Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

LANDIT BANDIT

Emil spiller det svenske retroinspirerede helikopterspil. Læs med her om den specielle oplevelse...

Sverige er et dejligt land. Ser man bort fra deres besynderlige vaner med at putte tobak i munden, og rejeost på deres hotdogs, så er det svenske broderfolk en vældig rar og imødekommende nation. Om det så skyldes at Danmark i sin tid ejede store dele af Sverige, er ikke til at sige, men sikkert er det, at landet har givet os prægtige gaver igennem tiden såsom Abba, Volvo og Ikea. I spilregi kunne disse passende overføres til spil såsom Mirrors Edge, Battlefield-serien og Project Gotham Racing, og nu har vi danskere så fået glæde af endnu et svenskudviklet spil, det PS3-eksklusive Landit Bandit.

Landit Bandit

Landit Bandit er alt sin enkelthed et kuriosum. I mere end en forstand. Handlingen tager sit afsæt på en lille ø midt i stillehavet. Da en kunsttyv med en mystisk kuffert styrter ned på øen, møder han en øboer. Øboeren, som i øvrigt må have været ingeniør i sit tidligere liv, konstruerer en pedaldrevet helikopter og herfra er der så lagt i kakkelovnen til at vores to gæve følgesvende skal finde vej tilbage til civilisationen. På sin vej kommer vores to uheldige helte både forbi den lokale værtshusmutter som skal have hjælp til at hælde øl på sine bargæster, og en bjergbestiger der skal have assistance til at bygge hængebroer imellem stejle klippevægge.

I kraft af at det er en PS3-eksklusiv titel til Playstation Network, kunne man måske hurtigt foranlediges til at tro at spillet fuldt ud fik udnyttet maskinens Cell-processor og skabte en teknisk veludført og grafisk smuk præsentation. Den visuelle side er selvfølgelig ikke alt, men når vi tidligere har set hvordan spil som Braid og Limbo har sat standarder indenfor genren, så er vi kun lige omkring mindstemålet i Landit Bandit, og måske endda en anelse lavere. Selv PS2-spil udviste både højere grafisk ambitionsniveau og bedre teknisk formåen end dette.

Men hvad der en endnu større kæp i hjulet, er at spillets missioner er alt, alt for ensformige. Ser man bort fra den historiske kontekst der tilknytter sig de forskellige baner, så består opgaverne i at man skal flyve et specifikt sted hen, samle en person eller et objekt op og flyve tilbage igen. Det er slet og ret en moderne udgave af Crazy Taxi i helikopter. Dette er sjovt i ganske få minutter, men efterfølgende at udføre de samme opgaver igen og igen, kvæler al morskab. Og så hjælper historien heller ikke spillet yderligere på vej. Landit Bandit prøver at underholde i så bredt et omfang at spillets humor ender med at virke påtaget og letkøbt.

Landit Bandit

Personligt spillede jeg spillet sammen med en kammerat, og det var tydeligt at se hvordan styringen voldte ualmindelig stor irritation, både for øvede og uøvede. At manøvrere spillets fartøj, som jo er det grundlæggende gameplayelement i spillet, er som at flyve en porøs porcelænsudgave af helikopteren i GTA 4.

Problemet er at der ligger en utilgivelig fysikmotor bag spillets gameplay der ender med at ødelægge simpliciteten, og derved bliver den endelige spiloplevelse væsentligt svagere. Det kræver i hvert fald en overjordisk tålmodighed ikke at give op når man gang på gang ikke får timet landingerne korrekt og helikopteren falder fra hinanden. Sammenligningen med det ældgamle Moon Lander er nærliggende, men hvor Moon Lander i det mindste skabte en troværdig atmosfære og en knivskarp sci-fi ramme for spillet, virker Landit Bandit som et misk-mask af ideer og inputs i en usammenhængende og ulogisk kontinuitet.

Efter at have prøvet kræfter med singleplayeren, måtte spillets helt store appeal ligge gemt i multiplayer. Og minsandten om det ikke skulle vise sig at være sandt.

Men ak, at kæmpe mod hinanden på spillets seks forskellige baner ændrer ikke spillets grundlæggende præmis. Med andre ord er styringen og fysikmotoren stadigvæk ligeså uforbederlig som i singleplayer. Og tilføjelsen med at man kan skyde hinanden ned med kokosnødder er i sig selv ganske morsom. Men uden nogen form for auto-aim eller andre hjælpemidler, bliver kampene i højere grad afgjort af held og tilfældigheder, end spillerenes egne evner, og det er en skam.

Landit Bandit ender desværre i en kedelig bunke af titler, hvor der er masser af kreativitet at spore, men hverken tid eller penge nok til at raffinere spillets kvaliteter.

At satse på humor er absolut positivt, men så skal spillet også levere. Sammenligningen med titler som Braid og Limbo er måske ikke berettiget. Men faktum er altså at vi er blevet forvænt til at se et højt kvalitetsniveau af selv små uafhængigt udviklede titler, og Landit Bandit kan simpelthen ikke måle sig med dem.

Spillet baserer primært sin eksistens på netop humoren og kreativiteten, men formår ikke at levere tilstrækkeligt i nogle af de to lejre, og så bliver det pludseligt overordentligt svært at se prisskiltets berettigelse. Selv til omkring halvtreds kroner.

Landit Bandit
05 Gamereactor Danmark
5 / 10
+
Gode og kreative ideer, udmærket multiplayer
-
Teknisk groft og ujævnt, meget svær styring og utilgivelig fysikmotor
BETA +