Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

FIGHTERS UNCAGED

Lee anmelder kampspillet udviklet specielt til Kinect...

  • Tekst: Lee West

Er du den utålmodige type, så lad mig skære lige til benet. Fighters Uncaged er kedeligt og en fesen præsentation af Kinects problemer.

Ubisoft har lagt op til storsatsning på Kinect, og mens deres kommende træningsspil Your Shape i næste uge modtager et solidt 9/10 herfra, så står det anderledes skidt til med Fighters Uncaged, og det er der flere årsager til.

For det første byder spillet på en umanerlig lang træningssekvens, hvor man bliver tæsket igennem de forskellige bevægelser, og får forklaret forskellen på et langt, mellem og kort spark, et cirkelspark eller et af de mange slag. Angiveligt er der halvfjerds slag at vælge imellem, men det er tvivlsomt at man fortsætter til man kan dem alle. For dertil er spillet ganske enkelt for ensformigt.

Fighters Uncaged

Grafisk er det ganske pænt. Det når aldrig op og leverer realistiske flotte omgivelser som eksempelvis arenaen i Sports Champions, men det ser nydeligt ud. Det er dog heller ikke her problemet ligger. Det er i aflæsningen af dine bevægelser. Spillet virker langsomt, utroligt langsomt. Og der er tider, hvor jeg ikke er sikker på at min undvigemanøvre er blevet registreret, eller om det er forsinkelse der var skyld i mit nye blå øje.

Fighters Uncaged er kort sagt langsomt og upræcist.

Måden hvorpå man låser op for nye modstandere involverer også at gentage kampene i hvad der synes som en uendelighed. Og det er ærgeligt, for Fighters Uncaged ser godt ud, og det er en af de titler, der kunne have leveret en herlig omgang hjemmekamp mod vennerne. Men desværre er der heller ikke skyggen af multiplayer, og så er der altså ikke meget at komme efter.

Fighters Uncaged

Jeg er sikker på at dette spil vil tage kegler for lille Ole på syv, der har en drøm om at blive den næste Bruce Lee. Alle menuerne er samtidig på dansk (bravo), så det er let for de yngste at komme igang med kampene, og finde ud af hvad de skal.

Men for alle os andre er det bare tidsspilde, og ikke engang et særligt sjovt et af slagsen. Snup et af de andre Kinect-spil - der er nok af fornuftige lanceringstitler at vælge imellem, men Fighters Uncaged er ikke et af dem.

Fighters Uncaged
04 Gamereactor Danmark
4 / 10
+
Hæderlig grafik. Dansk menu. Velegnet til de yngste slagsbrødre i familien.
-
Langsomt. Kedelig opbygning. Dårlig aflæsning af bevægelser. Upræcis.

Et andet syn

Charlotte Dalgaard - gæsteanmelder
Fighters Uncaged er upoleret men alligevel voldsomt sjovt. Det er langsomt at komme i gang med, men hvor er det tilfredsstillende at nakke en bunke store muskelmænd.

For en som mig, der for længst har givet op med Tekken og hvad de nu ellers hedder, så er det sjovt. Jeg er typen der elsker Just Dance og hele præcisionsproblemet ser jeg ikke. Men det er nok et problem for erfarne spillere. Fornuftigt alternativ til fitness-spil hvis man vil have sved på panden.
6/10
Dette er en annonce:
BETA +