Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

POKÉMON RANGER: GUARDIAN SIGNS

Nintendo udvider Pokémon-universet med et nyt spil i Ranger-serien, men er kvaliteten stadig den samme? Blichfeldt har sendt masser af gode intentioner ud i spiluniverset...

Det er næsten ikke til at forstå at det er mere end 14 år siden Nintendo første gang lancerede i Pokémon-spil, og nærmest endnu mere ubegribeligt at serien stadig bliver mere og mere populær. Faktisk er serien i dag så populær, er der for længst er begyndt at komme sidehistorier til seriens hovedkapitler, og det nyeste af disse hedder Pokémon Ranger: Guardian Signs.

Som enten en pige eller en dreng, hver med job som Pokémon Ranger, bliver man hurtigt rodet ind i en historie hvor det skal vise sig, at nogen er ude på at kidnappe alle de Pokémons, de kan komme i nærheden af. Nærmere bestemt er det øen Oblivia, der førhen var kendt som et fredsommeligt paradis for alle slags Pokémons, der lige pludseligt udsættes for angreb af de skruppelløse Pokémon Pinchers.

Pokémon Ranger: Guardian SignsPokémon Ranger: Guardian Signs

Som du måske kender det fra seriens andre spil, er dette dog alt sammen blot en undskyldning for at bevæge sig ud på eventyr, omgivet af Nintendos finurlige dyr i alle størrelser. Helt så velkendt er spilmekanikken dog ikke, og faktisk har meget ændret sig hvis dit sidste møde med en Pokémon var i et af series hovedspil.

I stedet for at deltage i stragegiske rollespilskampe, hvor dine Pokémons stille op på række og venter på deres tur, skal der nu sendes gode intentioner af sted mod de finurlige dyr. Ja, du læste rigtig, kampene er byttet ud med et minispil der handler om at kommunikere flest gode intentioner, på kortest mulig tid. Pokéballs'ne er derfor fortid, og i stedet er din helt udstyret med de såkaldte Stylers, og dette har også sin effekt på spilmekanikken.

Pokémon Ranger: Guardian SignsPokémon Ranger: Guardian Signs

De gode intentioner kommunikeres ved at tegne cirkler rundt om vilde Pokémons, der bevæger sig forvildet rundt på den trykfølsomme skærm, og periodisk stopper for at angribe. Rammer et af angrebene den cirkel du er i gang med at tegne tager din helt skade, og jo flere cirkler du kan tegne uden at blive ramt, jo hurtigere vil du blive venner med den givne Pokémon. Hver ny ven du får, giver dig også erfaringspoints og Ranger Points, som kan bruges til at gøre dine tegnede cirkler mere effektive, samt tilføje helt nye bevægelser til repertoiret.

Skulle en bestemt Pokémon ikke have lyst til at blive din ven og forvolde dig for mange problemer, mens du prøver at overbevise den om dine gode intentioner, kan du altid kalde på Ukulele Pichu.
Pikachus knapt så fjerne fætter, er ikke kun en herlig tilføjelse til spillet, men er også utrolig glad for at sætte strøm til sin ukulele og frembringe musik der beroliger de fleste Pokémons´, og på den måde gør dem mere modtagelige for dit venskabs tilbud.

Pokémon Ranger: Guardian SignsPokémon Ranger: Guardian Signs

Uanset hvor glad de små farverige dyr er for dig, kan du dog kun have syv Pokémons med i din truppe af gangen, og det bliver der brug for. Hver Pokémon har nemlig en unik evne som oftest skal bruges for at komme videre i spilverdenen, og hvad enten det drejer sig om at fjerne klippestykker, save træer i stykker eller afsløre hemmeligheder, gælder det altid om at have den rigtige Pokémon klar. Specielt vigtige bliver de tre særlige Pokémons, Entei, Suicune og Raikou som kan fremkaldes ved at tegne de særlige Ranger Signs på DS'ens nederste skærm.

Ved at fravælge de dybere rollespilselementer har Nintendo lavet et Pokémon-spil, der i endnu højere grad end seriens hovedkapitler, er tiltænkt de yngste Nintendo DS-ejere. Gåderne bliver aldrig sværere end at man højest skal bruge et par minutter på dem, og erstatningen for kampsystemet, hvor man skal tegne cirkler om de små dyr, er ligeledes lært på ganske kort tid.

Pokémon Ranger: Guardian SignsPokémon Ranger: Guardian Signs

Problemet med simpliciteten er bare at alle de der har prøvet de dybere Pokémon-spil, i løbet af kort tid vil begynde at kede sig.

Der bydes ikke på nok variation, og at charmere sig til venskab ved at tegne cirkler mister sin morskab inden for den første times spil. Ukulele Pichu er unægtelig en charmerende tilføjelse, men selv med dennes charmeoffensiv er det svært ikke at se Pokemon Ranger: Guardian Signs som andet end en introduktion til Pokémon-universet, for de som endnu ikke har prøvet nogle af seriens bedre spil.

Pokémon Ranger: Guardian SignsPokémon Ranger: Guardian Signs
05 Gamereactor Danmark
5 / 10
+
Let at lære for alle. Mange timers spil. Ukulele Pichu.
-
Det er alt sammen for let. Manglende variation. Mangler dybde.
BETA +