Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

SHIP SIMULATOR EXTREMES

I'm on a boat! I'm on a boat! Men kan Ship Simulator Extremes tilføje en svært tiltrængt dosis adrenalin til den så ellers rolige verden af at flyde rundt på havet?

  • Tekst: Steve Hogarty - Gamereactor EU

Et af de kritikpunkter, der blev rettet mod det skelsættende Ship Simulator 2008 var, at på trods af overfloden af skibe, de mange have, de utallige havne og de troværdigt genskabte vandveje, så var sejleriet bare ikke "ekstremt" nok. Jaja, man kunne da godt få en klump i halsen når ens stævn strøg blidt mod en mole, og man kunne da have gispet i mild panik når et andet skib kom inden for 100 meters afstand, men der var intet i Ship Simulator 2008 som man oprigtigt kunne beskrive som "ekstremt".

Hvad har vi så fået med Ship Simulator Extremes? Bombedemontering ombord på Titanic? Stunts i Bond-stil med ramper og eksplosioner? En mission hvor man diskret skal fragte stoffer og escortpiger ombord på præsidentens yacht? Nej, der er ingen af disse ting. I stedet har vi relative ekstremer, og når man tænker på at det mest spændende, man kunne foretage sig i det forrige spil var at flyde i en lige linje, så er disse ekstremer ikke halvt så spændende som man kunne håbe. Der er et par ræs, jovist, men ikke noget alt for krævende - vi står stadig, desværre, inden for det mondænes grænser.

Ship Simulator Extremes
Dette er en annonce:

I første omgang fokuserer kampagnen på Greenpeace-aktivisters udskejelser, disse velmenende beskyttere af havet der evigt blander sig i alting. I disse missioner skal man først kaste sine fortøjninger (ved at klikke på sine fortøjningspunkter indtil alle rebene er væk), før man sætter til havs for at finde dagens onde firma, der dumper olie på havfugle, og jagte dem med sin jolle indtil de bliver pinligt berørte og stopper. Og så sejler man hjem igen. I nogle missioner skal man bruge jollens vandkanon, der kaster ustyrlige stråler af retfærdighedsbringende H2O, mens man skal undvige vandkanoner i andre.

Dette er en annonce:

De to andre missioner inkluderer et krydstogtskib (her dækker "extreme" mere over størrelse end fart), og en serie slæbebåds- og action-missioner. Variationen bliver hæmmet af manglen på gameplay-mekanismer - man er mere eller mindre bundet til sin vandkanon, evnen til at udsende mindre både, og ens slæbe- og fortøjningsliner. Og det er Ship Simulators største problem - skibe kan simpelthen ikke særlig mange spændende eller interessante ting. En simulator der gik i dybden med alle de små elementer af skibsdrift i en stærk spilmotor kunne undgå kedsomheden gennem en overvældende mængde detaljer, men Ship Simulator 2008 var for simpelt et spil til at vride megen glæde ud af trodsigt afslappede tempo som sejlads foregår i, og Ship Simulator Extremes bygger videre på det usikre fundament.

Ship Simulator Extremes

Det betyder at vi stadig må kæmpe med klodset styring, fysik der ikke overbeviser, et rodet interface og kedelig grafik. Fan-service-tilføjelser som ekstra havne og lokationer betyder intet for læg-spilleren, og spilmotorens begrænsninger fører til de samme ødelæggende kompromisser som før. Motorens manglende evne til at streame én bane ind i en anden betyder for eksempel, at der opstår små pauser når man forlader en vandvej og sejler ud på havet - man teleporterer simpelthen fra den ene til den anden, som om man var faldet i søvn ved rattet og vågnet igen flere hundrede kilometer ude på havet.

Den manglende evne til at sætte tidens hastighed op er også fjollet. I stedet skal man benytte kortet til at sætte navigationspunkter og accelerere tiden. Når man vender tilbage til bådskærmen er man pludselig på den nye lokation, omend ens båd er mystisk stillestående. Det er bestemt et mindre problem, men det bidrager til den overordnede følelse af sjusk, der plager Ship Simulator Extremes. Spilmotoren lider under clipping og fysikproblemer, hvilket er bekymrende når nogle af spillets missioner udfordrer en til at navigere gennem travle vandveje. Kontakt med andre både eller landskab, specielt ved høj fart, kan give uventede resultater.

Ship Simulator Extremes

I skiftet væk fra sine stoiske simulatorrødder har Ship Simulator Extremes kun formået at afsløre seriens dybdegående begrænsninger. Det er hverken ekstremt nok til at tiltrække dem, der normalt vrænger på næsen af både, men heller ikke fokuseret nok på realisme til fange sejlads-fanatikers opmærksomhed. I stedet sætter det sig mellem to stole, og tilbyder fortsat de slidte produktionsværdier, der ofte hører med til niche-titler. Ship Simulator Extremes viser masser af hjerte (Greenpeace-kampagnen har interviews med ægte Greenpeace-kaptajner med rigtige skæg og det hele), men spillets charmerende rod er ikke helt charmerende nok til at det er værd at købe.

04 Gamereactor Danmark
4 / 10
+
Kan faktisk være ganske afslappende, og er nogle gange helt pænt fra de rigtige vinkler
-
Fejlfyldt grafik, rodet fysik, aldrende spilmotor, minder slet ikke om rigtig sejlads
Dette er en annonce:
BETA +