Anmeldelse

Demigod

Publiceret 2009-05-29
Tekst: Thomas Blichfeldt
Dette er en annonce:

Gas Powered Games giver dig kontrollen over en flok halvguder, og beder dig om at bruge din taktiske snilde, til at vinde tronen. Blichfeldt har gjort forsøget...

Hvis du i 1998 havde befundet dig på vejene mellem Esbjerg, Bramming og Ribe i weekenderne, ville du sikkert gentagende gange have set et større slæng af venner proppet ind i alt for små biler. Som et band uden instrumenter drog vi nemlig med hver vores PC'er og dertilhørende gigantiske monitorer mellem de førnævnte byer, for weekend efter weekend at dyste i StarCraft.

Går jeg min spilpsyke grundigt igennem, er det nok også her at grunden til min længerevarende pause fra genren skal findes. Hvor andre lystigt kastede om sig med komplekse keyboard-kommandoer, stod jeg nemlig af så snart jeg ikke kunne nøjes med at markere alle mine enheder og sende dem mod fjenden i håbet om sejr.

Den dedikation det krævede, at lære at udnytte hver enkelt enheds styrker i StarCraft, og i endnu højere grad senere i Warcraft 3, krævede langt større tålmodighed, end jeg kunne mønstre. Men den balance pillede Defence of the Ancients (DOTA) voldsomt ved.

Som en gratis bane til WarCraft 3, udviklet med spillets egne værktøjer af ivrige brugere, kanaliserede DOTA de mest essentielle elementer ned i en pakke, hvor mini-strateger som jeg kunne være med, og endda uden at dybden gik tabt.

Hvis du stadig undrer dig over hvor Demigod bliver af i denne anmeldelse, er det fordi at det er ganske essentielt, at du forstår hvor oplægget til spillet kommer fra, for Demigod er i høj grad DOTA i nye klæder.

Spillets titel refererer til baggrundshistorien, der fortæller om hvordan en gud er død, og der derfor nu er blevet en stol fri i logen over alle loger. Otte halvguder er klar til at lade sig befale af mig i kampen om tronen, og hvad det helt præcist gør mig til kan man fundere lidt over.

Som DOTA fungerer også Demigod som et ekstrakt af Warcraft 3. Væk er fokusset på produktionen af enheder og bygninger, og i centrum er i stedet brugen af den valgte karakter og dennes mange evner. Banerne minder i højere grad om skakbræt end baner fra andre strategispil, og fælles for alle otte er at de er snedigt udtænkte i forhold til placeringer af bonusser, symmetri, samt flaskehalse hvor man uundgåeligt støder ind i fjenden.

Fordi der ikke findes nogen former for produktion, forløber starten på hver kamp næsten altid identisk. Uden noget input fra min side, sender computeren små hære afsted fra begge sider, som evigt og altid mødes på midten af banen. De er fra starten identiske i styrke og vil derfor uden indflydelse fra min side havne i en uendelig hårdknude. Forskellen sker først når jeg kommanderer min halvgud til at hjælpe dem, for på den måde at presse kampen tættere på fjendens base som skal destrueres i jagten på sejr.

Som det oftest er med de bedste spil, er det basale koncept bag Demigod ekstremt simpelt, men det betyder dog heldigvis ikke, at spillet ikke byder på en enorm dybde. For at opgradere min halvguds evner, er det nemlig vigtigt at jeg aktivt indgår i kamp for at optjene erfaring, som kan veksles til bedre magier, mere slagkraft og en pokkers masse andet. Men at deltage aktivt betyder også større chance for at dø, hvilket betyder mit exit fra slagmarken, først i ti sekunder og senere i længere tid, hvis jeg skulle blive ved med at dø.

Yderligere er kamp ikke det eneste man skal overveje, for rundt på banerne er der spredt flag som alle tilhører en eller anden form for bonus. Overtages flaget går udbyttet til eget hold, og hvad enten det betyde mere erfaring, større guldindkomst eller hurtigere adgang til magier, er det alle detaljer som i sidste omgang kan medføre en vunden kamp.

Vigtigst for gangen gennem spillet er dog valget af halvgud, og her har udvikleren tænkt sig om en ekstra gang i forhold til DOTA. Derfor er halvguderne opdelte i de to kategorier, Assassin og General. Førstnævnte er en enspænder der udelukkende satser på egne kræfter, mens sidstnævnte akkompagnerer de droner der konstant sendes afsted mod fjenden, med hjælpende magier.

Hvad enten du synes det hele lyder utrolig spændende eller kedeligt, vil du dog ganske sikker blive skuffet først gang du starter spillet op som enspiller. At DOTA blev lavet som en multiplayerspil står helt tydeligt, når det eneste Gas Powered Games i Demigod har fundet på er en tarvelig turnering, delt op over tilfældige kampe. Der er ikke gjort noget forsøg på at holde det hele sammentømret på spændende vis, og derfor må man som i en anden tutorial tæve sig igennem baner med forskellige objektiver som at erobre fjendens base, eller slå flest halvguder ihjel. Det virker som en særdeles billig løsning, og bedre bliver det ikke af at den kunstige intelligens spiller aldeles forudsigeligt.

Heldigvis er oplevelsen slet ikke den samme mod andre, menneskelige spillere. Her vil du til fulde kunne se hvor mange diverse strategier der egentlig bydes på, og hvor nogen kører solokarriere med halvguden forrest, samler andre alt det guld de kan for at købe sig til bedre droner og udstyr i banernes butikker.

Demigods akilleshæl er dog uomtvisteligt dets største inspiration, og selv efter utallige timer i selskab med Gas Powered Games nyeste udgivelse, vil jeg stadig ikke kalde det bedre end DOTA.

Fordi DOTA er lavet af et aldeles dedikeret publikum til spillere, der selv er ligeså dedikerede, er der aldrig blevet tid til en egentlig forklaring af hvordan det spilles. Har du derfor ikke nogen i vennekredsen til at introducere dig for dets regler og metoder, vil du sikkert heller ikke blive fanget af det. Grafisk er det også ganske tydeligt at DOTA bygger på gammel teknologi, og Warcraft 3-universet er ganske vist stadig charmerende, men knapt så smukt.

Demigod gør derimod en smule for at introducere dig over for både regler, taktikker og de forskellige halvguder. Det byder også på aldeles lækker grafik, der specielt brillerer med fantastisk designede halvguder, der både i størrelse og udformning excellerer med deres originale designs. Til gengæld er farten skruet voldsomt ned, så alle kan følge med, og specielt mangelfuld er muligheden for at mikse objekter sammen, som i DOTA adskiller de gode fra de virkelig gode spillere.

Derfor er det svært ikke at se Demigod som en introduktion til denne lille biform af strategigenren. Det kan være et særdeles vanedannende spil, der uden videre vil kunne zappe timer ud af din hverdag uden at du ænser det. Det kræver dog, at du ikke allerede er blevet introduceret for DOTA, for er det sket, føles dette som en unødvendig forret, som egentlig helst springes over.

Video
Requires Javascript and Flash
DemigodDemigodDemigodDemigod
DemigodDemigodDemigodDemigod
DemigodDemigodDemigodDemigod
Relaterede links:
Kommenter tekst

For at kommentere skal du være logget ind. Bliv medlem her - bliv medlem nu!

:D :) :( :-o :shock: :? 8) :lol: :x :P :oops: :cry: :evil: :twisted: :roll: ;-) :idea: :arrow: :| :mrgreen: :clap: :dance: #-o =; :^o [-X :pray: 8-[ :sick: :-# [-( :-k :-- <b>Fed tekst</b> <i>Kursiv tekst</i> <u>Understreget tekst</u>


Kommentarer
  • Skrevet af: Diduch
    2009-07-28 23:48

    Jeg mener stadig ikke det kan trække som et minus. Men what is the big deal. Så skulle man lave sådan en som "prøv dette" .. ligesom i magasinet. Look-a-like you know. xD

     
  • Skrevet af: TeisJM
    2009-06-02 09:17

    Jeg spiller DOTA, men syntes at demigod er fedt. Gameplayed er alligevel tilpas anderledes til at det føles som et andet spil, og ikke bare et mindre rip-off med pænere grafik.

