Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

SHAUN WHITE SKATEBOARDING

Ubisoft tager kampen op mod EA's Skate med et temmeligt syret bud på et skateboarding-spil.

Når man skal vælte den siddende regent af en genre, er man nødt til at bringe noget nyt, friskt, ja nærmest revolutionerende på banen. I mange år var Tony Hawk-serien den ubestridte konge af skateboard-spil, men opkomlingen Skate sparkede den af pinden med en kombination af mere realisme og nyskabende styring. Nu er det Skate der er førerhund, og Shaun White Skateboarding der udfordrer. Og hvad har den OL-guldmedaljevindende snowboarder (ja, ham Shaun er ret alsidig) så med af nye ting til skate-genren? En masse LSD, tilsyneladende.

For der er dømt hippie-skating i Shaun White Skateboarding. Spillet foregår i byen New Harmony, hvor alle kreative og frie tanker er bandlyst, alting er gråt og kedeligt, og alle er mennesker opfordres til at blænde i med mængden. Dette dystopia ledes af en organisation kaldet The Ministry, der holder befolkningen hjernevasket med de såkaldte De-influencers. Og skateboards er selvfølgelig forbudt.

Men oprørsbevægelsen The Rising kæmper for flere farver og mere forskellighed, ført an af netop Shaun White. Men The Ministry har fået sine onde kløer i Shaun, der holdes fanget dybt inde i deres hovedkvarter, og som nyhvervet og nybefriet Rising-medlem skal man gennem spillets historie arbejde for at sætte Shaun fri, og sætte kulør på verdenen ved - i bogstaveligste forstand - at lave tricks med sit skateboard.

Shaun White Skateboarding
Dette er en annonce:

For de fleste miljøer i spillet starter med at være grå, men ved at lave tricks på dem får de pludselig farve og bliver overmalet med grafitti. De kedelige grå mennesker i ens jakkesæt bliver pludselig også kulørte og mere afslappede i deres påklædning, når man tricker i nærheden af dem.

Det er et ret syret oplæg til et spil, men som sådan der ikke noget i vejen med det. Selvom det lyder som noget der er udtænkt i en ordentlig koger på Roskilde Festivallens sidste dag, er det ikke nogen dårlig ide. Desværre halter udførslen ret meget.

Dette er en annonce:

Det altoverskyggende problem er styringen. Som i Skate laves de fleste tricks med højre styrepind, men systemet er langt fra lige så raffineret og fintfølende som i forbilledet. Hvor små variationer i hvordan man bevæger pinden har stor betydning i Skate, bliver trickene i Shaun White aldrig mere udfordrende end at trykke op-ned eller venstre-højre eller omvendt. Såkaldt "avancerede tricks" laves ved at holde højre aftrækker nede mens man laver samme styrepindsbevægelser som normalt. Grinds er kun et spørgsmål om nogenlunde at ramme railen, vinklen er underordnet, og man skal gøre sig seriøst umage for at baile på sine verts.

Det betyder alt sammen at der næsten ingen udfordring er i at tricke, og Shaun White derfor ikke rigtig føles som et spil om at skate. Samtidigt er styringen også klodset, og der er meget redundans. På verts laves transfers og front flips på præcis samme måde, kun timingen er anderledes, og ollies kan laves både med X-knappen og højre styrepind. Det virker underligt at samme trick kan laves på to måder, især fordi X også bruges til at snakke med de folk, der uddeler opgaver, og man kommer mange gange til at lave en ollie i stedet for at starte missionen. Det bliver hurtigt irriterende.

Shaun White Skateboarding

I stedet handler Shaun White mere om at udforske og navigere gennem terrænet for at komme frem til den dims eller sted, man i den givne opgave skal hen til. Virkelig psykedelisk bliver det, når man skal bruge de grønne pileformede rails, der vokser mens man kører på dem. I starten følger de en først rute, men senere i spillet kan man selv styre hvilken retning de skal gå, og kan på den måde nå elers utilgængelige steder og strikke meget, meget lange grindture sammen. Det er syret, men er en unik og sjov tilføjelse og en af de mest interessante elementer af spillet.

Man har også andre muligheder for at forme sine omgivelser. Overalt i spillets miljøer er der områder markeret med én af tre farver - gul, blå eller lilla - afhængigt af hvilket niveau af "flow" man skal have for at aktivere dem. Flow optjenes ved at lave tricks, og er inddelt i tre niveauer med tilsvarende farver. Har man tilstrækkeligt flow kan man omdanne terrænet, så der vokser ramper, railes og andre trick-genstande frem af jorden.

Flow-mekanikken er interessant, men føles lidt som spildt potentiale. For at optjene flow skal man bare lave tricks - det er ikke nødvendigt at kæde dem sammen eller noget. Ens flow-niveau tæller hele tiden ned, så man er nødt til at lave tricks nogenlunde konstant for at holde den oppe. Det er tidskrævende at bygge sit flow op til højeste niveau, selvom der ikke er nogen udfordring i det, og det betyder i sidste ende at det føles som en sur pligt. Især fordi spillet jævnligt nulstiller ens flow når man starter nye opgaver.

Shaun White Skateboarding

Spillet har en nogenlunde stram "kampagne", hvor man får opgaver af diverse figurer. Der er kun én af disse tilgængelige ad gangen, og det gør at spillet føles meget ensporet. Der er ikke samme fornemmelse af bare at cruise rundt og se hvad man støder på som i for eksempel Skate 3. Der er challenges rundt omkring der kan tages i vilkårlig rækkefølge, men det indbyggede kort er kun en ringe hjælp til at finde dem - man kan ikke sætte waypoints eller teleportere sig eller andet. Stemmeskuespillet i historie-opgaverne er til gengæld overraskende godt, og spillets loading-skærme er alle udformet som propaganda-plakater fra The Ministry og er ganske underholdende.

Men ligesom spillets andre lyspunkter er disse langt fra nok til at skjule, at spillets grundlæggende mekanikker ikke er særlig spændende. Når der ikke er nogen udfordring i at tricke, føler man aldrig rigtig at man opnår noget eller forbedrer sig. Det man foretager sig med sit board er nu en gang den vigtigste del af et skating-spil, og på dette punkt når Shaun White ikke Skate-serien til sokkeholderne. Jeg er ikke engang sikker på om det er en forbedring i forhold til de gamle Tony Hawk-spil. Indtil videre er du langt bedre tjent ved at holde dig til Skate 3 frem for den rødhårede krøltop Shaun White.

05 Gamereactor Danmark
5 / 10
+
Enkelte gode ideer, sjov dystopi-propaganda, godt stemmeskuespil
-
Kedeligt gameplay, ensformige mekanikker
Dette er en annonce: