Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

ALPHA PROTOCOL

Alpha Protocol er lavet til dig, der har en James Bond eller Jason Bourne gemt i maven. Rasmus har spillet spionthrilleren igennem, og vurderer om det fortjener stjernestatus, eller skal gemmes væk i et kælderskab mærket "strengt fortroligt".


Af en eller anden grund er temaet med hemmelige superagenter ikke særlig brugt i spilverdenen. Udover diverse filmlicenser er Splinter Cell-serien vist det eneste bud, der har gjort noget særligt væsen af sig - ellers har fokus været stumpe instrumenter i form af marinesoldater i alle afskygninger. Det er spøjst, for der er få genrer, der kan byde på så god en cocktail af action, spænding og drengedrømme, som spionthrilleren. Den ide har Obsidian luret, og har derfor kastet sig ud i det, de selv kalder for det første spionage-RPG - Alpha Protocol.

Man indtager rollen som Mike Thorton, en ny rekrut i den navnkundige spiontjeneste Alpha Protocol - en organisation, der er så hemmelig, at den knap nok selv ved den eksisterer. På ens første mission bliver man sendt til Saudi-Arabien for at infiltrere terrororganisationen Al-Samad, der for nylig har udført et missilangreb på et passagerfly.

Thorton er en effektiv herre, så der går ikke længe, inden han opdager, at angrebene er en del af et større komplot, orkestreret af våbenproducenten Halbech. Men inden han kan bringe den viden frem i lyset, bliver han forrådt og forsøgt dræbt af sin egen organisation. Mike overlever dog, og tager sagen i egen hånd, med kyndig hjælp fra en insider i Alpha Protocol, for at nå til bunds i sammensværgelsen, få sandheden frem, og finde ud af hvem der har stukket ham i ryggen.

Alpha Protocol
Dette er en annonce:

Historien er glimrende, og indeholder stort set alt, hvad man kan ønske sig af en spionthriller - eksotiske lokationer, skruppelløse pengemænd, geo-politiske interesser, terrorister, dobbeltagenter, nødstedte ungmøer, femme fatales, mafia-folk og højteknologiske våben og gadgets.

Man møder mange mennesker på sin vej, og dem skal der selvfølgelig tales med. Man kan ikke selv bestemme Mikes replikker, men skal i stedet vælge mellem tre overordnede stilmæssige muligheder - charmerende, aggressiv og professionel. Nogle gange er valgene lidt mere specifikke end det, men de følger generelt den overordnede linje. Ifølge udviklerne er de tre muligheder inspireret af henholdsvis James Bond, Jack Bauer og Jason Bourne, og den beskrivelse er ganske dækkende.

Systemet foregår generelt godt, men der er dog enkelte tidspunkter, hvor det er lidt uklart, hvad hver valgmulighed indebærer. Man bliver aldrig straffet direkte for sine valg, og der er ingen situationer, hvor man bliver skudt, hvis man taler forkert. Det værste der kan ske er, at personen mister lidt agtelse for en - men det kan også have sine konsekvenser. I den forbindelse skal det nævnes, at stemmeskuespillet i Alpha Protocol sidder lige i skabet.

Dette er en annonce:

I Alpha Protocol er man ofte afhængig af andres hjælp, og ens tilgang til de mange personer, og de valg man træffer undervejs, har stor betydning for historiens udvikling. For eksempel optræder den tidligere stasi-agent og temmelig våbenliderlige Sie ganske prominent i spillets trailere, men hende stødte jeg aldrig på i løbet af min første gennemspilning, hvilket giver en ganske imponerende genspilnings-værdi.

Nogle af de kontakter, man skaber på sine rejser, kan assistere på forskellig vis, og en opgave kan gå fra at være nærmest umulig til ren rutine med den rette hjælp.

Alpha Protocol

Intet rollespil uden stats, og dem er der også rigeligt af i Alpha Protocol. Udover at opgradere sine våben og grej, har man en række evner, der er relateret til kamp, hacking, stealth og des lige. I starten af spillet kan man vælge mellem tre skabelon-klasser, med vægt på henholdsvis skyderi, snigeri og gadgetbrug. Man kan også skabe sin egen klasse fra bunden, og man kan blande de forskellige discipliner uden det store besvær, så længe man holder sig til to våbentyper.

Dertil er det også nemt at se, hvilke evner der er brugbare og attraktive, og det er let at få overblik og planlægge hvordan man vil bruge sine fremtidige APs, der er den enhed, man køber nye evner for. Jeg valgte stealth-klassen, og var i slutningen af spillet nærmest kirugisk præcis med min lyddæmpede pistol. En særlig brugbar evne er muligheden for at fryse tiden, markere op til fem mål, og derefter skyde dem samtidigt - pudsigt nok er denne evne nærmest identisk med Dead Eye i Red Dead Redemption, helt ned til de gule farvetoner, som spillet skifter til, mens tiden står stille.

Generelt er rollespilselementerne ikke til at sætte en finger på. De fungerer fremragende.

Nu er Alpha Protocol jo en moderne spionthriller, og det betyder at der også skal brydes ind i computere, kodelåse og alskens anden teknologi. Dette foregår via små minigames, hvor man er under tidspres, og selvom de i starten kan være uoverskuelige og stressende, fanger man hurtigt teknikken, og der gik ikke længe inden jeg blev glad, hver gang jeg så en dims der kunne hackes. Til tider skal man også dirke låse, og her har Alpha Protocol den mest realistiske udgave af dirkning, jeg nogensinde har set i et spil. En fræk lille detalje, der måske ikke betyder meget i det store billede, men som alligevel er med til at gøre oplevelsen lidt federe.

Alpha Protocol

Men selvom Alpha Protocol viser mange gode takter, så er det langt fra et perfekt spil. Der er mange små svagheder og tynde punkter, og selvom ingen af dem er så alvorlige, at det ødelægger oplevelsen, så kan man ikke undgå at de trækker ned. Animationerne halter til tider, hvilket er første anke.

Fjendernes AI er enormt tynd. Deres strategi består mest af at stå stille og skyde, eller løbe direkte hen til en. Det betyder selvfølgelig at man kan tage sig god tid med at placere sine headshots, og på den led er det måske meget praktisk, men taget i betragting at det 12 år gamle Half-Life havde bedre og mere virkelighedstro AI end det her, så er det altså lidt pinligt. Også selvom Alpha Protocol ikke et dedikeret skydespil.

Stealth-mekanikken er også lidt ulden. Man har ikke nogen rigtig indikation af hvorvidt man er skjult eller ej, og er man først blevet opdaget, så ved alle fjenderne i det aktuelle område på magisk vis hvor man er, og de kan ikke tabe en af syne igen. Vi er langt fra Sam Fisher her. Men så længe man formår at holde sig skjult, er det ganske fornøjeligt at plukke fjenderne ned én for én, eller snige sig om bag en vagt og tage ham ud med et velplaceret hug.

Det sker også at man stilles over for bosskampe, og de virker decideret malplacerede i forhold til den overordnede tone af realisme, som Alpha Protocol ellers benytter. Når andre fjender i spillet kan dræbes med et enkelt skud i hovedet, virker det lidt fjollet og billigt at en boss kan tage tyve kugler i ansigtet og stadig stå oprejst. Men jeg fik nedlagt de fleste bosser efter tre-fire forsøg, så det er en mindre anke, der hurtigt er glemt når man kommer videre i spillet.

Min PlayStation 3 gik ned tre gange i løbet af min første gennemspilning, om det er tid til en udskiftning af min hardware kan jeg naturligvis ikke spå om, men problemet har ikke været til stede tidligere. Hver gang skete det dog umiddelbart efter et autosave, hvilket betød, at jeg ikke blev sat tilbage i spillet. Så det er til at tilgive.

Overordnet havde jeg det dog sjovt med Alpha Protocol. Det er et ganske fint lille RPG, og især historien og de mange valgmuligheder gør sig positivt bemærket. Det er et godt spil, men jeg sidder tilbage med en følelse af, at det burde have været endnu bedre.

På den måde lever det ikke op til mine forventninger, men jeg vil stadig mene at det er et bekendtskab værd. Og jeg skal helt sikkert grave nogle gamle savegames frem igen, for at se mere om, hvad der ellers kan ske, når jeg træffer nogle lidt andre valg, og redder nogle andre personer, for så godt er spillet.

07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Fed historie, godt stemmeskuespil, gode rollespilselementer
-
Dumme bossfights, ringe AI, mange småfejl

Brugeranmeldelser

  • bss
    mig og hudle leger tit hemmelig agenter og synes at det er rigtig spændende. vi elsker også rollespil og RPG. Selvom titlen på spillet nok siger det,... 7/10
  • Kannushi
    Hej alle sammen. Nu er sommerferien forbi og det er blevet på høje tid at jeg fortæller jer lidt om en meget plat affære som jeg gerne vil anbefale... 5/10
  • Nike
    Jeg har aldrig været den type gamer, der har ladt anmeldelser skræmme mig. Jeg har før begivet mig ud på spil der var dødsdømt af anmeldere, såsom... 2/10
Dette er en annonce: