Anmeldelse

Fallout 3: Point Lookout

Publiceret 2009-06-30
Tekst: Michael Bregnbak
Dette er en annonce:

Hvad har filmen Deliverance fra 1972 til fælles med Fallout 3's seneste udvidelsespakke? Michael giver dig her svaret i sin rejseberetning fra Point Lookout.

Endelig sommerferie. Endelig solskin og afslapning i højeste gear. Endelig tid til at slippe ud af den larmende, ildelugtende storby. Ud under fremmede himmelstrøg - langt væk fra hverdagen og den daglige trummerum. Men hvor tager man hen, når man er en vejrbidt, bevæbnet-til-tænderne, karriere-enespænder, og når ens hjemby er det radioaktive ødeland, som tidligere var kendt som Washington D.C? Svaret er enkelt; man tager til Point Lookout.

Der går ikke mere end et par minutter, efter at jeg har installeret udvidelsespakken, før jeg får en besked på min skærm om, at en færge har lagt til havn og nu er klar til at transportere passagerer fra hovedlandet til det nye område kaldet Point Lookout. Jeg føler selv, at jeg har gjort mig fortjent til en god lang ferie. At redde verden kan til tider være stressende arbejde. Nå ja, og så var der lige den der uheldige episode, hvor jeg kom til at sprænge byen Megaton i luften. Det korte af det lange er, at det nok er bedst at jeg forlader Washington D.C. i hvert fald for en periode.

Færgen hedder Duchess Gambit og er en gammel, rusten og for længst udtjent dampbåd i bedste New Orleans-stil. Jeg må være slumret ind på kahyttens køjeseng, og jeg er ikke helt sikker på, hvor lang tid jeg har sovet, men jeg vågner op netop da mit rejsemål toner frem gennem disen i horisonten.

Hele havnefronten består af en lang træbelagt promenade med bagvedliggende forlystelsespark komplet med havarerede radiobiler, ødelagte spillemaskiner og endda et kæmpemæssigt pariserhjul, der med nød og næppe hænger sammen på de sidste rustgennemtærede beslag. Selvfølgelig er det hele for længst gået ud af drift og ligger nu hulter til bulter i en herlig legering af støv og rust.

Det er her jeg tilbringer de første dage af min ferie. Men der går ikke lang tid før, at mit naturlige turist-instinkt tager over og får mig til at søge ud mod baglandet i håb om at opsnuse områdets oprindelige kulturskatte og forhåbentlig stifte bekendtskab med lokalbefolkningen.

Point Lookout er den hidtil mest åbne udvidelsespakke i Fallout serien. Den består af et kort, der er omtrent 15-20 procent i størrelse i forhold til det oprindelige Fallout 3, og ligesom det oprindelige spil kan man rejse frit rundt og løse missioner i det tempo og i den rækkefølge man ønsker. Jeg bliver dog hurtigt lidt skuffet over landskabet, for udover den forfaldne strandpromenade, og tilhørende forlystelsespark, består hele baglandet af et stort radioaktivt sumpområde uden den store variation. Jeg må bittert erkende, at har man set en radioaktiv sump, har man set dem alle.

Men min faldende entusiasme over det kedelige landskab, og ikke mindst det disede og overskyede vejr, bliver hurtigt vendt ved mit første rigtige møde med lokalbefolkningen. Her er tale om en lettere muteret variant af en ægte sump-lands bondeknold. Folk der har set 1972 klassikeren Deliverance med Burt Reynolds (på dansk Udflugt med Døden) ved lige præcis hvilken type af sydstats redneck der her er tale om. Og i det hele taget antager spillet på det her tidspunkt en stemning, der ligger sig meget tæt op af omtalte film, komplet med inciterende banjospil, indavlede psykopater og vaskeægte sydstats bayou-stemning.

En af udflugtens højdepunkter er da jeg på et tidspunkt bliver jagtet nådesløst gennem sumpområdet af tre af de omtalte mutantbondeknolde, mens jeg panisk fyrer min shotgun af i baglæns løb, altimens jeg hører den ene bondeknold råbe efter mig med en høj og skinger stemme: "You'll make good eating!", hvilket på dansk kan gengives noget i stil med: "Du kommer til at smage godt!". Ak ja, herlige ferieminder.

I det hele taget er områdets tilbud af dagsudflugter ganske hæderligt. Fem hovedmissioner og lige så mange sidemissioner giver i alt cirka 6-7 timers spiloplevelse, hvor turen bl.a. går forbi det store uhyggelige spøgelseshus Calvert Mansion, det nu lukkede fængsel Turtledove Detention Camp, en forlist kinesisk ubåd og et mørkelagt fyrtårn. Og på vejen er der rigelig med mulighed for at samle lokale souvenirs, hvad enten man er til lokale folkedragter, antikke våben eller bare helt almindelig turist tingel-tangel. Området har endda sin helt egen lokale egnsret, den såkaldte Punga frugt, som spiller en væsentlig rolle i udvidelsespakkens centrale historie, der løber fornemt som en fortællermæssig rød tråd gennem det meste af rejsen.

Mit første indtryk af Point Lookout var, at der her var tale om en lidt billig undskyldning for at smide endnu en udvidelsespakke på gaden og tjene nogle hurtige, lette penge. Det indtryk blev til dels forstærket, da jeg stiftede bekendtskab med det noget anonyme landskab, som ikke kan have taget mange øjeblikke at smække sammen i en editor, og den noget forvirrende sammenblanding af historiemæssigt vidt forskellige idéer og temaer. Læg hertil en række fejl som f.eks. tekst og replikker, der på enkelte steder i spillet slet ikke passer sammen. Fejl som man normalt ikke er vant til at se fra Bethesdas side.

Jeg må dog erkende at jeg ved rejsens afslutning alligevel ender med at føle mig ganske veltilpas og underholdt. Og selvom denne udvidelse måske overordnet set ikke føles lige så strømlinet som dens forgængere, så indeholder den alligevel nok skøre øjeblikke til, at rejsen bliver mindeværdig. Og som det bedste, så ender turen da jeg igen træder af færgen tilbage i Washington D.C's Wasteland som enhver god ferie bør ende - med følelsen af, at ude er godt - men hjemme er bedst.

Fallout 3Fallout 3Fallout 3Fallout 3
Relaterede links:
Kommenter tekst

For at kommentere skal du være logget ind. Bliv medlem her - bliv medlem nu!

:D :) :( :-o :shock: :? 8) :lol: :x :P :oops: :cry: :evil: :twisted: :roll: ;-) :idea: :arrow: :| :mrgreen: :clap: :dance: #-o =; :^o [-X :pray: 8-[ :sick: :-# [-( :-k :-- <b>Fed tekst</b> <i>Kursiv tekst</i> <u>Understreget tekst</u>


Kommentarer
  • Skrevet af: halo fan 2557
    2009-11-08 16:25

    ikke god grafik men ellers god anmeldelse point lookout er ikke så stor men fin nok lille

     
  • Skrevet af: eikrunge96
    2009-07-23 12:16

    Fallout 3 er for fedt! må snart udkomme til PS3 !

     
  • Skrevet af: SuperfreakDK
    2009-07-08 11:46

    hehe men synes nu det er godt de har valgt DC som byen... i stedet for altid tage NY

    Næste gang man laver et Sandkasse spil så synes jeg de skal vælge KBH området... kunne være lidt fedt synes jeg...

    Et eller andet sted det må da også være fedt for dem som enten bor i DC eller NY at der er spil som forgår i deres byér...

     
  • Skrevet af: Rasmus92
    2009-07-04 22:01

    Genialt koncept som anmeldelsen byggede op om. Virkelig underholdende!

     
  • Skrevet af: Tupiaz
    2009-07-02 21:21

    Citerer Abekattemanden:
    har du været der? for det har jeg, og det er fandme en smuk by, den smukkeste jeg har set, og jeg har set en del.


    Ja det har jeg, og den er godt nok hæselig imo, hvis vi snakker downtown området er det jo ikke andet en kontor bygninger. Georgetown, dupon circkle er dog meget smukke, men downtown er godt nok gri. Så synes jeg philadelphia, NY; Chicargo eller Boston er langt smukkere, vhis vi skal snakke amerikanske byer. Som jeg siger, deres musseum'er, deres monumenter er smukke men selve downtown yderst kedelig, og de mest uopfindsomme navne i mands minde ogstaver og tal (tallene er et fantastiske system til at finde rundt i), men man kunne sgu godt havde fundet på nogle smukkere navne end bogstaver. De få avenues de har, efter presidenter er hellere ikke ligefrem revuslunerene navne.

    Tillagt 2009-07-02 21:23:
    Citerer petera5555:
    Jeg har MS point nok til en Fallout 3 udvidelse. Skal jeg købe den her eller The Pitt


    Jeg har ingen af delene, personligt går jeg dog først efter point lockout, det virker til at være lang større og flere missioner, man får simpelthen mere for pengene. Hvis du ikke har brokensteel ville jeg dog nok vælge denne først.

     
  • Skrevet af: Abekattemanden
    2009-07-02 20:15

    "Men nu har DC pånær siden monumenter aldrig været en særlig smuk by, alt alt for mange kedelig grå kontor bygninger."

    har du været der? for det har jeg, og det er fandme en smuk by, den smukkeste jeg har set, og jeg har set en del.

     
  • Skrevet af: Acolyptica
    2009-07-02 14:12

    Tror at jeg venter på Game of the Year edition, der kommer i oktober. Der har Bethesda sikkert fået fjernet de værste bugs og glitches..

     
  • Skrevet af: petera5555
    2009-07-02 13:41

    Jeg har MS point nok til en Fallout 3 udvidelse. Skal jeg købe den her eller The Pitt

     
  • Skrevet af: Tupiaz
    2009-07-01 18:35

    Grafiikken er dog ikke noget at råbe hurra for i fallout, alt for mange bugs, plus det er gå, mere føles som at glide hen ad gulvet langt det meste af tiden. Dog skal det siges at flere hyler miljøet og kalder det alsidigt og mangfoldigt. Tror trodsalt der er mere varation end der var i det orginale spil, som virkelig var gårt i gårt. Men nu har DC pånær siden monumenter aldrig været en særlig smuk by, alt alt for mange kedelig grå kontor bygninger.

     
  • Skrevet af: pumaen
    2009-07-01 18:12

    Reidarm 7 er da ikke en dårlig karakter?

     
  • Skrevet af: Tupiaz
    2009-07-01 13:17

    Så er du vist den eneste som ikke har bemærket bugs i spillet, tror ikke jeg har læst en anmeldelse som ikke nævner det som en kraftig faktor til at spille ikke præstere en tak eller to bedre.

     
  • Skrevet af: micand
    2009-07-01 13:02

    En god anmeldelse som giver et pænt overblik over "Point Lookout",det eneste som jeg finder lidt forkert i anmeldelsen er beskrivelsen af fejl i DLC'en.Jeg har gennemspillet "Point Lookout" (Xbox 360) på små 10 timer,uden at lægge mærke til nogen fejl ved feks. tekst og replikker.
    Nu ser jeg frem til den sidste DLC som hedder "Mothership Zeta".

     
  • Skrevet af: Tupiaz
    2009-07-01 09:50

    Jeg har nu nææsten andet steds af det var dejligt med afveksling fra det normale wasteland.

    Derudover må der være noget dybt galt med spillet eller anmelderen da sydstaterne inter har med Martland at gøre, den høre til den nordlige/midtligedel af østkysten.
    Desuden har jeg været o Naltimore, Maryland ikke just noget jeg vil kalde red Neck. Mere fattigt og lidt mere provis by, men ikke red neck.

    Desduden er advarsel fra flere anmeldere at man bør gemme tit, rigtigt tit, da spillet har det med at crashe eller bugge up, Bathesda er ved atn rette det til, personligt vil jeg ikke købe så ufærdigt et projekt, så venter til bethesda tager røven ud og begynder at tage sig sammen og får det ændret.
    Så kan jeg vel få spillet et af mine mange spil færdig, plus der også er broken Steel som endnu ikke er gennemført.

     
  • Skrevet af: SejPlayer
    2009-06-30 18:02

    ser med længels frem til at det kommer til PS3

     
  • Skrevet af: Reidarm
    2009-06-30 16:21

    Altså grafik 7 ?
    Er grafikken så dårlig ?

     
  • Skrevet af: Dingbat
    2009-06-30 16:19

    @ Veto:

    Var du så den hele igennem?


    Jeg synes det var en rigtig god udvidelsespakke Havde regnet med at der ville være lidt mere "The Dunwich Building" stemning, men det var helt fint. Spiller på hard, så de er såmænd hårde nok at nakke når de kommer efter én med Double Barreld Shotgun

     
  • Skrevet af: Thomas Blichfeldt
    2009-06-30 13:25

    Alle:
    + / - fejlen tager jeg på mig. Rettet

     
  • Skrevet af: Veto
    2009-06-30 13:12

    Der er vist blevet byttet om på plus og minus

    God anmeldelse. Jeg må dog indrømme at jeg slet ikke kunne få 6-7 timer til at gå med den her udvidelse. Nærmere 3-4

     
  • Skrevet af: Koffiz
    2009-06-30 13:10

    Ogsaa mig!!

    Plus ved anmeldelsen: I har byttet om paa plus og minus!

    Minus ved anmeldelsen: Velskrevet og fyldig.

     
  • Skrevet af: pumaen
    2009-06-30 13:07

    Lol xD

    Anyways god andmeldelse

     
  • Skrevet af: BloodyHarry
    2009-06-30 13:05

    I har vist byttet rundt på plus og minus

     
  • Skrevet af: VIF
    2009-06-30 13:05

    Skal i ikke byttet rundt på Plus og Minus?

     
  • Skrevet af: petera5555
    2009-06-30 13:04

    Mærkeligt det i plus er det dårlige og det i minus er det gode

     
 
Grafik:7
Gameplay:8
Lyd:7
Holdbarhed:7
Vores karakter:7/10
Plus:
Nyt åbent område til fri udforskning. Fin længde på indholdet. Flere skøre øjeblikke. Gode historier
Minus:
Ikke nær så gennemarbejdet som forgængerne. Ide- og temamæssigt en lidt rodet affære. Lidt kedeligt landskab
Spilinfo
Fallout 3
Din spilsamling
Jeres karakter:9/10
Lignende spil

De 20 seneste programmer:
(Interviews, reportage, anmeldelser mm)

GDC10: TV Superstars
2010-03-20

Use the Playstation Move to put make-up on people and become the ultimate TV superstar!

Preview: Alpha Protocol
2010-03-19

Obsidian Entertainment's Alpha Protocol seems to have been in development for an eternity, but this summer time has finally come to step into the shoe..

GDC10: Mafia II interview
2010-03-19

We met with senior producer Denby Grace to get the latest information on the highly anticipated Mafia II.

GRTV News - 19 March
2010-03-19

Petter is back again, with the biggest gaming-news for you!

GDC 2010: Dragon Age: Origins - Awakening
2010-03-19

We met Bioware to get the latest on the upcoming expansion for Dragon Age.

GDC 2010: Age of Conan: Rise of the Godslayer interview
2010-03-18

GRTV met game director Craig Morrison from Funcom and had a talk about Rise of the Godslayer - the coming expansion for Age of Conan: Hyborian Adventu..

GDC 2010: Presentation: Age of Conan: Rise of the Godslayer Part 2
2010-03-18

Funcom and Game Director Craig Morrison shows us some details from character creation, new factions, areas and dungeons.

GDC 2010: Presentation: Age of Conan: Rise of the Godslayer Part 1
2010-03-18

Funcom and Game Director Craig Morrison shows us some details from character creation, new factions, areas and dungeons.

GDC 2010: NeuroSky Mind Controller
2010-03-18

Motion controllers are for old people. The new hype is playing using only the power of your brain! Bengt tried the mind controller NeuroSky at GDC, S..

GDC 2010: Green Day: Rock Band - American Idiot Gameplay
2010-03-18

Off-screen gameplay from GDC, showing American Idiot in action.

GDC 2010: Green Day: Rock Band - Boulevard of Broken Dreams Gameplay
2010-03-17

Off-screen gameplay from GDC, showing Boulevard of Broken Dreams in action.

GDC 2010: Green Day: Rock Band - When September Ends Gameplay
2010-03-17

Off-screen gameplay from GDC, showing When September Ends in action.

GDC 2010: Socom 4 Gameplay
2010-03-17

Gameplay from the showfloor of GDC

Trailershow week 11
2010-03-16

Petter has gathered the hottest trailers from last week

GRTV News - 16 March
2010-03-16

GDC is over, and so Petter is back with the biggest news from last week.

Preview: Alan Wake Gameplay
2010-03-16

We went to see Alan Wake in Helsinki, Finland at developer Remedy, and came back with this gameplay straight from the game.

GDC 2010: Playstation Move - Gameplay Demos
2010-03-15

We filmed the Playstation Move press conference at GDC and have edited out the juiciest gameplay bits for you to enjoy. Socom 4, Little Big Planet, Mo..

Review: Guitar Hero: Van Halen
2010-03-15

Guitar Hero is back! Now featuring Van Halen, and other artists, such as Blink 182, Weezer and Judas Priest.

GDC 2010: 2010 FIFA World Cup South Africa interview
2010-03-13

Directly from GDC 2010 - here's producer Matthew Prior on 2010 FIFA World Cup South Africa.

GDC 2010: Fable III Presentation
2010-03-12

Peter Molyneux was at GDC (or rather a fancy hotel room close by) to show off Fable III. Listen to what he has to say about the third game in the seri..

Afstemning Hvilken styreform forventer du dig mest af i 2011?
  • 17% Sonys Move
  • 25% Microsofts Natal
  • 2% Nintendos Wii-mote
  • 17% Mus og tastatur som altid
  • 33% Joypad all the way!
  • 4% Trykfølsomme skærme
  • 3% Noget helt andet
Resultat
Store locator
Nyheder | Previews | Anmeldelser | Artikler | Gadgets | Tema | Film | Musik | Magasin | Abonner | Download som PDF | Find butik | Club | Forum | Blogs | Brev | Brugeranmeldelser | Konkurrencer | Game Servers | Bliv medlem | Downloads | Grupper | Grupper | Kontakt | Annoncer | Redaktionen | Cookies |
Gamereactor Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Strandvejen 72 st. mf, 2900 Hellerup, Denmark