Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

LIMBO

Danske Playdead sender deres dystre debut på gaden og der er lagt i kakkelovnen til snesevis af djævelsk udtænkte puzzles, grublen - og en god omgang selvtilfredshed når man har luret det hele.


Sort og hvidt, så langt øjet rækker, hvilket egentlig ikke er ret langt. En drenge-silhouet lunter over skærmen med lysende, hvide øjne. Omridset af hvad der kunne være et forulykket skib kan skimtes i baggrunden. Drengen lunter videre indtil han mødes af et kortvarigt problem, der ikke holder længe under hans overblik. Fornemmelsen af overmagt vil inden længe føles lige så langt borte som det solskin Limbo har isoleret mig fra.

Limbo er noget så sjældent som et dansk puzzle-platformspil i 2D. På sin vis minder det om det to år gamle Braid, der fik så god omtale at der sikkert stadig sidder nogen derude, der ikke kan få armene ned. Men lighederne stopper såmænd ret hurtigt, hvor Braid havde billedskønne akvarel-farver går Limbo den modsatte retning med sort/hvidt farvespektrum og et knitrende filter som gamle projektionsfilm.

Limbo
Dette er en annonce:

Spillet starter med en dreng der vågner i en slags skov, det er svært at være sikker på hvad det egentlig er for et sted. Ikke desto mindre løbes der mod højre indtil den første omgang mentale gymnastik. Det starter stille og roligt med opgaver, der ikke ligefrem får sveden til at løbe. Inden længe vil du dog opleve genstridige hjernevridere, der vil kræve drengens liv utallige gange.

Der overlades meget til spillerens fantasi: ikke at der er huller i historien, men vi får utroligt lidt af vide og under de omtrent fire timer fortællingen varer, bliver der ikke sagt et eneste ord eller givet noget baggrund for situationen. Det er ufatteligt minimalistisk, men det indbyder til megen tolkning fra spillerens side og i sidste ende er det ikke kun de mere udfordrende opgaver der vil være brændt fast på nethinden, teorier om hvad det hele egentlig betød, vil også okkupere tankerne. Af frygt for at forpurre oplevelsen for andre, vil jeg holde mine idéer så langt fra denne anmeldelse som muligt.

Limbo

Sværhedsgraden bliver sat i vejret indtil flere gange, inden det hele er forbi. Fejltrin vil aldrig forårsage traveture gennem familiære steder. Man bliver aldrig sendt længere tilbage end at man kan samle op hvor man slap og arbejde videre med de fortræffeligt udtænkte opgaver der gør brug af alt fra simple ting som vand eller timing til magnetisme og tyngdekraft. Jeg var i tvivl om jeg ville have tålmodighed til Limbo, men selv efter mange forsøg der til allersidst viste sig at være helt forkerte, har jeg ikke følt, at jeg har spildt tiden med mine mange klodsede eskapader inden den endelige sejr.

Når der bliver trådt forkert eller fejlbedømt afstande (eller man på hvilken som helst anden måde fejler) foregår det ofte på en ganske brutal måde, der på grund af den dystre atmosfære virker uendeligt mere effektivt end lemlæstelser til højre og venstre i store action-titler. Da jeg første gang så den lille, anonyme dreng lide druknedøden grundet min klodsethed, var jeg ikke i tvivl om at det ville jeg fremover gøre mit for at undgå.

Et spil kun i sort/hvid lyder for mange nok som en kedelig suppedas, men det er uhyre effektivt, og på intet tidspunkt føler man, at der mangler farver. Om man løber på livet løs i underskoven, eller har et stille øjeblik mens de indre tandhjul snurrer. Det har intet af det monstrøst avancerede tingeltangel vi ser nu til dags, men er stadig et af de smukkeste spil jeg længe har set, intet er overflødigt.

Den ensomme færd gennem spillet er også en stille færd, sjældent optræder andre lyde end hvad der kan forklares fra skærmbilledet, fodtrin eller mekanisk trummerum er hvad der som regel tilhører omgivelserne. Det er velvalgt at fokusere så meget på, hvad der egentlig foregår. Hvilken musik ville passe til den kontinuerlige rejse gennem det sort/hvide landskab uden dramatiske omvæltninger i historien, forræderi eller venskaber? Svaret er enkelt: stilhed er lige præcis, hvad der passer til denne oplevelse.

Limbo er et ufatteligt skønt spil der indeholder lutter gode designvalg, der sikkert ikke vil være uden imitatorer særligt længe. Den korte længde og en struktur der ikke indbyder til gentagne omgange er en lille ulempe for den triumf Playdead har skruet sammen. Ingen burde snyde sig selv for oplevelsen, selv hvis timeprisen lyder høj, er der ikke andet at sige end: køb det.

Limbo
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Smukt, tilfredstillende puzzles, udfordrende
-
Kort

Brugeranmeldelser

  • Nike
    Psykolog: Når, min kære Vita. Hvordan har du det så i dag? Du virker stadig påvirket af Call of Duty... Vita: Ja, den gør stadig ondt. Jeg ved ikke... 9/10
  • Antitomas
    I forbindelse med udgivelsen af Limbo på PSN, tager Tomas et kig på denne undervurderede indieperle. Danske spil har aldrig sagt mig alt for meget.... 7/10
  • dudis1
    Limbo: Kanten af helvede for dem der har syndet, men umiddelbart ikke er sendt i helvede. Et sted hvor tiden står stille, et sted hvor den endelige... 9/10
Dette er en annonce:
BETA +