Anmeldelse

Ivy the Kiwi?

Publiceret 2010-11-08

Blichfeldt har forsøgt at hjælpe en vildfaren fugl hjem Iwy the Kiwi?, men oplevelsen har ikke været helt ligeså hyggelig som det kunne lyde...

Hvis man blot en gang har kigget på indpakningen til Ivy the Kiwi?, kan man næsten ikke undgå at se det store klistermærke, hvorpå der står, at hovedmanden bag spillet også er manden der tidligere stod for Sonic. Det er ellers ikke lige umiddelbart at se, første gang man starter hans nyeste spil op, for Ivy er hverken fræk eller hurtig, og lever heller ikke i en farvefyldt verden.

I stedet er Ivy en lille fugl der endnu ikke har smidt æggeskallen, kun gør hvad du fortæller, og lever i en verden af brune farver.

Måske fordi Ivy endnu ikke er så gammel, er det eneste fuglen kender til at løbe indtil den møder en mur, hvorefter den vil vende om og løbe i den modsatte retning, hvis du ikke fortæller den noget andet. Alt efter hvilken version du vælger, Nintendo Wii eller DS, vil du dog med Wiimoten eller stylusen kunne tegne lianer som Ivy kan kravle på, og med disse er det således muligt at guide den lille fugl.

Det er kun muligt at tegne tre lianer af gangen, og tegner du flere vil den første af de tre forsvinde. Det havde naturligvis ikke været noget problem, hvis det ikke lige var fordi at Ivy af uforklarlige årsager har bevæget sig ud på et eventyr der indeholder 100 labyrintiske baner, der naturligvis er fyldt med blindgyder, pigge og dybe huller, som kan gøre livet surt for enhver løbeglad fugl.

Yderligere udfordring gives der i form af at alle banerne har en tidsfrist, samt indeholder ti fjer som belønner med et ekstra liv og points hvis de alle indsamles. Disse er naturligvis altid gemt godt af vejen i banernes farligste områder, men har alligevel en tendens til at lokke nok til at man aldrig kan lade dem være.

Ideen bag spillet er lige så simpel som den lyder, og har man før haft spil som Kirby Power Paintbrush i sin Nintendo DS, vil man have en god fornemmelse for hvordan spillet fungerer. Alligevel adskiller Ivy's eventyr sig en smule, for der skal læres forskellige teknikker før man kan gøre sig nogle forhåbninger om at indsamle alle de tabte fjer.

Lianerne kan kun tegnes i lige streger, men de kan til gengæld bevæges så længe man ikke har givet slip på dem. Det betyder at man kan lade Ivy løbe op på en lian, og så ellers kaste den lille fugl af sted ved at dreje lianen rundt. Det er også muligt at trække i en lian og bruge den som en elastisk, hvilket vil sende Ivy af sted med næbbet først - en teknik som kan bruges til at smadre igennem bestemte sten og besejre fjender.

Når først man har fået styr på den lille fugl og de forskellige kontrolteknikker, kan Ivy the Kiwi? være en fornøjelig, og lettilgængelig oplevelse. Enkelte elementer gør dog, at spillet unægtelig spænder ben for sig selv.

Kontrollen mangler specielt på Wii'en præcision, og man skal være mere end almindelig dygtig til at svinge rundt med Wiimoten for at redde den løbske fugl ud af nogle af de mange udfordringer. Her er Nintendo DS-versionen meget mere præcis og derfor fornøjelig, men denne mangler til gengæld Wii-versionens smarte teknik til præcist at vælge, hvilken lian det er, man prøver at få fat på.

Uanset hvilken version af spillet du vælger, er det største minus dog at der ikke er et eneste element, der gør, at det ikke lige så godt kunne være blevet lanceret som et spil der kunne købes og hentes fra direkte fra den digitale Wii eller DS-butik. Selv i sine sjoveste momenter, er der ingen vej ud om at Ivy's eventyr er ekstremt simpelt rent grafisk, samtidigt med at man har set det meste af, hvad det har at byde på inden for ganske kort tid.

Ivy the Kiwi? kan være sjovt i små perioder af gangen, men det byder bare ikke på noget som ikke er set bedre før, og så er der ganske simpelt ikke nok overraskelser, hvilket betyder at man ganske hurtigt føler, at man har set alt, hvad det har at byde på.