Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

SCRAP METAL

Emil ofrer en hundredekroneseddel på Scrap Metal i håbet om hårde bilræs i bedste Twisted Metal- stil. Læs her om oplevelsen henrykker...


Hvis du som barn har haft en racerbane, så kan du sikkert huske glæden ved at få bilen til at køre for stærkt i svingene, og kværne direkte ind i modstanderens bil. Senere har du måske spillet Destruction Derby på den gamle grå Playstation, og sidder nu og savner et tilsvarende spil.

I så fald kan jagten nu for alvor indstilles, for Scrap Metal blander ødelæggelsen fra Twisted Metal serien, med Micro Machines, og det er alt sammen til en god hundredekroneseddel på Xbox Marketplace. Hele herligheden ses skråt oppefra, a la GTA: Chinatown Wars, og det giver et rigtig godt overblik, når kaoset for alvor tager fart, og miniaturebilerne bliver omdannet til gammelt skrot.

Og kaos oplever man helt sikkert, for ikke nok med at ens bil kan støde frontalt ind i andre, så er disse biler også blevet udstyret med både flammekastere, savblade og maskingeværer, så mulighederne for ødelæggelse, synes næsten endeløse.

Man starter ud med en sølle buggy, men lidt efter lidt, låser man op for nye biler, som bl.a. andet inkluderer politibiler, amerikanske muskelbiler og hot rods. Samtidig er der et væld af baner, og selvom banerne og modstanderne i starten virker lette, skal der ikke mange baner til for at spillet bliver mere komplekst og begynder at vise tænder.

Undervejs kan man også selv male sine biler og opgradere bl.a. deres våben og hastighed, og selvom det er kærkomment, så måtte der godt have været flere opgraderingsmuligheder. Det er for eksempel ikke muligt selv at bestemme hvilke våben, der skal sidde på de forskellige biler, og det er med til at understrege, at dette spil er en rendyrket arkaderacer, og alt det pjat med fintuning og personlig opsætning, kan man glemme alt om.

Det er nu også det eneste der er sparet på, for baner er der som sagt nok af, og de har alle hvert deres unikke tema. Her kan blandt andet nævnes en bymidte, en sump og en forlystelsespark. Hver bane har også forskellige missioner, så mens nogen kræver at man blot kører om førstepladsen, skal man i andre, udrydde så mange konkurrenter som muligt på tid.

Rotationen mellem disse forskellige missioner, gør at spillet hele tiden føles friskt og udfordrende, og selvom at de gentager sig igennem spillet, bliver det sjældent kedeligt. Dertil kommer der også diverse gakkede missioner, hvor vogne fra det lokale cirkus prøver at skyde en med granater, samtidig med at man bliver jagtet af politiet.

Dette er virkelig nostalgi fra de glade halvfemsere, hvor et sammenhængende plot, er for tøsedrenge, og det er dejligt stadigvæk at opleve dette, på trods af at vi nu skriver 2010.

Der hvor spillet dog virker gammeldags på en negativ måde, er på den grafiske side, der virker grynet og uskarp. Både bilerne og forskellige effekter såsom ild, lider under en mangel af detaljegrad og finish. Heldigvis er spillet godt kørende, og selv med mange brændende og eksploderende biler på skærmen, taber spillet aldrig pusten.

Til gengæld taber musikken hurtigt kræfterne undervejs i spillet, eftersom det er det samme heavy-metal tema der kører igen og igen. Havde der været forskellige artister og mere varieret lydbilledet ville denne del have virket mindre tarvelig og anonym.

Når man har gennemført spillets mange baner, kan man hoppe over på Xbox Live og direkte ind i et spil multiplayer. Det er mindst ligeså kaotisk og sjovt som spillets singleplayer, hvis ikke mere. Desværre kan man ikke tage sine egne opgraderede biler med online, men skal i stedet vælge imellem et vist sæt af biler fra runde til runde. Det kunne nu have givet spillet lidt mere dybde, og i sidste ende, er det også det man sidder og efterspørger.

Det er altid en balancegang når man skal lave en arkaderacer, for selvom spillet skal være simpelt og ligetil, må der gerne være muligheder nok til at man kan sætte et personligt præg. Her fejler Scrap Metal desværre, men det er heldigvis ikke nok til at ødelægge den gode underholdning.

Scrap Metal er ganske underholdende, og stemningen fra de gamle Twisted Metal og Carmaggedon- spil er intakt. Men manglen på muligheder, og den upolerede grafiske stil, gør at man sukker efter mere, men Vancouver-drengene bag N+ er ikke just kendte for svimlende grafiske præstationer, og det kan tilgives når gameplayet fungerer.

Så er du ude på at genopdage dit indre legebarn, og ikke mindst, nostalgiker, så er Scrap Metal lige hvad der skal til.

Scrap Metal
Dette er en annonce:
Dette er en annonce:
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Kaotisk og sjovt gameplay både off- og online, masser af varierende baner
-
Ikke helt nok muligheder, føles grafisk upoleret
Dette er en annonce: