Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

METROID: OTHER M

Folkene bag Ninja Gaiden-spillene har fået til opgave at reboote Metroid-serien. Læs her hvordan det går, når Nintendos heltinde Samus fornyes. Petter og Thomas beretter.

  • Tekst: Thomas Blichfeldt & Petter Hegevall

Få andre spilhelte har givet mig lige så meget som Samus, og mens de fleste peger på Link, Mario og endda Yoshi som deres Nintendo-favorit, har jeg altid haft et helt specielt virtuelt venskab med den intergalaktiske dusørjæger. Vi har indfanget rumpirater sammen, kommet folkefærd til nødsætning og udforsket den frygtindgydende Metroid-race til mindste detalje, og samtidigt er jeg blevet budt på nogle af de mest intense spiloplevelser, jeg nogensinde har haft.

Jeg husker stadig hvordan jeg ikke at kunne løsrive mig selv fra Super Metroid, ligesom jeg husker at bande og svovle over Metroid Fusions senere bosskampe, og jeg husker mit smil, da jeg genoplevede den klassiske kamp mod Mother Brain i Metroid: Zero Mission. Bedst af alt husker jeg at transportere en amerikansk Gamecube med Metroid Prime hjem fra USA, udelukkende for at spille Retro Studios nær perfekte opdatering af serien.

Alligevel er der ingen af disse oplevelser, der kunne forberede mig på starten af Metroid: Other M, Tecmo og Nintendos nyeste forsøg på at genopfinde serien. For der går ikke mange sekunder før at man opdager at der er sket radikale ændringer.

Metroid: Other M
Dette er en annonce:

Med en afsindig lækker renderet sekvens, fortælles det hvordan Other M er en direkte efterfølger til begivenhederne i Super Metroid. Herfra står den dog delvist på flashbacks til Samus baggrund som del af det galaktiske militær, hvor det bliver meget tydeligt at hun er gået fra at være en stille enspænder til snaksagelig teenage-rebel, hvilket giver det første alvorlige knæk til spillets historie.

En forandring bydes der også på, da den mission, man naturligvis bliver sendt ud på, viser sig allerede at have modtaget undsætning i form af Samus' tidligere soldaterkammerater, anført af Adam Malkovich som nogen måske vil kunne huske fra Metroid Fusion. Dette betyder dog heldigvis ikke at Metroid pludseligt har forvandlet sig til et strategisk skydespil hvor man har kontrollen over flere figurer, men i stedet blot at Samus historiemæssigt må indordne sig under Adams ordrer.

Retro Studios valgte under udviklingen af Metrod Prime som bekendt at flytte perspektivet til førsteperson, selvom serien tidligere havde befundet sig ganske glimrende i 2D. Tecmo har med Other M været næsten lige så drastiske, og har valgt denne gang at gøre brug af et tredjepersonsperspektiv, hvor der dog stadig er mulighed for at skifte til førstepersonspersketivet.

Dette er en annonce:

Metroid: Other M spilles derfor udelukkende med Wiimoten, og primært ved brug af det digitale styrekryds samt knapperne 1 og 2. Man kan på alle tidspunkter vælge at rette Wiimoten mod skærmen, hvorefter perspektivet pludseligt skifter til førsteperson, hvorfra det er muligt at scanne området, samt affyre missiler. Systemet er næsten lige så underligt at bruge som det er at beskrive, og specielt fordi man ikke kan bevæge sig mens man er i førsteperson, virker det ofte en smule kluntet og påklistret.

Laserkanonen på Samus højre arm har altid været nok til at holde fjenderne på afstand, men denne gang har Tecmo alligevel valgt at nærkamp også skal være en del af pakken. Systemet de har valgt at implementere giver derfor mulighed for at undvige angreb i sidste øjeblik, hvilket hvis man er særlig snedig, belønnes med et opladet kraftskud der kan bruges med det samme. Yderligere skal fjender nu i bedste God of War-stil afsluttes med noget der kunne minde om Quicktime-angreb, hvor Samus klatrer op på fjenderne og affyrer sin armkanon i ansigtet på dem.

Metroid: Other M

Den sidste radikale ændring Tecmo har foretaget i deres nyfortolkning er, at udforskningen af spilverdenen er blevet nedprioriteret, af den simple grund at der ikke er særlig meget at lede efter mere. Fjender efterlader ikke længere nogen former for ekstras, og i stedet genoplader Samus livsstyrke og missilbeholdningen ved at tippe Wiimoten i vejret, og holde A-knappen nede et par sekunder. Den væsentligste mangel er dog at størstedelen af de vigtige opdateringer til Samus rumdragt denne gang ikke er at finde på banerne. I stedet har Samus dem alle fra starten, men er ikke autoriseret til at bruge dem. Den beslutning står Adam i stedet for med, og han giver først adgang til dem du kommer længere ind i spillet, hvilket giver nogle katastrofale problemer.

For det første er der pludseligt ingen grund til at begive sig i kamp mere, for man får intet ud af det. I stedet vil man meget hurtig lære blot at løbe forbi fjenderne indtil man støder på et af de rum, hvor kamp er påtvunget for at avancere. Den eneste belønning for udforskningen er nu en større livs- og missilbeholdning, og det er knapt så spændende at jagte som plasmakanoner og superbomber. Yderligere giver Adams skizofrene holdning til Samus våbenarsenal et kæmpe hul i plottet, for det at svært at begribe hvorfor universets bedste dusørjæger ikke må bruge alle sine evner, når universets sikkerhed er i fare og kollegaerne falder som fluer.

Plottet får yderligere et knæk ved, at Tecmo et langt stykke hen af vejen komplet og aldeles har fejlet i deres fokus. Jeg har altid synes at Metroid-historien var særdeles spændende, men jeg kender ikke en eneste som nogensinde har vist blot en smule interesse i at høre mere om Samus selvtillidskvaler og teenagetanker - og alligevel er dette det bærende element i historien. Det virker nærmest som om udvikleren fuldstændigt har glemt at de har med universets sejeste dusørjæger at gøre, og langt hellere vil fortælle en generisk omgang fluf om forældrekomplekser, teenageoprør og manglende tillid til omverdenen. Hvis nogen kan forklare mig hvad pokker det har at gøre med de farlige Metroids, rumpirater og hemmelige missioner, er jeg lutter øre.

Mystikken omkring Samus ødelægges, og tilbage står en uudholdeligt kedelig, intetsigende hovedperson, der plaprer løs uden at have noget at sige. Historiemæssigt er store dele af Other M lige omtrent så tæt man kan komme på at sætte Metroid-kanonen en pistol for hovedet og trykke aftrækkeren i bund, og havde det ikke været for spillets sidste par timer, havde dette været en oplevelse lige til glemmebogen.

Det samme kan et langt stykke hen af vejen siges om kampene, og jeg undrer mig over at Nintendo har givet Tecmo lov til at lave så radikalt om på et så elementært stykke af Metroid-serien. Hvad enten der er tale om 2D eller 3D-eventyrerne har Metroid altid budt på kamp på afstand, hvor kombinationen af de forskellige våben har betydet adskillige strategiske muligheder. Other M virker til dels som om serien har bukket under for tidens trends, og jeg havde aldrig troet eller håbet på at jeg skulle opleve Samus i Quicktime-lignende sekvenser.

Metroid: Other M

Tecmo har dog uomtvisteligt styr på kampspilsgenren, og selvom det kan diskuteres hvor godt det passer ind i Metroid-serien, byder nogle af bosskampene på afsindig intenst gameplay, når bare man har lært at acceptere forandringerne. Her er masser af udfordring og høje krav til reflekserne, og forventer du ikke at denne slags vil kunne fange dig, er der ingen grund til at investere i spillet.

Hvor Retro Studios brillerede ved at lave en komplet ny Metroid-oplevelse, der i alle kanter og leder emmede af respekt og beundring for de tidligere spil i serien, virker det ofte som om Metroid: Other M et langt stykke hen af vejen kunne have været et hvilket som helst andet actionspil.

Er du fan af de tidligere spil og har du fulgt med i historien, vil du virkelig skulle væbne dig med tålmodighed og selvkontrol for at finde det gode i Tecmos nyeste actioneventyr.

Det gode er der dog, det vises blot for alvor til sidst i spillet, og sjovt nok først når Other M i højere grad begynder at ligne de tidligere spil i serien mere. Når der endelig åbnes op for alle evnerne, når historien fyldes med referencer til seriens andre spil og bliver fokuseret, og når tempoet endelig sættes i vejret, kan man endelig genkende den vante kvalitet igen - det er bare pokkers ærgerligt at alt dette sker i spillets sidste par timer.

Metroid: Other M burde utvivlsomt have været bedre, og fremstår som en overraskende sløset opdatering af en af de mest elskede Nintendo-serier, fra en udgiver for hvem dette ellers ekseptionelt sjældent sker. De sidste par timers spil redder meget af oplevelsen, men spørgsmålet er blot, om man har tålmodigheden til at nå dem.

Metroid: Other M
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Bosskampe. De sidste timers spil er intense. Flot grafik.
-
Størstedelen af historien. Quicktime-lignende kampe. Scanningen er kedelig.

Et andet syn

Petter Hegevall

Handlingen i {Metroid Prime}-serien fandt sted før NES-originalspillet, og Metroid: Other M finder sted lige efter hændelserne i Super metroid. Other M åbner op med en forførende lækker filmsekvens, hvor Samus kæmper febrilsk mode en slimet moderhjerne. Tecmo byder fansene på en lækker animeret udgave af slutsekvensen i Super Metroid, hvor Samus til sidst besejrer moderhjernen og sprænger planeten Zebes.

Samus vågner op på føderationens slagskib omtumlet og med knubs efter sammenstødet på Zebes. Kort efter slutter hun op med soldater fra sin tidligere arbejdsplads, Galactic Federation for at undersøge et SOS-signal fra et strandet skib i nærheden.

I Metroid: Other M er det dog en ganske anden Samus, end vi er vant til. Samus taler konstant, og hun ligner nu mere noget fra et hvilket som helst Dead or Alive-spil, så mystikken omkring universets sejeste dusørjæger er nu stendød. Tecmo og Team Ninja arbejder effektivt, og prikker hurtigt hul på bobblen, der altid har holdt Samus´virkelige personlighed fra spilleren. Jeg havde ikke forventet, at dette kunne føles negativt, men det gør det i dette tilfælde.

Jeg har siden barnsben altid elsket det faktum, at jeg aldrig helt vidste hvem personen under rustningen egentlig var. Samus har altid sat handling før tale, og Nintendo har aldrig ladet hende skræppe løs. Men dette er Tecmos udgave.

Samus og hendes nørdede kollegaer taler derfor konstant. Dialogen lugter af b-films-handling og sekvenserne, der er lavet med spillet egen grafikmotor, giver sjældent mening. Den groteske dialog og latterlige Fedtmule-logik gør intet for at opfordre til spil. Og jeg har hurtigt lyst til bare at lukke og slukke. Heldigvis er spillet rasende hurtigt oppe i fart, og jeg får snart andet at tænke på end fjollede detaljer.

Rent spilmæssigt er {Metroid: Other M} godt. Tecmo har blandet todimensionel action med tredimensionel førstepersonsskyderi og blandingen lykkes. {Metroid: Other M} flirter med fans af de gamle NES- og Super Nintendo-udgaver, og hylder samtidig Retro Studios herlige Prime-titler. Blandingen fungerer for det meste ypperligt, og det samme gælder kampene mod monstrene.

Samus styres udelukkende med Wii-moten (hvilket er rigtigt rart) præcis som originalspillet eller Super Nintendo-eventyret. Kameraet er automatisk og skifter mellem sidescrollende platformseventyrligheder til arena-lignende, heftige boss-kampe. Hvis du vil, kan du til enhver tid ændre perspektivet til førsteperson, som i Prime-spillene, og se spilverdenen gennem Samus´ flimrende grønne visir.

Desværre har Tecmo lavet det således, at man ikke kan bevæge sig, mens man kigger gennem Samus´egne øjne, hvilket i sidste ende gør hele ideen meningsløs. At skifte mellem tredjeperson- og førstepersonsperspektiv under kamp, kan således hurtigt resultere i en pludselig og meningsløs død for den langbenede heltinde, eftersom man hverken kan dukke sig, hoppe eller strafe, når fjender kaster deres tentakler i fjæset på Samus.

Præcis som i samtilige tidligere Metroid-spil begynder eventyret med at Samus har tilgang til samtlige sine evner og former. Naturligvis mister hun disse, og må ud på jagt for at genfinde sine specielle evner og opgradere den klassiske rustning. Metroid: Other M indeholder endda en del backtracking (hvor du skal gå fra a til b og igen fra b til a osv.), præcis som de tidligere spil i serien, hvilket jeg ikke havde forventet.

Trods dette sættes tempet næsten aldrig ned. Modsat eksempelvis {Metroid Prime} eller {Metroid Fusion} findes der her næsten ingen puzzles. Metroid Other M føles også betydeligt lettere end eksempelvis {Metroid Prime} og Super Metroid, og flere af banerne kører næsten som på skinner. Der er få bosser der i bedste {Ninja Gaiden}-stil kræver strategisk tænkning, men udover dette er fokus på action til den brede målgruppe.

Spillet ender som en alt for kort omgang, og jeg gennemspillede titlen på seks timer og 40 minutter, hvilket er en tredjedel af tiden, som det tog mig at gennemføre Metroid prime. Så på den kant skuffer Metroid other M, og ender ikke som det storladne mesterværk, jeg har ventet på siden {Metroid Prime}.

Når det gælder det rent audiovisuelle er Metroid Other M til gengæld et af de flottere spil, som jeg har haft i min Wii i et godt stykke tid, men stadig ikke perfekt. Designet er godt når det kommer til miljøerne og de fantastiske fjender. Galactic Federation-soldaterne og Samus frisurer og stil er dog umiskendeligt som en ussel sci-fi-serie fra slutfirserne.

Men rent teknisk er Metroid: Other M imponerende. Effekterne er superlækre, skærmopdateringen blød som silke og loadetiderne så godt som ikke til stede. Teksturerne og lyssætningen kan dog til tider bære præg af, at det er forældet hardware, der spilles på.

Lydkvaliteten er god, selvom dialogerne som sagt ofte lugter af b-film og helst er noget, jeg bare vil glemme. Musikken er en god blanding af herlige Metroid-remixes, og den ændres dynamisk i takt med handlingerne på skærmen.

Afslutningsvis kan man derfor konkludere, at Metroid: Other M er et godt action-spil, der tager Samus i en lidt anden retning. Action-delene er tempomæssigt ultragode og spilkontrollen i top, men der findes nogle irritationsmomenter, jeg ikke kan ryste af mig. Historien er faktisk ikke synderlig fantastisk og gør mere skade en gavn for personen Samus. Bortset fra det er dette dog en skøn lille afstikker i det fortsatte eventyr om galaksen sejeste kvinde.

7/10

Brugeranmeldelser

  • Antitomas
    Yoshio Sakamoto, der har haft mindre indflydelse på de første Metroid-spil og senere overtog serien efter seriens "død" i halvfemserne, har... 8/10
  • FlamingSilentShadow
    Metroid: Other M, det nyeste spil I Metroid sagaen, en af Nintendo´s store sagaer og en saga jeg selv har fulgt med i mange år. Metroid: Other M... 9/10
Dette er en annonce: