Anmeldelse

Brütal Legend

Publiceret 2009-10-14
Tekst: Thomas Blichfeldt
Dette er en annonce:

Et drømme-samarbejde mellem Tim Schafer og Jack Black har resulteret i Brütal Legend, actionspillet der angiveligt er fyldt med så meget metalmusik at det kan smelte dit ansigt af. Blichfeldt har vovet sig gennem eventyret med stridsøksen i hånden...

Det er utroligt hvor lidt der en gang i mellem skal til for at en ide eller et koncept klikker med folk. Da Tim Schafer tilbage i 2005 forsøgte at fortælle historien om Raz og hans ferie på psykisk sommerskole, var det kun spilpressen der måbende fulgte med og efterfølgende skrev rosende tekster om det opfindsomme platformspil. Køberne ignorerede dog Psychonauts på det groveste, og man kunne have frygtet at det samme ville ske for Brütal Legend, hvis det dog ikke var fordi Schafer og resten af holdet, havde fundet en anden indgangsvinkel.

Indgangsvinklens navn er Jack Black, Hollywood-skuespilleren der for år tilbage genopfandt sig selv som del af musikgruppen Tenacius D, samt som glimmerbyens ukronede forkæmper af Heavy Metal-musikken. Blacks hyperaktive personlighed og stenhårde domme af hvad der er godt og dårligt når det kommer til pigtrådens sarte toner, gør ham ikke kun til en original i Hollywood, men også oplagt som spilhelt.

Jack Black er derfor i form af Eddie Riggs den ultimative roadie, der med meterbrede skuldre, enorme bakkenbarter og langt, fedtet hår, i sinkropsbygning minder mere om en neandertaler end et moderne menneske. Han er også typen der savner tiden hvor Heavy Metal ikke blot var et begreb, enhver sindsforvirret PR-personlighed brugte til at klistre på sit nyeste musikpåfund. Da et mislykket sceneshow resulterer i hans død og efterfølgende lader ham genopstå i metalmusikkens stenalder, kan eventyret begynde.

I stedet for at læne sig op af en bestemt genre, har Double Fine valgt at krydse inspirationerne fra en mængde forskellige spil, og overraskelsen var for undertegnede derfor stor, da den første times spil frembragte minder fra Nintendos populære Zelda-serie. I løbet af kort tid er man nemlig blevet introduceret for nærkamp med sin økse (The Seperator), magi med sin guitar (Clementine) samt transport i form af sin Hot Rod der meget vel kunne være en fjerne slægtning til Epona.

Brütal Legend er dog knapt så lineært som Nintendos grønklædte sværdsvinger, og når du først har fået nøglerne til din stridsvogn, står det mest af spilverdenen faktisk til din rådighed - og sikke en verden.

Rullende bakker, fjendefyldte fæstninger og kilometerdybe huler fyldte med hemmeligheder er godt nok set mange gange før, men sjældent gennem et så originalt perspektiv. Double Fines kreative kræfter og Jack Blacks kærlighed til den hårde rockmusik, gør sig derfor gældende i hvert enkelt billede der toner frem på skærmen, og selv de mest gængse spilnormer er her blevet genfortolket.

Fjenden er derfor puddelrockeren General Lionwhyte der med sine armeer af lyserødt klædte, netstrømpe bærende og makeup glade soldater, repræsenterer knækket hvor tungmetallen blev fortyndet, og begynde den devolution der i dag er resulteret i alt fra emo-rock til nu-metal. Dette betyder også at der har været plads til at inddrage eksempelvis Lemmy fra Mötorhead som "The Kill Master" og Ozzy Osbourne som "Guardian of Metal" der i spillets verden er kraftfulde orakler med magiske evner, der naturligvis kæmper de godes kamp.

Overfloden af originalitet betyder at verdenen i sig selv er sjov at udforske, men skulle du alligevel savne formål, er der sørget for at der gemmer sig sidemissioner uanset hvor du bevæger dig hen. Missionere kan oftest overstås på ganske kort tid, men savner i stor stil den originalitet der gennemsyrer resten af spillet. De beder dig sjældent om andet end at tæve lidt fjender, vinde et kapløb eller bringe an pakke frem fra A til B på tid, men bør alligevel gennemføres for at få råd til de livsvigtige opgraderinger som kan købes til både Eddie selv, samt hans Hot Rod.

Langt mere interessant end sidemissionerne er spillets egentlige historie, der giver dig ansvaret at samle en hær der kan tage kampen op mod de hårlak-glade fjender, der ønsker at knuse metalmusikkens sidste, menneskelige bastion. De fleste af hovedmissionerne lukker derfor op for dine vigtigste ressourcer: undersåtterne. Disse kommer bl.a, i form af Headbangers, Razor Girls og Thunderhogs, mens de fjendtlige "hairrock" varianter i stedet kaldes alt lige fra Hair Bangers til Groupies og Glamhogs. Hver fungerer de som enheder i et strategispil, og har derfor evner der spreder sig fra nærkamp til kamp på distance, mens specielle enheder som "The Kill Master" sørger for at restaurere kampstyrken hos tropperne, hvis du holder ham levende.

Strategispillet fylder en overraskende stor del af den samlede spilletid, og når man oven i købet begynder at skulle erobre ressourcepunkter og bygge fæstninger, højnes kompleksiteten også. Derfor er det frustrerende at systemet til at kontrollere egne hære ikke er bedre, og på trods af troppernes diversitet, endte det for mit vedkommende alt for ofte med at jeg blot markerede alle tropperne og sendte dem mod fjenden. Samme problem bliver kun gjort værre i mine forsøg med multiplayeren, hvor strategispillets mangler kommer til fuldt skue, fordi en menneskelig modstander højner intensiteten.

På trods af problemer har jeg dog ikke kunne rive mig løs fra Brütal Legend, delvist fordi spillet kæler for min samlermani og alle 120 Bound Serpents skal findes, samtidigt med at jeg lige skal have købt de sidste opgraderinger. Mest af alt er det dog fordi Brütal Legend er en solid sammenblanding af en masse gode ideer, der er pakket ind i den mest originale, humorfyldte indpakning jeg har set i lang tid.

At smelte fjendernes ansigter ved at spille en guitarsolo, fungerer præcis som når Link hev Ocarinaen frem i Zelda, men med et meget sjovere resultat. At udbygge sin Hot Rod med nitroboosts, maskinkanoner og et tonstungt fejeblad på fronten, for herefter at fræse fjender i stykker mens "Brocas Helm" spiller i baggrunden er nærmest magisk. Situationer som disse krydres med en historie og dialog, som konstant byder på originale fortolkninger og vittigheder der vil få enhver metalfan til at smile stort.

Brütal Legend er langt fra perfekt og der er rigelig med plads til forbedringer, hvilket vi med lidt held får at se i en efterfølger. Hvis du dog allerede er blevet fanget af de trailers du måske har set af spillet, eller blot finder blandingen af action, humor og metalmusik uimodståelig, er der her tale om en spiloplevelse som du ikke må lade dig gå forbi.

Brütal LegendBrütal LegendBrütal LegendBrütal Legend
Brütal LegendBrütal LegendBrütal LegendBrütal Legend
Brütal LegendBrütal LegendBrütal LegendBrütal Legend
Relaterede links:
Kommenter tekst

For at kommentere skal du være logget ind. Bliv medlem her - bliv medlem nu!

:D :) :( :-o :shock: :? 8) :lol: :x :P :oops: :cry: :evil: :twisted: :roll: ;-) :idea: :arrow: :| :mrgreen: :clap: :dance: #-o =; :^o [-X :pray: 8-[ :sick: :-# [-( :-k :-- <b>Fed tekst</b> <i>Kursiv tekst</i> <u>Understreget tekst</u>


Kommentarer
  • Skrevet af: finn12
    2009-11-20 19:04

    Synes det er et mega underholdende spil med en historie jeg virkelig kan rive ind i, i modsætning til Modern Warfare to som skuffede lidt historiemessigt.

    Men spillet er fedt, sjovt og et over nice skuespil der er i.

    Elsker det.

    Doglidt kort, og ingen hop knap!

     
  • Skrevet af: McDej
    2009-11-01 12:20

    @ Jakob3k- Psykocyber + Tupiaz' modsvar til dig.

     
  • Skrevet af: frans
    2009-10-25 12:00

    Nogen, der kan give et bud på, hvor tæt op af Giants: Citizen Kabuto spillet ligger? Spillet er en tidsløs klassiker og vis dette blot er det samme som det bare med metal smurt ud over det hele er jeg så godt som solgt

     
  • Skrevet af: jakob3k
    2009-10-25 02:43

    McDej > Hvor?!?

     
  • Skrevet af: pjulledk
    2009-10-24 19:55

    jeg lånte spillet i blockbuster i dag og har nu spillet det i cirka 6 timer. Nu gider jeg ikke spille det mere for det bliver hurtigt alt for uoverskuligt når der er så mange personer på skærmen på samme tid så ved man ikke hvad man skal slå på og hvad man ikke skal slå på men elleres er det et godt og meget sjovt spil og soundtracket er bare det bedste jeg har hørt i et spil nogensinde jeg elsker hevymetal. Jeg giver spillet 5 ud af 10 stjerner grundet det med de mange ting på skærmen på samme tid hvis ikke det var der var det et rigtig godt spil

     
  • Skrevet af: mikelund
    2009-10-22 16:43

    Hvorfor har spillet fået 8/10 her, men kun 7/10 i bladet? Er det bare en fejl, eller noget andet

     
  • Skrevet af: HeAvY664
    2009-10-21 12:50

    Citerer Ak-master:
    øhm ja..

    Men synes også spillet er lidt ringe. Stage Battles sucks.


    Tja smag og behag

    Jeg har altid kunnet li' Savage spillene i multi, så stage battles, er lige min kop kaffe^^

    Det eneste jeg godt kunne bruge, var en længere historie, eller flere main missions

     
  • Skrevet af: Ak-master
    2009-10-21 10:48

    Citerer HeAvY664:
    og jeg kan ikke la' være med at sige det var det samme i GTA4, deres hellige gral af spil, der havde crappyer musik samt livløs kedelig by..hvor BL imo her fuldstændig modsat

    øhm ja..

    Men synes også spillet er lidt ringe. Stage Battles sucks.

     
  • Skrevet af: HeAvY664
    2009-10-21 09:10

    Imod så mange andre, så er jeg vild med den store blanding af genrer Det er desværre alt sammen set før, men det gør mig intet...kender mange der synes BL er for stor en mundfuld og bli'r for rodet, og hellere ville ha' set et ordinær hack n slash adventure...tror jeg bare ville ha' skuffet mig i sidste ende
    Mon vi kommer til at se flere spil i fremtiden, der tager flere genrer op i stedet for begrænser sig til 1-3 stk?

    Havde btw en diskussion med et par kammerater, der mente at det var kedeligt at køre fra a - b i BL... og jeg kan ikke la' være med at sige det var det samme i GTA4, deres hellige gral af spil, der havde crappyer musik samt livløs kedelig by..hvor BL imo her fuldstændig modsat

     
  • Skrevet af: Cleansation
    2009-10-19 16:45

    Meget skuffet over brutal legend, det har slet ikke fanget mig som Psychonauts (eller nogen af Schafers gamle spil) gjorde, gameplayet er nok det som jeg er mest skuffet ved, det føles så ufattelig kedeligt og ikke engang den sædvanlige humor fra dem kan få det her spil til at virke specielt vellykket.

     
  • Skrevet af: 6angel
    2009-10-18 22:45

    ja'er!!

     
  • Skrevet af: herman1
    2009-10-18 02:32

    *Skriv en ordenlig post og prøv igen, -Psykocyber*

     
  • Skrevet af: ChickenBone
    2009-10-18 00:54

    Det tændte i hvert fald mig.

     
  • Skrevet af: BumZen
    2009-10-18 00:09

    6angel:
    Hold nu kæft kælling.

    Tændte det dig lige så meget som det tændte mig?

     
  • Skrevet af: 6angel
    2009-10-17 13:30

    hihihi jeg elsker bitch fights.

     
  • Skrevet af: McDej
    2009-10-16 20:22

    @ Jakob3k - Av, der fik du brændt nallerne.

    Citerer The Pez Dispenser:
    vil faktisk gerne lige påpege som en sidste ting, at superman 2 er den næstbedst ratede film på metacritic, nogensinde...

    Ja tak! Det her bør alle læse!!

    Og så fuck Metacritic og spil spillene selv og skab jeres egen holdninger. Og her er en stile bøn om at alle fanboys på denne side, snart får en kæreste, så jeg bliver fri for at læse deres gennemførte dumme kommentarer!

    Og nu vil jeg så gå ind og tude over at GR kun gav HAWX 5 i sin tid, for det er et fucking nice spil og tænk hvis lille Kurt lader være med at købe det pga GR!?!?!

