Anmeldelse

Fight Night Round 4

Publiceret 2009-06-24
Tekst: Thomas Blichfeldt
Dette er en annonce:

Blichfeldt finder tandbeskytteren frem og tager igen kampen op i EA's nyeste boksebrag. Hør om det seneste spil har sendt ham til tælling eller om der er tale om en regulær glaskæbe.

Dementia pugilistica, er navnet på tilstanden, du nogen gange er vidne til, når en legende inden for boksesporten snøvler sig igennem et interview, og med gryntelignende lyde og søvnige øjne besvarer ethvert spørgsmål med et ja eller nej. Det er den helst glemte bagside af en sport som i pressen kaldes nobel, og som med sin historik fortæller om nogle af de største sportslige bedrifter i mands minde.

Det er tilsyneladende også tilstanden holdet bag Fight Night Round 4 har været i, under udviklingen af store dele af efterfølgeren til det ubestridt mest komplette boksespil til dato.

Den virkelige verden er dog et fjernt sted, så snart jeg er gået i gang med "Legacy Mode", som er navnet under hvilket karrieredelen denne gang gemmer sig. Som en individuelt modeleret bokser uden baggrund bliver jeg meldt til en turnering, som efterfølgende lader mig hoppe direkte ind på verdensranglisten.

Målet er naturligvis at nå til tops, vinde bæltet og videreføre karrieren i en højere vægtklasse, for at jeg til sidst kan trække mig tilbage som en multivægts titelholder og legende på lige fod med Sugar Ray Leonard, Roy Jones Jr. og Oscar De La Hoya.

Inden jeg når så langt, kræves det dog at jeg tager tiden til at finpudse brugen af den såkaldte "Total Punch Control", som ikke overraskende er genbrugt fra seriens tidligere kapitler. De analoge styrepinde tages igen i brug til stort set alle manøvrer, og mens venstre pind bruges til bevægelse rundt i ringen, bruges højre pind til alle former for slag.

Kontrolsystemet er dog blevet modificeret når det kommer til blokader, og i stedet for at skulle bestemme til hvilken side man vil læne sine parader, er systemet nu blevet simplificeret så man blot skal fokusere på at parere for ansigtet eller kroppen. Times en parade ordentlig vil et lysglimt indikere, at modstanderen er kommet ud af balance, hvilket giver et splitsekund til at sætte et slag der vil give ekstra skade.

Den mest udslagsgivende nyhed er dog belønningssystemet, der mellem hver runde giver point alt efter hvor godt jeg har gjort det i den forgangne runde. Pointene kan benyttes til restitution af kampviljen, udholdenheden og blokaderne - og selvom det lyder enorm simpelt, kan de fuldstændig vende op og ned på enhver kamp. Eksempelvis kan et par velplacerede slag give de points, der skal til for at genvinde den udholdenhed, der i sidste ende gør forskellen på at stå med armene i vejret, eller rode rundt på gulvet i semi-bevidstløs tilstand.

I det hele taget føles det som om EA er kommet skridtet tættere på den fuldkomne bokseoplevelse, når det kommer til hvad der foregår i ringen, og kampene både ser og føles oftest ekstremt virkelighedstro. Selvom skade til kroppen burde have haft langt større effekt, er det utroligt at se hvordan en kamp kan vende på et par sekunder, grundet et velplaceret slag eller to.

Men hvor man føler sig som en anden Muhammed Ali i ringen, er det spillets omkringværende skelet, der hiver en smule Don King-idioti med ind i oplevelsen.

Har man besluttet sig for at starte en karriere gennem Legacy-muligheden, bliver man nemlig også bedt om at være manager for sin egen karriere, hvilket ikke havde været så dumt, hvis det havde haft indvirkning på resten af oplevelsen. Her bedes jeg om at læse dusinvis af mails med samme ligegyldige indhold som middelgod spammail. Mindst 10-15 sekunder skal også bruges før hver kamp på, at spillet går min kalender igennem - på trods af at jeg ikke kan bruge den til noget. Mest komisk er det dog når det hele kolliderer i, at jeg bliver kåret som årets bokser, hvilket dog ikke betyder andet end en påmindende tekst herom.

Og det er netop hvor illusionen brister i Fight Night Round 4, for meget af det omkringværende management af min bokser var hvad der tidligere fyldte min egen personlighed i det virtuelle alter ego. I stedet kan evner nu kun opgraderes ved at træne, hvilket er blevet så svært at alt andet end den automatiske træning ikke kan anbefales. Er det bare mig eller ville det ikke have været komplet logisk at lade nyt udstyr samt priser som "Årets bokser" resultere i højnede evner, ganske som det var tilfældet i det forrige afsnit af serien?

Fight Night Round 4 er en tornado af Mike Tyson-lignende proportioner når det drejer sig om kampene i ringen, hvor hverken tidligere spil i serien eller genrens andre bud holder mere end en runde. Aldrig før er jeg som spiller blevet budt på så realistisk en gengivelse af hvert jab, hook og uppercut, samt i særdeleshed den uforudsigelighed enhver sport på så højt et konkurrenceplan byder på.

Resten af pakken er dog af den slags man helst gerne ville glemme. Som bokseren der boksede tre kampe for meget og nu må bøde for det resten af livet, er her tale om et spil og en udvikler, som burde havde været mere bevidst om sine egne begrænsninger.

Fight Night Round 4Fight Night Round 4Fight Night Round 4Fight Night Round 4
Fight Night Round 4Fight Night Round 4Fight Night Round 4Fight Night Round 4
Fight Night Round 4Fight Night Round 4Fight Night Round 4Fight Night Round 4
Fight Night Round 4Fight Night Round 4Fight Night Round 4Fight Night Round 4
Fight Night Round 4Fight Night Round 4Fight Night Round 4Fight Night Round 4
Relaterede links:
Kommenter tekst

For at kommentere skal du være logget ind. Bliv medlem her - bliv medlem nu!

:D :) :( :-o :shock: :? 8) :lol: :x :P :oops: :cry: :evil: :twisted: :roll: ;-) :idea: :arrow: :| :mrgreen: :clap: :dance: #-o =; :^o [-X :pray: 8-[ :sick: :-# [-( :-k :-- <b>Fed tekst</b> <i>Kursiv tekst</i> <u>Understreget tekst</u>


Kommentarer
  • Skrevet af: Hvirvel
    2009-07-23 19:07

    kan man få mikkel kessler?d;

     
  • Skrevet af: andershede
    2009-07-22 15:43

    Sports-online.dk har en ladder-turnering i spillet, hvis I savner danske modstandere

     
  • Skrevet af: lottomunken
    2009-07-17 00:44

    Kan man bruge knapperne(a,x,y,b)som slag istedet for analog, for det kan jo ikke i demoen?

     
  • Skrevet af: jojo4
    2009-06-29 19:42

    man skal bare lave uppercut hele tide alt for kedligt

     
  • Skrevet af: Tsunami
    2009-06-25 17:47

    Citerer Thomas Blichfeldt:
    Det virker egentlig alt sammen fint nok i teorien, men sværhedsgraden er i den grad blevet skruet i vejret, således at det nærmest ikke kan betale sig at fravælge "Auto Train".


    Men er gevisten så en del større hvis man vælger selv at træne? Håber på at der er en gulerod i det. Hvis ikke, så kan det næsten være ligemeget.

     
  • Skrevet af: Sejborg
    2009-06-25 14:53

    Jeg takker Blichfeldt

    Det gjorde mig en del klogere.

     
  • Skrevet af: Thomas Blichfeldt
    2009-06-25 14:46

    Sejborg:
    Træningen er i vid udstrækning den samme som i det første, og fokuserer på at lære dig slagkombinationer, samt forbedre din timing.

    En positiv fornyelse er dog at der også er kommet træningsmissioner med hvor der fokuseres på benarbejdet (som er mindst ligeså vigtig som at kunne ramme modstanderes hoved).

    Missionerne er alle baseret på minispil af den slags hvor en pointsum skal opnås inden for sekunder, og enhver fejl vil lade din multiplier falde til jorden. Det virker egentlig alt sammen fint nok i teorien, men sværhedsgraden er i den grad blevet skruet i vejret, således at det nærmest ikke kan betale sig at fravælge "Auto Train".

     
  • Skrevet af: Sejborg
    2009-06-25 14:01

    von Oberwurst

    Starter en sprogkonservativ sine sætninger med små bogstaver, og undlader at sætte punktum? For slet ikke at tale om brugen af '...' og manglende mellemrum.

    Man skal ikke kaste med noget når man bor i et eller andet. Haha. Jeg er sgu ligeglad. Det er fint skrevet Blichfeldt men hvor længe skal du ignorere mit spørgsmål?

    "Kan du fortælle lidt mere om hvordan træningen foregår? Altså udover at den er umulig. Jeg har ikke spillet andre spil i serien, så jeg anede ikke der var en træningsdel."

     
  • Skrevet af: von OberWurst
    2009-06-25 10:43

    ups...der er kommet et "i" for meget med

    jo, små sko/Per Nittengryn o. lign. er vel mit varemærke efterhånden. At være sprogkonservativ er en er perfid nydelse

     
  • Skrevet af: Tsunami
    2009-06-25 09:54

    Citerer von OberWurst:
    Måske skulle man sende nogle af anmelderne på skrive kursus. Sproget er en lille smule ubehjæpsomt:
    "...hvilket dog ikke betyder andet end en påmindende tekst herom."
    Mere korrekt ville være: "hvilket man kun får at vide i via en tekstbesked."


    Von O

    Det synes jeg godt nok er at gå i små sko. Jeg kan ikke se at der skulle være noget som helst i vejen med måden som det er skrevet på. Man fanger fint meningen, og sprogmæssigt er det pænere end dit alternativ. Som iøvrigt også indeholder en lille fejl, måske du skulle tage med på kursus

     
  • Skrevet af: von OberWurst
    2009-06-25 08:42

    Måske skulle man sende nogle af anmelderne på skrive kursus. Sproget er en lille smule ubehjæpsomt:
    "...hvilket dog ikke betyder andet end en påmindende tekst herom."
    Mere korrekt ville være: "hvilket man kun får at vide i via en tekstbesked."

    og:
    "... er her tale om et spil og en udvikler, som burde havde været mere bevidst om sine egne begrænsninger."
    Vi forstår godt hvad anmelderen mener, men teksten giver simpelthen ikke mening, hvis man nærlæser den.

     
  • Skrevet af: pearly
    2009-06-24 19:47

    Jeg spiller demoen uafbrudt og de minuser som GR giver betyder ikke noget for mig. Jeg skal helt klart have fat i dette her spil da FNR3 virkelig er et af de bedste spil jeg har. Glæder mig virkelig til at create min egen boxer som ligner mig selv på en prik.

    Synes at anmeldelsen er lidt skvatten for mig.

     
  • Skrevet af: Dogacc
    2009-06-24 16:57

    I anmeldelsen synes jeg der blev brugt lidt for lang tid på Legacy moden, og synes ikke at det er spillets primære fokus. Tror det i hvert fald ikke. Så hvis den mode ikke fungerer helt ordentligt er det ikke jordens undergang for mig. Jeg glæder mig bare til at spille med nogle venner eller imod AIen. Også selvfølgelig at tæske nogle herindefra online.

    Så hvis hele kontrolfunktionen virker og følelsen og tilfredsheden ved at slå en ned på gulvet er der, så er jeg solgt. Og fra demoen ved jeg at spillet er noget for mig.

    Synes dog at anmeldelsens karakter ikke helt passer til teksten. Og ville gerne vide lidt mere om online, tak.

     
  • Skrevet af: cubie
    2009-06-24 14:20

    Har bestilt det for længe siden hos CDwow. Ser frem til at få det i postkassen.

     
  • Skrevet af: Tsunami
    2009-06-24 13:48

    Jeg tror at der er noget for alle. Men hvis det er "Sid i 5 minutter og spil" man leder efter, så er FN4 sikkert sjovest hvis man spiller med en ven. Og jeg tror at det tager tid at blive en sand mester. Som f. eks at lære at slå kontra. Få det timet helt rigtigt.
    Det handler også om at finde en strategi og en stil som passer til dig og fin måde at spille på.



