnerne i Tales of Valor ganske underholdende og stemmearbejdet er troværdigt, dog med nogle øjeblikke der er fyldt til randen med krigsklichéer.

Tales of Valor byder også på nye multiplayer-muligheder, kaldet Operations, tre af slagsen for at være helt præcis, der er den lettilgængelige Panzerkrieg, hvori der skal overtages territorier med én trofast tank per spiller. Derudover er det Assault og Stonewall, Stonewall minder en smule om Horde-mode i Gears of War 2, dog naturligvis med den store forskel at genren er en helt anden.

Det kan dog være svært at finde spil med en favorabel forbindelse, hvilket er ærgerligt da multiplayerdelen er hvad der giver Tales of Valor sin holdbarhed, grundet kampagnernes korte levetid. Men det er uomtvisteligt, når man spiller mod andre, at spillet viser sine sande kvaliteter, der er ingen fraktioner, der virker ubalancerede og når kuglerne flyver og larvefødderne snurrer er det spænding i topklasse. Hvis du har fået nok af de ordinære strategispil-oplevelser er de nye muligheder en fabelagtig distraktion fra den sædvanlige basebygning og ressourceindsamling.

Til at akkompagnere de spændende kampagner og den hæsblæsende multiplayer er der en særdeles flot grafisk side. Alt fra teksturerne på franske landsbyer, til gevaldige artilleribombardementer ser fantastisk ud og med fri kamera-kontrol kan du zoome helt ind på herlighederne. Den grafiske side formår også at vise et krigshærget terræn, uden at ty til de altid populære brune og grå toner. Det er realistisk og hjælper med at transportere spilleren tilbage til anden verdenskrig, komplet med alt dens død og ødelæggelse.

Tales of Valor er et strategispil med et utroligt solidt fundament og hvis man har en interesse for strategispil og ejer de to andre spil i serien er det svært ikke at anbefale. Kampagnerne byder ikke på særlig meget nyt, men det der er der virker godt. Multiplayerdelen er underholdende og de nye muligheder er sjove, også for dem der måske ikke er vant til så taktisk betonede strategispil. En skøn grafisk side giver Tales of Valor et stort skub i retningen af realisme og når man først er gået i gang er det svært at slippe.

Dette er en annonce:
Dette er en annonce:
Company of Heroes: Tales of ValorCompany of Heroes: Tales of ValorCompany of Heroes: Tales of ValorCompany of Heroes: Tales of Valor
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Flot grafik, gode multiplayer-muligheder, god balance.
-
Svært at finde passende multiplayerspil, korte kampagner.
Dette er en annonce:
BETA +