     
  • Skrevet af: Tupiaz
    2009-10-16 19:28

    hvis du læser ude i magen står der:

    Format:
    PS3, Xbox 360

    Så nej, det kommer også til X360'eren.

     
  • Skrevet af: the e
    2009-10-16 19:05

    Er det kun til ps3?

     
  • Skrevet af: Tupiaz
    2009-10-16 18:43

    Sikker på det er samme anmeldelse og de ikke har brugt en svensk eller norsk? Det er sket før de har oversat en svensk eller norsk, da den danske redaktion ikke har anmeldt spillet eller nået at anmelde spillet til deadline pga. spillet har været forsinket mm.

     
  • Skrevet af: foreverfrengers
    2009-10-16 09:33

    I bladet gir I spillet 7/10..?

     
  • Skrevet af: maageman
    2009-10-16 04:23

    Citerer jakob3k:
    At dømme ud fra karakteren herinde, skulle dette spil være lige så godt som Uncharted 2.

    Muligvis mener GR, at spillet ER lige så godt som Uncharted 2. Ellers kan man sige at GR dømmer ud fra en 10-trinsskala. Altså måtte et spil gå ned med 10% på karakterskalaen for at vise, at det ikke var lige så godt, men måske er det ene kun 3% dårligere. Det sagt så er karakteren blot en konklusion. Derfor ville det nok være smartere at læse anmeldelsen og selv danne et indtryk
    Desuden så er det svært at dømme underholdningsværdien i et produkt på tal. Der kan være forskellige forståelser for hvor meget en given karakter er "værd".

     
  • Skrevet af: Tupiaz
    2009-10-16 04:22

    Selvfølgelig kan du ahvde holdningen, den er blot bygget på et fejlagtigt grundlag, og derfor fejlagtig.
    Derudover er jeg som sådan enig i at vi ikke tilstræber os ny viden.

     
  • Skrevet af: maageman
    2009-10-16 04:07

    Har fået det spillet en del. Kan kun sige at det er awesome, og at stilen falder lige i min smag.
    Desuden: Who cares hvad metacritic viser? Jeg mener for det første ikke at siden er repræsentativ for "hele verdens holdning", og for det andet at man ikke skal undgå et given spil, blot fordi et andet er højere rangeret. Personligt har jeg ikke prøvet det første Uncharted, og det har jeg heller ikke nødvendigvis i sinde, da det ikke umiddelbart virker tiltalende. Det gjorde min forhåndsviden om Brütal Legend derimod, og spillet var endnu federe end forventet. Men det lå også lige for, da jeg synes at metal, Jack Black og aktion med en god potion humor er fedt.

     
  • Skrevet af: Psykocyber
    2009-10-16 03:03

    Citerer Tupiaz:
    Man kan som sådan godt have en mening som bygger på ren stupiditet og ikke en rationel/logisk tankevirksomhed, hvis verden dog bare var det.
    Du har stadig ret til at have den.
    IMO er problemet heller ikke at folk (inkl. mig) ikke ved alle nødvendige ting om et givent vigtigt emne, problemet er vi ikke prøver at finde ud af det vi mangler.

     
  • Skrevet af: Tupiaz
    2009-10-16 02:56

    Citerer jakob3k:
    men en stort set enig verden tager sjældent fejl,


    Idioti virker ellers til at være mere udbredt en sund fornuft.

    Citerer Psykocyber:
    Hvor man kan tage fejl er ens viden om faktuelle ting som troen at en feature ikke eksisterer eller direkte siger noget forkert som spillet udkom i 2007 i stedet for 2009.


    Man kan som sådan godt have en mening som bygger på ren stupiditet og ikke en rationel/logisk tankevirksomhed, hvis verden dog bare var det.

    Tillagt 2009-10-16 03:01:
    Derudover mangler der et o i bandet Tenacious D.

     
  Flere læserkommentarer>>
Grafik:8
Gameplay:8
Lyd:8
Holdbarhed:8
Vores karakter:8/10
Plus:
Sjov dialog. Spækket med originale fortolkninger. Solid action og god diversitet. Masser af spilletid.
Minus:
Strategi-element mangler skarpere kontrol. Kedelige sidemissioner.
Spilinfo
  • Format:
    PS3, Xbox 360
  • Genre:
    Action
  • Udvikler:
    Double Fine Productions
  • Udgiver:
    EA
  • Antal spillere:
    1
  • Antal spillere online:
    1-2
  • Aldersgrænse:
    Fra 18 år
  • Premiere:
    16 Oktober 2009
Brütal Legend
Din spilsamling
Jeres karakter:6/10
Lignende spil

De 20 seneste programmer:
(Interviews, reportage, anmeldelser mm)

GDC10: TV Superstars
2010-03-20

Use the Playstation Move to put make-up on people and become the ultimate TV superstar!