    Tillagt 2009-06-24 13:49:

    Citerer The Pez Dispenser:
    Vil nemlig gerne have et bokse spil, men det skal være et boksespil med noget skill


    Så vil jeg gerne tage nogle omgange med dig online

     
  • Skrevet af: The Pez Dispenser
    2009-06-24 13:45

    spørgsmålet er om det er simplistisk "sæt sig ned og spille og mor sig i en 5 minutter" eller om der er en dybde og en hel masse ting at lære så man har noget at komme efter i mange mange timer. Sådan lidt skelet mellem wii tennis og et pro tennis spil

    Kunne selvfølgeligt være jeg skulle tage et kig på demoen.
    Vil nemlig gerne have et bokse spil, men det skal være et boksespil med noget skill

     
  • Skrevet af: Tsunami
    2009-06-24 13:43

    Citerer The Pez Dispenser:
    eller er der mere at komme efter?



    Hvad tænker du på? Om det ville være nemmere med knapper? Personligt synes jeg, ud fra demo indtryk, at FN4 er nemt og ligetil.

    Man skal lige vænne sig til at placere højre analog så man slår det slag man ønsker. Nogle gange er det irriterende hvis højre hook til hovedet bliver til et slag på kroppen, men så snart det sidder i snitterne, så synes jeg at det kører fint.

     
  • Skrevet af: The Pez Dispenser
    2009-06-24 13:40

    jeg tænker om det ikke er lidt hæmmende at man bruger analog pindene til at slå? bliver det ikke forsimplet en del så? altså: undgå slag, slå tilbage med slag, bloker, slå tilbage osv

    eller er der mere at komme efter?

     
  • Skrevet af: Tsunami
    2009-06-24 13:35

    Dog lyder det som om at udvikleren har sovet lidt i timen. Det er uinspirerende at skulle læse en masse ligegyldigt gøgl. Så hellere noget andet. Men det må så blive næste gang.

    Læste et andet sted at spillet kårer f. eks "Årets nye navn" på en lidt underlig måde. Det burde IMO helt klart være dømt på præstation og ikke være tilfældigt.

    Og bliver fedt at drøne online og udveksle øretæver med alverdens gamere.

     
  • Skrevet af: ciaoragazze
    2009-06-24 13:28

    Puha tror også jeg blir nødtil at få fingrene i det .. 3eren var i hvert fald god underholdning

     
  • Skrevet af: Tsunami
    2009-06-24 13:24

    God anmeldelse. Og på trods af de små fejl, så er jeg simpelthen nødt til at eje det. Har været fan af sporten i lige så lang tid som jeg kan huske, og det lader til at FN4 er den ultimative bokseoplevelse lige nu.

    Og skal Mike Tyson have håndmadder? Det kan du tro han skal

     
  • Skrevet af: silver
    2009-06-24 13:01

    Håber dælme der kommer en patch som EA har hintet som en mulighed.
    Så man kan bruger knapperne til at slå med
    Det vil måske gøre træningen nemmere ?

     
  • Skrevet af: Sejborg
    2009-06-24 12:46

    @ Thomas Blichfeldt

    Kan du fortælle lidt mere om hvordan træningen foregår? Altså udover at den er umulig. Jeg har ikke spillet andre spil i serien, så jeg anede ikke der var en træningsdel.

     
  • Skrevet af: JacDG
    2009-06-24 12:22

    Er virkelig i tvivl om jeg skal købe det her, UFC var fedt men understregede hvor meget jeg stinker til disse spil

     
 
Grafik:8
Gameplay:8
Lyd:6
Holdbarhed:7
Vores karakter:8/10
Plus:
God kontrol. Fantastisk gengivelse af sporten. Flot grafik.
Minus:
Elendig management-del. For få muligheder. Straffende minispil.
Spilinfo
  • Format:
    PS3, Xbox 360
  • Genre:
    Sport
  • Udvikler:
    EA
  • Udgiver:
    EA
  • Antal spillere:
    1-2
  • Antal spillere online:
    1-2
  • Aldersgrænse:
    Fra 16 år
Fight Night Round 4
Din spilsamling
Lignende spil

De 20 seneste programmer:
(Interviews, reportage, anmeldelser mm)

GDC10: EA Sports MMA Interview
2010-03-11

Bengt got to talk to the developer of the upcoming MMA game from EA Sports about the different fighters and rule sets.

Preview: Splinter Cell: Conviction
2010-03-11

Bengt has been trying out the long awaited new Splinter Cell game from Ubisoft. Bengt has the latest on what to expect.

GDC 2010 Blog: EA Sports
2010-03-10

Bengt and the camera crew visited the EA Sports event at GDC and took a minute to give us this video blog and a bit of a preview of the upcoming EA MM..

GDC 2010: Civilization V interview
2010-03-10

We caught up with Dennis Shirk, producer on the upcoming Civilization V in San Francisco. How does hexes and the elimination of unit stacks change the..

Review: BF: Bad Company 2
2010-03-10

More destruction, more action and more multiplayer from the multiplayer-oldtimers DICE. Not much more to say than, bring the verdict Petter.

God of War III review
2010-03-09

God of War III has been running hot at Gamereactor, and Rasmus delivers the GRTV verdict. As usual, lots of gameplay footage!

Trailershow - Week 10
2010-03-08

The GRTV team is back to show off some of the greatest trailers from last week.

GRTV News - 5 March
2010-03-05

Petter Mårtensson is back in the studio to give us all the latest news... lots of Activision news this week. Modern Warfare - corporate style!

Alan Wake interview
2010-03-05

We visited Remedy and sat down with them to talk about their upcoming thriller adventure Alan Wake...

Pre GDC show
2010-03-04

Game Developers Conference is next week. Petter and Andreas gives us a quick update on what's to be expected.

Blur interview
2010-03-03

Steaming hot interview on the upcoming Activision racing game created by British studio Bizarre Creations.

The Monthly Fee
2010-03-03

Here's the first episode of the new GRTV MMO-show, The Monthly Fee, where we let Petter ramble about his favorite subject...

SPECIAL: Games to look for in March 2010
2010-03-02

Bengt gives us the list of the titles to look for in March

Review: Napoleon: Total War
2010-03-02

Petter has been playing as the ultimate strategist that ever lived, Napoleon Bonaparte, in the latest game in the Total War series. Petter has the ver..

Trailershow - Week 9
2010-03-01

Another week has gone by, and as always that results in a lot of trailers. Sometimes it can be hard to keep track of them all, so we collect the best ..

Review: Aliens vs Predator
2010-03-01

Sega has just released the latest game set in the Aliens and Predator universes, and Petter Mårtensson has been playing the game for hours to give you..

GRTV News February 26
2010-02-26

As always, Petter is back with the weekly news.

Preview: Epic Mickey
2010-02-25

Jonas Elfving has been looking at the upcoming Warren Spector title, Epic Mickey, where Mickey Mouse goes searching for a forgotten Disney character.

Presentation: Victoria II
2010-02-24

Producer Johan Andersson gives us a thorough presentation of some of the systems in place in the upcoming grand strategy title Victoria II.

Special: Andreas' Top 10 trailers from 2009
2010-02-24

Our cameraman and editor Andreas has chosen his top 10 favorite trailers from 2009.

Afstemning Hvilket af nedenstående rollespil er den største klassiker?
  • 18% The Elder Scrolls 4: Oblivion
  • 9% Final Fantasy VII
  • 9% Star Wars Knights of the Old Republic
  • 0% Secret of Mana
  • 4% Chrono Trigger
  • 6% Final Fantasy X
  • 12% Fallout 3
  • 0% Tales of Symphonia
  • 5% Baldurs gate 2
  • 8% Mass Effect
  • 1% Kingdom Hearts II
  • 16% The Legend of Zelda: Ocarina of Time
  • 11% andet
Resultat
Store locator
Nyheder | Previews | Anmeldelser | Artikler | Gadgets | Tema | Film | Musik | Magasin | Abonner | Download som PDF | Find butik | Club | Forum | Blogs | Brev | Brugeranmeldelser | Konkurrencer | Game Servers | Bliv medlem | Downloads | Grupper | Grupper | Kontakt | Annoncer | Redaktionen | Cookies |
Gamereactor Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Strandvejen 72 st. mf, 2900 Hellerup, Denmark