Dead to Rights: Retribution
Jack Slate, en helt og aldeles vanvittig politibetjent og hans blodtørstige køter; Shadow, skal rydde op i den bundkriminelle by: Grant City.
En hund der egentlig virker mere som en ulv, gør i ly af natten, mens end ildkamp lyser det forfaldne industrikvarter op. En mandsskikkelse med skuldre bredere end hvad godt er, trasker gennem end vandpyt og pløjer en knytnæve lige i sylten på en småbuttet havnearbejder. Et par af hans dumdristige kollegaer slutter op omkring ham, men ingen nytte gør det og inden længe befinder deres ret så uhumske tandsæt sig på asfalten blandt skrald, blod og patronhylstre.
Med overarme som træstammer og en pjusket frisure kunne man ved første øjekast forveksle Jack Slate med den nyere generations Chris Redfield og de har da sikker også stødt på hinanden i træningscentret. Jack Slate er dog en helt anden person end gode gamle Chris og i sit nye spil er han mere stiktosset end nogensinde før.
Dead to Rights: Retribution følger som de tidligere spil i serien den hårdkogte betjent, Jack Slate og hans trofaste bulldozer af en hund: Shadow, men spillet er ikke direkte forbundet med Jack Slates tidligere episoder af politibrutalitet. Du bliver stille og roligt sat ind i hvad det drejer sig om, både af karaktererne i spillet og den evigt populære førstepersons-fortæller.
Det er bestemt ikke nogen højtravende historie vi får serveret, på trods af udviklernes påstand om den moderne noir detektiv-historie, hvis dette er noir, er Avatar en romantisk komedie. Det er med andre ord mere 90'er action-film end The Departed. Men det fungerer, en historie med alt for meget indhold og for mange detaljer ville stå i for skarp kontrast til de overdrevne kamp-scener og hovedpersonens næsten fuldstændige immunitet overfor eksplosioner på klos hold.
Det forudsigelige og klichéfyldte plot følger normerne ganske mageligt og det munder ud i en historie der om ikke andet, i hvert fald er funktionel. Tempoet er sat højt og der går ikke lang tid før historien for alvor får ben at gå på. Stemmeskuespillet rammer da også et hæderligt niveau, når Jack ellers ikke bliver alt for dramatisk og ryger op i et felt hvor man som tilskuer ikke ved om man skal grine eller græde.
Den godt nedslidte by mangler i den grad charme, de negative slagord om denne generation hober sig op i baghovedet da man ser grå og brune toner overalt. Farvepaletten udvides i takt med historien, men det bliver aldrig noget æstetisk forbillede. Mudrede teksturer dukker op hist og pist og gør bestemt ikke det gråbrune helvede mere tåleligt.
Hele turen gennem den hærgede Grant City vil tage omkring syv timer og undervejs er der stort set garanti for morskab, Jack Slate og hans trofaste vovse er dybest set den brutale og blodtørstige pendant til Turner og Hooch. Det korte visit i Grant City efterlader dog en tom fornemmelse i maven, der er ikke nogle nævneværdige højdepunkter, spillet er bestemt underholdende, men når rulleteksterne kører er man i den grad mættet, hvad angår Jack og Shadow.
Dead to Rights: Retribution byder altid på ét af tre gameplay-elementer, skudkampe med det værste underverdenen har at byde på, regulære slagsmål eller listeopgaver til den glubske ulvehund.
Skudkampene er hvad man kan forvente nu til dags, i et tredjepersons actionspil, alskens håndvåben, alt fra de gængse pistoler og militært isenkram til sci-fi-prægede skyts af den mere kedelige slags. Desværre går det ned ad bakke med lyden som dit arsenal bliver skiftet ud, de rustne geværer og gadelømlernes ærtebøsser lyder langt bedre end de avancerede stormgeværer der lyder som legetøj. Et simpelt men brugbart system til gå i dækning runder denne gevaldigt forudsigelig del af spillet af.
Når du løber tør for skud eller bare bliver lidt hidsigt er Jack's stenhårde næver et forbavsende effektivt våben mod det kriminelle element. Det er så let at gå til at man kan forestille sig selv stå ved en gammel arkade-maskine med to knapper og en klodset styrepind. Enkeltheden har desværre mere at gøre med uopfindsomheden og manglen på muligheder i nærkamp, end udviklernes evne for optimering. De alsidige og oftest komisk voldsomme teknikker i Jack's drejebog redder nærkampene fra ligegyldighed og virker som glasuren på denne actionbrags-kage.
Anderledes er det når du kæmper mod spillets bosser, det er ufatteligt ensformigt og er enten utroligt let, eller et rodet slagsmål der snildt kunne udspille sig på en klam bar i de tidlige morgentimer. Sjovt er det ikke, men de varer til gengæld ikke så længe.
Det sidste påfund til at runde treenigheden af gennemsnitligt gameplay af er de få dele af spillet hvor du tager kontrollen over Shadow, for så at gå på jagt efter lømler i mulm og mørke, hundens sanser, styrke og fart bliver udnyttet og det er en af de eneste originale idéer i Dead to Rights: Retribution, men det er desværre ikke udnyttet særlig godt, med finpudsning og ekspansion kunne det faktisk blive en solid grundpille i eventuelle, fremtidige patruljer i Grant City.
Udover disse korte sektioner af spillet hjælper hunden på bedste vis under nærkamp med hårdføre fjender, hvor den på ægte politihundsmanér bider fast i deres arme og rusker dem rundt indtil de tyer til at sparke en hund, hvilket naturligvis bare gør den allerede gnavne Jack endnu mere sur, og så vanker der. Den kan også gives korte kommandoer til at løbe frem og angribe specifikke mål, eller hjælpe til hvis du er blevet omringet. I sandhed, menneskets bedste ven.
I sidste ende er den betydelig mængde underholdning dette gennemsnitlige spil formår at kaste af sig dyrt i drift, da spillet ikke har andre muligheder for morskab end den relativt korte historie. Selv hvis du altid har drømt om at brække arme til højre og venstre som en mand af Steven Seagals kaliber, vil jeg stadig råde dig til at vente med at købe det til et prisfald.
Skrevet af: sofus22011-02-26 13:11grafikken er da 7/10.
Skrevet af: Apocalypto2010-04-24 20:51Det er i orden Micand, ingen skade sket
Skrevet af: micand2010-04-24 19:30Det er viser sig at det var rent fantasi oven i Dennis's hovedet at han mente at havde fået besked om at "Dead to Rights" var udskudt til salg på tirsdag d.27/4.
Han var desværre ikke inde i forretningen idag lørdag,så jeg kunne give ham en balle,men de havde sgu "Dead to Rights:Retribution" stående til salg,og J. (den anden sælger) kunne fortælle mig at de først havde fået spillet fredags eftermiddag,istedet for en enkelt eller 2 dage før releasedato som de plejer.
Skrevet af: Spade_skuret2010-04-24 14:08micand > Husk nu at Dennis fra Gamestop måske også bare har fået forkert info et sted fra, ligesom du gjorde, så du bør nok ikke give ham samme tur, som du gav Apocalypto =P
Skrevet af: micand2010-04-24 13:11Apocalypto,jeg skulle dig bare så stor en undskyldning,spillet er tilgængelig i diverse spilforretninger,jeg ringede til Kolding og tjekkede,og derefter fandt jeg en spilbutik her i Odense hvor de har det,så når jeg har afsluttet min undskyldning til Acopolypto tager jeg ind til byen og henter det,glæder mig så meget!
Vent bare til jeg for fat i Dennis fra Gamestop i Odense,for det var ham der fortalte mig at spillet var blevet udsat til udgivelse på tirsdag d.27/4,og at han havde fået beskeden fra ledelsen af butikskæden.
UNDSKYLD ACOPOLUPTO FÅR MIT DUMME SPROG,JEG ER BARE EN IDIOT NOGEN GANGE NÅR JEG ER SIKKER I MIN SAG!1000 TAK FOR AT DU IKKE KLAGEDE TIL REDAKTIONEN OVER MIT DUMME SPROG!OG TAK FORDI DU FORTALTE AT DU HAVDE HENTET SPILLET IGÅR,ELLERS HGAVDE JEG SIDDET OG VENTET TIL PÅ TIRSDAG,MEN NU VED JEG HVAD WEEKENDEN SKAL BRUGES TIL.
TIL ALLE KOMMMENTARTORERNE,HA EN KNALDGOD WEEKEND!
Skrevet af: Spade_skuret2010-04-23 21:57micand > God tur til Kolding så =) Tjekkede også lige op på det Apocalypto skrev med at Blockbuster i Koldning havde det, og det har de.
Men sikke en tone som du udsætter folk for, bare fordi de siger noget, som ikke lige svarer overens med hvad du har hørt..
Skrevet af: Lee West / GR®2010-04-23 20:22Spillets officielle nordiske udgivelsesdato er d. 23., i dag. D. 27. er datoen amerikanerne får den.
Skrevet af: Stant2010-04-23 19:17Tror bare din spilpusher ikke gad give dig spillet Micand.. Andre kan åbenbart godt få fat på det ^^
Skrevet af: Apocalypto2010-04-23 19:01Det kan fås i Gamestop og Blockbuster i Kolding
Skrevet af: baunevej2010-04-23 18:49@micand
Blockbuster har det på lager ifølge deres hjemmeside, og mit er sendt idag, købt af en privat, så der er altså flere steder man kan købe spillet idag
Tillagt 2010-04-23 18:51:
http://deadtorightsretribution.uk.namcobandaigames.eu/index.php
Ifølge spillet euside kommer det idag d. 23/4??
Skrevet af: micand2010-04-23 18:32Det er da pudsigt,for som jeg skrev i min kommentar,er spillet udsat til udgivelse d.27/4,og det er endda ifølge NAMCO's egen hjemmeside,tjek spiludviklerens hjemmeside på "http://www.namcobandaigames.com".
Butiksbestyrer i min Gamestop kunne endda fortælle mig at han havde modtaget besked om forsinkelsen på "Dead to Rights" igår eller foregårs (han kunne ikke lige huske det) af ejerne af butikskæden Gamestop,som er vores broderfolk,svenskerne.'
Hvis du ikke er fuld af af varm luft APOCALYPTO,ville jeg da gerne vide hvilken forretning du har købt spillet i,for så vil jeg da straks tage til din by og spilforretning og købe det,for jeg har sgu svært ved at vente til på tirsdag,da jeg har gået og glædet mig til at få spillet imellem hæderne idag!
Skrevet af: Apocalypto2010-04-23 18:02Rolig nu
Gamestop i min by havde fået det, men jeg ved ikke om det var en fejl de gav mig det
Tror det ikke da min lokale Blockbuster også sælger det
Skrevet af: desilvaraja2010-04-23 17:23Jeg køber det når det falder i pris - alene af den grund at ulven er med deri.
Skrevet af: silver2010-04-23 16:39Jeg regnede også med det ville ende med at blive et lunkent spil
Skrevet af: West122010-04-23 14:07-Micand-
... Det var sgu pudsigt! Jeg så ellers spillet i Game Stop i Århus i går (Bruuns Galleri), og der var prismærkat på, så de solgte altså spillet.
Synes det er lige lovligt grovt at klandre Apocalypto for at være "fuld af løgn" i denne situation. Du har selvfølgelig ret til at mene at han lyver, men jeg kan ikke se hvorfor det er nødvendigt at angribe manden.
On Topic: Købte både etteren og to'eren, men tror jeg holder mig fra denne titel. De to andre spil i serien er gået i glemmebogen, og er ret sikker på at det også vil være tilfældet med dette spil.
Skrevet af: Stant2010-04-23 13:27Så vil jeg lige giv dig et råd Spade_skuret - Køb JC2.. Det er awesome ^^
Skrevet af: Spade_skuret2010-04-23 13:20Jeg har det godt nok blandet med dette spil. Det ser rimelig sjovt ud, men det ser stadig ikke godt ud. Tror måske at jeg hopper på Just Cause 2 først...
micand > Rooooolig nu. Nu kan forsinkelser altså godt ramme bestemte områder nogle gange, så han behøver altså ikke at lyve. Arbejder selv i Blockbuster, og der kan det godt hænde, at butikkerne i København får leveret et spil, men at min nuværende butik her i Odense ikke gør.
Slå koldt vand i blodet.
Skrevet af: Stant2010-04-23 13:16Hvorfor skulle Apocalypto dog lyve?
Det kunne jo være at lige præcis hans GameStop har fået det.. Ville da også være en mærkelig ting at lyve om ^^
Skrevet af: micand2010-04-23 12:50Apocalypto,du er fuld af løgn hvis du påstår at du har hentet "Dead to Rights:Retribution" i Gamestop idag,da spillet er blevet forsinket og først er i Gamestop-butikkerne fra på tirsdag d. 27/4.
Var selv inde i Gamestop(Nørregade,Odense) her til formiddags,og fik den triste nyhed.Jeg havde det godt på fornemmelsen at spillet var blevet forsinket,da jeg igår var inde på Namco's hjemmeside for at få flere oplysninger om spillet,og læste at releasdato var d. 27/4,men da jeg alligevel kom forbi min spilbutik i morges gik jeg lige ind for at tjekke,og den var alyså god nok,Gamestop sælger først "Dead to Rights" fra på tirsdag!
Skrevet af: Stant2010-04-23 11:51"Sjovt er det ikke, men de varer til gengæld ikke så længe"
Thats what she said!
Anyways, det ser ud som et spil der skal prøves når det er faldet nok i pris ^^
Skrevet af: The Pez Dispenser2010-04-23 11:17Hvis det er som det første, så kunne jeg godt finde på at købe det. Det første var fejlfyldt, men alligevel underligt sjovt.
Skal nok have det når prisen daler, hvilket formentligt sker hurtigt.
Skrevet af: Apocalypto2010-04-23 10:44Puha, fik en lille fornemmelse om, at det nok ikke ville få en god anmeldelse, siden der var mundkurv på til idag.
udviklerne var sikkert selv klar over det.
Kosen
Jeg er en af dem der køber disse spil
Har lige hentet det i Gamestop, men har dog ikke givet alverden for det
Skrevet af: DeadlyCobraz2010-04-23 09:40Forudsigeligt. Ligesom med SAW, Prison break og Rogue Warrior, bare for at nævne nogle få spil. Som kosen siger er det utroligt at de gider lave den her slags spil, udviklerne er jo udemærket klar over at det ikke bliver et hit.
Men ellers god anmeldelse
Skrevet af: kosen2010-04-23 08:38Utroligt de bliver ved .. hvem køber disse spil egentlig!?
| Grafik: | 6 |
| Gameplay: | 6 |
| Lyd: | 6 |
| Holdbarhed: | 4 |
| Vores karakter: | 6/10 |
- Format:PS3, Xbox 360
- Genre:Action
- Udvikler:Volatile Games
- Udgiver:Namco
- Antal spillere:1
- Aldersgrænse:Fra 18 år
- Premiere:23 april 2010
- Enter the Matrix Multi
- Wet 2
- Wet PS3/Xbox 360
- Max Payne 3 Multi
- Army of Two: The 40th Day Multi
- Ninja Blade Xbox 360

Xbox One - Behind the Scenes at Xbox

Disney Infinity - Swatting Hand Prank Trailer

Xbox One - Unveil Trailer

Disney Infinity - Jetpack Swell Trailer























































