Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

EARTHWORM JIM HD

Det klassiske Earthworm Jim-platformsspil fra 1994 har fået en moderne opdatering med HD-grafik og co-op. Men spørgsmålet er, om et spil, der har over 15 år på bagen, stadig holder i dag...


Jeg elsker Earthworm Jim. Figuren, altså. Nok mest på grund af tv-serien, der er et af de meget få eksempler på en spilserie, der med succes er blevet overført til film/tv-mediet. Men jeg husker også spillene med den superdragt-udstyrede regnorm fra midten af 90'erne som glimrende og proppet med originale påfund. Derfor sprang jeg straks over muligheden for at anmelde Gamelofts HD-opdatering af det første Earthworm Jim-spil.

Men ak, nostalgi kan let gøre en blind, og her 15 år senere står det klart for mig, at jeg har et langt mere rosenrødt minde af Earthworm Jim, end spillet fortjener. For det er et spil proppet med dårlige designvalg og frustrationer, og det kan en ny gang lak altså ikke dække over.

For det første er den gal med styringen, der er både klodset og fyldt med underlige begrænsninger. For eksempel kan man ikke skyde, mens man hopper, hvilket er en underlig restriktion, der hurtigt bliver til et irritationsmoment. Man er ofte nødt til at hoppe, mens man angribes af fjender, og andre gange dukker fjender først op, mens man hænger i luften, så man ikke kan undgå at ramme dem og tage skade. Det er et dumt designvalg, der kun bidrager med frustrationer, og det leder os hen til det altoverskyggende problem med Earthworm Jim.

For spillet er decideret fjendtligt i mange af dets designvalg. Hoppe-puzzles er en stor del af mange baner, og de svinger alle sammen mellem irriterende og direkte frustrerende. For ikke nok med at styringen føles klodset, så skal man ofte være pixel-præcis, for at klare et bestemt hop. Og størstedelen af de platforme, man skal hoppe fra, har ikke nogen præcis indikation af, hvor de starter og slutter - ofte ser de ud til at være bredere end de faktisk er, så i stedet for at hoppe, ender man tit med at falde ned.

Kombiner dette med et banedesign, der ofte er svært at gennemskue, og du har opskriften på frustrationer. Man kan snildt sidde fast det samme sted i 10-20 minutter, mens man prøver at ramme et bestemt hop ordentligt. Det kan godt være at den slags var acceptabelt i 1995, men nu til dages holder det bare ikke.

Earthworm Jim HD
Dette er en annonce:

Gameloft har ellers gjort et hæderligt forsøg på at lave en moderne udgave af spillet. Grafikken er skarp og holder stilen fra det gamle spil, og er lige så flot som man tror man husker originalen var. Lydsiden er derimod lidt skuffende, og især musikken lyder som noget, der er lavet på en billig FM-synthesizer. Samtidigt er der indført sværhedsgrader, hvilket er et godt tiltag, da originalspillet var vanvittigt svært. Desuden kan man før hver boss-kamp få tricks til hvordan bossen besejres, hvilket også er kærkomment.

Der er også blevet plads til en co-op-del for op til fire spillere, og banerne hertil er alle nye. De bruger ganske vist de samme grafiske temaer som banerne fra originalen, men når man spiller dem, kan man godt mærke at de er fra 2010. Nogle af frustrationerne fra singleplayer-delen er pist væk her, såsom det uigennemskuelige banedesign og de irriterende hoppe-puzzles. Man skal stadig lave præcise hop en gang i mellem, men det hjælper at de platforme, man står på, nu rent faktisk er lige så brede som de ser ud. Andre designproblemer, som at man ikke kan skyde i luften, er dog stadig til stede.

Dette er en annonce:

Der er også en lille håndfuld bonusbaner til én spiller, der ligesom co-op-banerne heller ikke lider under mange af originalsspillets problemer.

Som sagt er Earthworm Jim HD et hæderlig forsøg på en moderne udgave af det gamle platformsspil. Men selvom grafikken er blevet opdateret, kan man stadig mærke alderen trykke, og man skal nok være inkarneret Earthworm Jim-fan for at sætte pris på Earthworm Jim HD. For alle andre er det et OK co-op-spil, men så heller ikke mere.

Earthworm Jim HD
05 Gamereactor Danmark
5 / 10
+
Pæn grafik, mulighed for co-op
-
Frustrerende, mange dårlige designvalg
Dette er en annonce: