Blood Bowl

Der er få spilkoncepter der på papiret virker mere interessante end blandingen af voldsom sport, monstre i alle størrelser og former, og så naturligvis en regelbog så korrupt, at forsiden ligeså godt kunne have titlen "Snyd alt hvad du kan!". Der er med andre ord, få brætspil sjovere end Blood Bowl.

For de uindviede, beskrives Blood Bowl bedst som en krydsning af amerikansk fodbold og Warhammer-rollespilsuniverset, hvilket betyder, at det ikke kun er mennesker der betræder banen, men også trolde, orker, elvere, dværge og andre eventyrsskabninger. Alle har de selvfølgelig forskellige styrker og svagheder, som skal tilpasses dit temperament og spillestil, inden du træder på banen.

Reglerne og de mange muligheder disse tilbyder, er dog hvad der giver Blood Bowl dets personlighed, og hvad siger du for eksempel til at bestikke dommeren eller publikummet forud for kampen? Eller hvad med at bruge illegale supplementer, som gør chancen større for at slå en modstander ihjel så snart dommeren ikke kigger?

Det hele er bygget på et fundament af rollespilsnormer, og derfor er det naturligvis muligt at optjene erfaring og sikre bedre evner til dine spillere, jo længere du har held med at holde dem i live.

Og her kommer så de beroligende ord fans af brætspillet har savnet, for Blood Bowl i digital form, er det tætteste nogen virtuel version af spillet endnu er kommet på, at gøre brætspillet kunsten efter. Selv de små forbedringer som udvikleren har implementeret for at få den digitale version til at forløbe mere glidende, er det muligt at slå fra i jagten på absolut autencitet.

Alt dette er naturligvis herligt hvis man kender Blood Bowl og de mange forskellige regler og kompleksiteter, men Cyanide synes fuldstændigt at have glemt alle andre. Således er forklaringen af, at spillereglerne ikke kun er forvirrende og ekstremt dårlig skruet sammen, den er også mangelfuld og vil kun give de der kan følge med, en smal indledning til spillets mange muligheder.

Bedre bliver oplevelsen ikke af, at der er gjort et afsindigt arbejde af at gemme alt i en labyrint af absolut ulogiske menuer. Hvis du tror, at du har en god idé om hvor noget gemmer sig, kan du være helt sikker på, at en eller anden alternativt tænkende programmør har gemt det et helt andet sted, og det er mildest talt dybt frustrerende.

Overvinder du disse hurdles, bør du også med det samme begynde, at lede efter menneskelige modstandere, for den kunstige intelligens, eller mangel på samme skuffer. Oftest vil du opleve, at modstanderne har en strategi, hvilket er at klumpe sammen, og det er uanset hvilken race du spiller imod. Sværhedsgraden synes også ganske tilfældig, og fordi alt afgøres ved terningkast, virker det ofte som om den kunstige intelligens pludselig får held med at kaste de helt rigtige kombinationer, når der er brug for det.

Oplevelsen er dog en anden hvis du vover dig online. Du forceres godt nok til at rode dig vej gennem et opsætningssystem, som må være blevet designet af den samme person som designede spillets menusystem, men så er der til gengæld også masser af blod, brækkede knogler og touchdowns på banen. At forsøge sig mod den kunstige intelligens eller en menneskelig modstander, er to vidt forskellige oplevelser, og hvordan du har tænkt dig at spille PC-versionen af Blood Bowl bør afgøre om du skal investere i spillet.

Hvis du savner at kunne samles til en god omgang Blood Bowl med vennekredsen, der nu har spredt sig ud over hele landet, er Cyanides seneste version af spillet, dit bedste alternativ. Det vil ganske vist tage jer alle sammen lidt tid at blive dus med spillets obskure menuvalg, men når grønsværen først toner frem på skærmen, er oplevelsen tro mod brætspillet. Alle andre der ønsker at lære Blood Bowl, vil dog få en markant bedre oplevelse ud af at opsøge vennerne med brætspillet i hånden.