Preview: Alpha Protocol
2010-03-19

Obsidian Entertainment's Alpha Protocol seems to have been in development for an eternity, but this summer time has finally come to step into the shoe..

GDC10: Mafia II interview
2010-03-19

We met with senior producer Denby Grace to get the latest information on the highly anticipated Mafia II.

GRTV News - 19 March
2010-03-19

Petter is back again, with the biggest gaming-news for you!

GDC 2010: Dragon Age: Origins - Awakening
2010-03-19

We met Bioware to get the latest on the upcoming expansion for Dragon Age.

GDC 2010: Age of Conan: Rise of the Godslayer interview
2010-03-18

GRTV met game director Craig Morrison from Funcom and had a talk about Rise of the Godslayer - the coming expansion for Age of Conan: Hyborian Adventu..

GDC 2010: Presentation: Age of Conan: Rise of the Godslayer Part 2
2010-03-18

Funcom and Game Director Craig Morrison shows us some details from character creation, new factions, areas and dungeons.

GDC 2010: Presentation: Age of Conan: Rise of the Godslayer Part 1
2010-03-18

Funcom and Game Director Craig Morrison shows us some details from character creation, new factions, areas and dungeons.

GDC 2010: NeuroSky Mind Controller
2010-03-18

Motion controllers are for old people. The new hype is playing using only the power of your brain! Bengt tried the mind controller NeuroSky at GDC, S..

GDC 2010: Green Day: Rock Band - American Idiot Gameplay
2010-03-18

Off-screen gameplay from GDC, showing American Idiot in action.

GDC 2010: Green Day: Rock Band - Boulevard of Broken Dreams Gameplay
2010-03-17

Off-screen gameplay from GDC, showing Boulevard of Broken Dreams in action.

GDC 2010: Green Day: Rock Band - When September Ends Gameplay
2010-03-17

Off-screen gameplay from GDC, showing When September Ends in action.

GDC 2010: Socom 4 Gameplay
2010-03-17

Gameplay from the showfloor of GDC

Trailershow week 11
2010-03-16

Petter has gathered the hottest trailers from last week

GRTV News - 16 March
2010-03-16

GDC is over, and so Petter is back with the biggest news from last week.

Preview: Alan Wake Gameplay
2010-03-16

We went to see Alan Wake in Helsinki, Finland at developer Remedy, and came back with this gameplay straight from the game.

GDC 2010: Playstation Move - Gameplay Demos
2010-03-15

We filmed the Playstation Move press conference at GDC and have edited out the juiciest gameplay bits for you to enjoy. Socom 4, Little Big Planet, Mo..

Review: Guitar Hero: Van Halen
2010-03-15

Guitar Hero is back! Now featuring Van Halen, and other artists, such as Blink 182, Weezer and Judas Priest.

GDC 2010: 2010 FIFA World Cup South Africa interview
2010-03-13

Directly from GDC 2010 - here's producer Matthew Prior on 2010 FIFA World Cup South Africa.

GDC 2010: Fable III Presentation
2010-03-12

Peter Molyneux was at GDC (or rather a fancy hotel room close by) to show off Fable III. Listen to what he has to say about the third game in the seri..

Afstemning Hvilken styreform forventer du dig mest af i 2011?
  • 17% Sonys Move
  • 25% Microsofts Natal
  • 2% Nintendos Wii-mote
  • 17% Mus og tastatur som altid
  • 33% Joypad all the way!
  • 4% Trykfølsomme skærme
  • 3% Noget helt andet
Resultat
Store locator
Nyheder | Previews | Anmeldelser | Artikler | Gadgets | Tema | Film | Musik | Magasin | Abonner | Download som PDF | Find butik | Club | Forum | Blogs | Brev | Brugeranmeldelser | Konkurrencer | Game Servers | Bliv medlem | Downloads | Grupper | Grupper | Kontakt | Annoncer | Redaktionen | Cookies |
Gamereactor Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Strandvejen 72 st. mf, 2900 Hellerup, Denmark