    Du skriver at farten er skruet voldsomt ned, det pissede også mig af indtil jeg fandt ud af, at man kan ændre game-speed når man hoster et spil.
    Man kan enda sætte den må addjustable så den nemt kan skrues op og ned mens spillet er i gang (+ og -) så du kan sagtens få den samme hastighed som i dota, og også meget højere/lavere. skal dog ikk kunen svare for om det virker online, da jeg lige prøver at lære det før jeg går online.
    Ved kun alt for godt hvor irriterende det kan være at spille med helt nye spillere der ikk har lært at spille endnu fra DotA

     
  • Skrevet af: Thomas Blichfeldt
    2009-06-01 14:39

    Alle:
    Det burde måske være bedre uddybet, men at DOTA giver points på minuskontoen til Demigod, skyldes at DOTA er gratis og byder på et lige så god, hvis ikke bedre oplevelse.

     
  • Skrevet af: Diduch
    2009-06-01 12:07

    Jeg synes det er en underlig holdning at have, at et spil som åbenbart er bedre (DOTA) kan trække som et minus?
    Er enig med ThreetoZ

     
  • Skrevet af: jojo4
    2009-05-31 17:18

    det ser sku sejt ud men jeg spiller ikke så meget pc (måske skulle jeg gøre det)

     
  • Skrevet af: ThreetoZ
    2009-05-31 01:32

    Ganske fin anmeldelse. Men tror jeg holder mig til demigod, selvom det er lang tid siden jeg prøvede dota sidst.
    Men er det ikke lidt en smagssag om man synes det ene er bedre end det andet? Med henvisning til at du har skrevet "DOTA er bedre" i minus?

    Forresten:
    Skal der ikke stå 'tilfører' istedet for 'tilhører' i 10. spalte?

     
  • Skrevet af: Firebrazer
    2009-05-30 12:35

    Nu var det jo ikke IceFrog der skabte DotA...

     
  • Skrevet af: 6angel
    2009-05-29 18:03

    nice, skal prøves

     
  • Skrevet af: stoferr
    2009-05-29 17:10

    God anmeldelse, syntes dog at det er underligt du skriver DOTA er bedre, under minus. Jeg siger dig ikke imod, men jeg føler at det er malplaceret, at selve spillet har et minus, hvilket er at det er dårligere end et andet spil. I så fald skulle du skrive en pokkers masse minusser og plusser, hvor du sammenligner det med massere af spil

     
  • Skrevet af: DreXorZ
    2009-05-29 14:13

    Intet slår DotA...!

    Syntes IceFrog burde belønnes for at ha' lavet et så fremragende spil, han har virklig brugt meget tid på det, det er sku' godt gjort...

    Kan godt forstå spilstudier prøver at kopiere hans spil, men tror nu aldrig det ville blive ligeså godt som DotA...

     
  • Skrevet af: Thomas Blichfeldt
    2009-05-29 13:15

    Doomzaw:
    Og det har du helt ret i.

    Der var tale om en slåfejl som ikke kun gjorde spillet 7 år yngre, men også ville have betydet at jeg rendte rundt med PC'en under armen i en alder af 11 år, og det jo helt skørt... Det var jo Amigaen i stedet!

     
  • Skrevet af: Doomzaw
    2009-05-29 13:08

    mente nu ikke at starcraft fandtes i 1991

     
  • Skrevet af: ShadoWFurY120
    2009-05-29 12:39

    Jeg syntes mere om Demigod end DotA..
    Der mangler bare flere heroes i Demigod vil jeg sige ! :/

    Men god anmeldelse...
    Syntes godtnok ikk det tog lang tid for mig at lære ^_^

     
  • Skrevet af: BumZen
    2009-05-29 11:45

    Rigtig rigtig fed anmeldelse Thomas. Det er denne jeg har fået klart mest udbytte fra, ud af de anmeldelser jeg har læst.

     
 
Grafik:8
Gameplay:7
Lyd:7
Holdbarhed:7
Vores karakter:7/10
Plus:
Fængende gameplay. Flot grafisk design. Godt i multiplayer.
Minus:
Høj indlæringskurve. Kedeligt hvis du spiller alene. DOTA er bedre.
Spilinfo
Demigod
Din spilsamling
Jeres karakter:7/10
Lignende spil

De 20 seneste programmer:
(Interviews, reportage, anmeldelser mm)

Gameplay: Green Day: Rock Band - American Idiot
2010-03-18

Off-screen gameplay from GDC, showing American Idiot in action.

Gameplay: Green Day: Rock Band - Boulevard of Broken Dreams
2010-03-17

Off-screen gameplay from GDC, showing Boulevard of Broken Dreams in action.

Gameplay: Green Day: Rock Band - When September Ends
2010-03-17

Off-screen gameplay from GDC, showing When September Ends in action.

Gameplay: Socom 4
2010-03-17

Gameplay from the showfloor of GDC

Trailershow week 11
2010-03-16

Petter has gathered the hottest trailers from last week

GRTV News - 16 March
2010-03-16

GDC is over, and so Petter is back with the biggest news from last week.

Preview: Alan Wake Gameplay
2010-03-16

We went to see Alan Wake in Helsinki, Finland at developer Remedy, and came back with this gameplay straight from the game.

GDC 2010: Playstation Move - Gameplay Demos
2010-03-15

We filmed the Playstation Move press conference at GDC and have edited out the juiciest gameplay bits for you to enjoy. Socom 4, Little Big Planet, Mo..

Review: Guitar Hero: Van Halen
2010-03-15

Guitar Hero is back! Now featuring Van Halen, and other artists, such as Blink 182, Weezer and Judas Priest.

GDC 2010: 2010 FIFA World Cup South Africa interview
2010-03-13

Directly from GDC 2010 - here's producer Matthew Prior on 2010 FIFA World Cup South Africa.

GDC 2010: Fable III Presentation
2010-03-12

Peter Molyneux was at GDC (or rather a fancy hotel room close by) to show off Fable III. Listen to what he has to say about the third game in the seri..

Ship Simulator Extremes interview
2010-03-12

We had a interview with Frank Dolmans about the game Ship Simulator Extremes. Watch it right here...

Review: Sonic & Sega All-Stars Racing
2010-03-12

Petter has been playing one of the best Sonic games in a while, and a worthy contender to Mario's pole position in the Kart series. But can it live up..

GDC 2010 Blog: Playstation Move
2010-03-12

We were at the Playstation Move event in San Francisco and give you our impressions of Sony's new motion controller...

GDC 2010: EA Sports MMA Interview
2010-03-11

Bengt got to talk to the developer of the upcoming MMA game from EA Sports about the different fighters and rule sets.

Preview: Splinter Cell: Conviction
2010-03-11

Bengt has been trying out the long awaited new Splinter Cell game from Ubisoft. Bengt has the latest on what to expect.

GDC 2010 Blog: EA Sports
2010-03-10

Bengt and the camera crew visited the EA Sports event at GDC and took a minute to give us this video blog and a bit of a preview of the upcoming EA MM..

GDC 2010: Civilization V interview
2010-03-10

We caught up with Dennis Shirk, producer on the upcoming Civilization V in San Francisco. How does hexes and the elimination of unit stacks change the..

Review: BF: Bad Company 2
2010-03-10

More destruction, more action and more multiplayer from the multiplayer-oldtimers DICE. Not much more to say than, bring the verdict Petter.

God of War III review
2010-03-09

God of War III has been running hot at Gamereactor, and Rasmus delivers the GRTV verdict. As usual, lots of gameplay footage!

Afstemning Hvilken styreform forventer du dig mest af i 2011?
  • 16% Sonys Move
  • 24% Microsofts Natal
  • 3% Nintendos Wii-mote
  • 18% Mus og tastatur som altid
  • 34% Joypad all the way!
  • 4% Trykfølsomme skærme
  • 2% Noget helt andet
Resultat
Store locator
Nyheder | Previews | Anmeldelser | Artikler | Gadgets | Tema | Film | Musik | Magasin | Abonner | Download som PDF | Find butik | Club | Forum | Blogs | Brev | Brugeranmeldelser | Konkurrencer | Game Servers | Bliv medlem | Downloads | Grupper | Grupper | Kontakt | Annoncer | Redaktionen | Cookies |
Gamereactor Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Strandvejen 72 st. mf, 2900 Hellerup, Denmark