Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

MUSCLE MARCH

Forestil dig følgende: I en landsby i det feudale Japan jagtes den historiske japanske krigsherre Nobunaga Oda af tre bodybuildere og en isbjørn fordi han har stjålet deres proteinpulver.

  • Tekst: Kristian Ahm

Da han når til en mur indtager han en bodybuilder-positur og løber igennem muren, bodybuilderne når at indtage den samme position og kommer igennem hullet men isbjørnen er for langsom og katapulteres væk, da denne med høj hastighed kolliderer med væggen.

Alt dette sker imens J-Pop med smølfestemmer pumper derudad. Hvis du på nuværende tidspunkt ikke har migræne, ørepine eller er begyndt at bløde ud af øjnene, så tillykke, dit sind er kvalificeret til at spille det nye WiiWare spil, Muscle March.

At japanere laver mærkelige spil er intet nyt; Katamari Damacy, Under The Skin, Viewtiful Joe, listen bliver ved i det uendelige. Muscle March får disse spil til at ligne en samtale med bankrådgiveren, det er det mest bizarre spil, jeg har spillet i hele mit liv.

Lige fra jeg tænder spillet og ser en mand klædt i kvindetøj stå med et skilt med teksten: "Quirky Muscle Fun!" er jeg godt klar over jeg ikke vil overstå det her med fornuften i behold. Jeg overfaldes af et virvar af purpurfarver, homoerotisk billedsprog og pibende lyse japanske stemmer. Welcome to the madhouse.

Nu til selve gameplayet, den smule der er. Du er en af fire bodybuildere som løber efter personen, rumvæsnet eller dyret der har stjålet jeres proteinpulver. Spillet kører på skinner, dvs. at selve løbeturen foregår automatisk på et planlagt spor, spilleren får lov til at gøre noget så snart man når til en mur. Tyven vil indtage en af fire poses og efterlade et specielt formet hul i væggen, din opgave er nu, ved hjælp af wiimoten og nunchucken, at indtage samme position for præcis at kunne presse dig igennem væggen.

Det er det.

Når du har spillet i 5 minutter har du prøvet alt det spillet har at byde på. De ti baner som singleplayeren strækker sig over ændrer kun baggrundene og tilføjer intet til gameplayet.

Multiplayer-delen er stærkt begrænset og dybt skuffende siden dette spil med en ordentlig udtænkt multiplayer-del ville være langt mere underholdende end den mildest talt tynde singleplayer.

Med alt dette sagt skal det dog understreges at spillets pris er meget lav. 500 wii points (ca. 40 kr.) koster indgangsbilletten til dette galehus og på sin vis er denne pris tilstrækkelig lav til at et køb lige præcis kan anbefales.

Muscle March skal mest af alt nydes for sin utrolige absurditet og er på sin egen typisk japanske måde temmelig morsomt. Når alt kommer til alt fortjener udviklerne respekt, det kræver et unikt talent at udtænke et så bindegalt spil.

Muscle March
Dette er en annonce:
Dette er en annonce:
05 Gamereactor Danmark
5 / 10
+
Morsomt, billigt, dybt originalt.
-
Meget lidt gameplay, ingen holdbarhed
Dette er en annonce: