Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

JOHN DALY'S PROSTROKE GOLF

Michael går på greenen med Move i hånden. Læs med hvordan det går...


Det har været et forholdsvis stille efterår for Playstation Move. Sony mener selv at salgstallene ser ganske fornuftige ud, men som andre ejere af denne magiske tryllestav nok vil kunne nikke genkendende til, så har muligheden for at skaffe sig et par gode Move spil været ganske snæver.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Move er et ganske præcist stykke legetøj. Og netop præcision må siges at være i højsædet, når man i John Dalys navn løfter køllerne og forsøger sig som professionel kuglemaestro.

Integrationen af Playstation Move er helt eksemplarisk udført, men samtidig ganske nådesløs overfor nye spillere, og man må derfor forberede sig på at ramme bunkere, søer og træer på de første mange drives. Der er lagt op til en god stribe af træningssessioner, hvor man skal forsøge at slå en virtuel John Daly i en række af udfordringer. Daly nøjes ikke blot med at levere de samme tre opløftende kommentarer til hvert slag, men viser sig ganske hurtigt at være en ganske ond modspiller.

John Daly's Prostroke Golf
Dette er en annonce:

Jeg indrømmer blankt at der skulle fem forsøg til før John Daly måtte se sig slået i den første udfordring, og var jeg ikke allerede på daværende tidspunkt i gang med at forbande virtuelle Daly, så skulle det vise sig at disse svovl- og koldsvedsfremkaldende udfordringer var et must for at få låst op for turneringerne. Det virker på sin vis unødvendigt at tvinge spilleren til at gennemgå alle træningspasser, for at få adgang til hovedspillet... og dog.

Dette er en annonce:

For udover disse relativt korte turneringer og førnævnte udfordringer, så gemmer der sig rent faktisk ikke meget mere i Dalys verden. Det skulle lige være at øve sig på sit skud, der uden megen konkurrence må siges at være det mest plausible ved spillet.

John Daly's Prostroke Golf

Der er absolut ingen tvivl om, at ProStroke Golf er blandt de bedre spil at teste sit nye Move legetøj med. Det er desværre ikke på grund af indholdet, men i stedet den skarpe præcision i selve udførelsen af et drive. Alt, lige fra at placere hvor bolden skal sendes hen til udskiftning af køller, er ganske lige til, og kræver kun ganske lidt tilvænning. Når man er klar til at føre skuddet, peges Move mod et punkt på gulvet, hvorefter spillet placerer den virtuelle kugle lige præcis der. Udfordringen og den reelle magi skal findes ved, at man kan fintune sit skud ved at regulere hvilken vinkel man vil slå til bolden fra, hvor hårdt skuddet skal føres og hvordan man vender og drejer sit håndled. Man kan let og elegant udføre små træningsskud for at finjustere sit drive, før man holder Move-knappen inde og sender kuglen afsted.

Desværre dækker behandlingen af skuddene også over det eneste nævneværdige, der foregår på de mange baner. Der er absolut intet der vidner om at du spiller med professionelle golfspillere, for publikum har bogstaveligt talt aldrig set mere livløse ud. De hverken hepper eller bevæger sig, når der sker noget, og det må siges at være godt det samme, for John Daly og kompagni både taler og slår til Søren som var det et ironisk statement, og jeg kan kun være enig.

John Daly's ProStroke Golf virker nemlig helt utroligt godt. Styringen er god og indbydende, men overskygges hurtigt af manglende gøremål, håbløst tørre og uinspirerede miljøer og et lydspor, der mere eller mindre kun tæller John Dalys tre gentagende powersætninger efter hvert slag. ProStroke Golf skal derfor kun anskaffes, hvis man ønsker at afprøve sit nye Move værktøj, og selv der foreslår jeg hellere ethvert andet golfspil.

John Daly's Prostroke Golf
04 Gamereactor Danmark
4 / 10
+
Flydende, præcis og lækker kontrol.
-
Manglende indhold, tirrende træningspas, middelmådig grafik og forfærdeligt lydspor.
Dette er en annonce: