Disney Epic Mickey
Mickey Mouse skal redde en hærget verden for glemte tegnefilmsfigurer i sit mest storslåede eventyr nogensinde.
Det er dårligt nok en måned siden jeg landede i Texas for at besøge Warren Spector og resten af Junction Point, for at se deres dengang endnu ufærdige Disney Epic Mickey. Havde du spurgt mig for et år siden, ville jeg ikke have haft meget fidus til spillet, men siden sommerens E3-messe er min interesse bare steget og steget. Og det kulminerede altså under denne tur, hvor jeg så og prøvede et dybt imponerende spil, der ramte rigtigt på alle punkter, og havde et enormt potentiale. Jeg har spændt gået og ventet på mit anmeldereksemplar, lige siden jeg steg på flyveren hjem.
Nu er spillet så endelig havnet på mit bord, og jeg var temmelig spændt, da jeg lagde skiven i min Wii. For selvom alt hvad jeg hidtil havde set af spillet var rigtig godt, så var det også kun brudstykker af den samlede oplevelse, og jeg anede ikke om spillet ville fungere i en større kontekst. Men den ængstelighed blev hurtigt erstattet af en afslappet indre ro og barnlig glæde, for Disney Epic Mickey lever op til alle mine temmelig høje forventninger.
Spillet foregår i Wasteland, en magisk verden skabt af troldmanden Yen Sid til at huse alle de tegnefilmsfigurer, vi andre har glemt. Wasteland regeres af Oswald the Lucky Rabbit, Walt Disneys første tegnefilmsfigur. Han er dybt misundelig på spillets hovedperson, Mickey Mouse, som han mener har stjålet al den hæder og succes, der retmæssigt burde have været Oswalds.
Som regent sørger han dog for at Wasteland er et dejligt sted at være for sine mange indbyggere - indtil Mickey en dag forvilder sig ind i Yen Sids kammer, og i et anfald af narrestreger leger med troldmandens magiske maling. Han får skabt et mystisk og uhyggeligt væsen kaldet Shadow Blot (der på dansk hedder Skyggeklatten - hele spillet kan spilles på dansk), og i panik vælter han fortynder udover den miniaturemodel, der udgør Wasteland. Mickey flygter, Wasteland ligger i ruiner, og Skyggeklatten undslipper ned i de glemte tegnefilmsfigurers verden.
Lang tid senere bliver Mickey kidnappet af Skyggeklatten, der hiver ham tilbage ned i Wasteland, og sammen med en gal doktor forsøger at stjæle hans hjerte. Mickey slipper fri med nød og næppe, men er nu fanget i en mystisk verden, han ikke helt forstår. For at komme hjem, må han nu forsone sig med Oswald, besejre Skyggeklatten og redde Wasteland. Eventyret kan begynde!
Den centrale mekanik i Disney Epic Mickey drejer sig om maling og fortynder. Wasteland er en tegnefilmsverden, og derfor kan en lang række genstande, fra tønder og buske til hele huse, fjernes ved at sprøjte fortynder på dem. Og man kan efterfølgende bringe dem tilbage igen ved at sprøjte maling. Som sagt er Wasteland er blevet hærget af det, indbyggerne kalder den store Fortynder-katastrofe, og derfor kan man overalt finde konturer af platforme, vægge, bygninger og genstande, som Mickey kan fylde ud med maling og derved åbne for nye veje gennem landskabet.
Maling og fortynder er også Mickeys primære våben. Skyggeklattens håndlangere, de såkaldte Splatters, kan bekæmpes ved at overdynge dem med fortynder, så de går i opløsning. Vælger man i stedet at sprøjte dem med maling, bliver de Mickeys venner, og kæmper ved hans side.
Det er en fryd at løbe rundt i Wasteland. Hovedopgaven i de fleste baner kan klares på relativt kort tid, men kigger man sig omkring et øjeblik, er der altid noget, der fanger ens opmærksomhed. En lysende genstand på taget af en bygning, omridset af en kiste, en lille fakkel der lyser op - små ting, der straks får en til at tænke "der vil jeg op!" Der er altid et væld sideopgaver, som ting der skal findes og folk der skal reddes, og vil man løse dem, er man nødt til at gå på opdagelse og udforske omgivelserne.
Her er fortynder/maling-mekanikken en sand gave til spildesignerne, for det betyder at spillet ikke kun er afhængig af de sædvanlige platformselementer (som i øvrigt er bundsolide i Disney Epic Mickey), men at hemmelige gange, hulrum og platforme kan være skjult stort set over alt. Nogle gange er et gulv kun et gulv, eller en væg kun en væg, men andre gange ligger der skjulte skatte gemt bag dem. Derfor lærer man hurtigt at bruge sin fortynder flittigt, og spotte omridsene af de afsatser og platforme, der kan fyldes ud med maling og måske bringe en nærmere sit mål.
Og når man så får sin belønning, uanset om det bare er en samlernål (der ikke har andre funktioner end at man kan samle på dem), lidt concept art, eller en genstand man faktisk skal bruge til et quest, så føler man altid man har opnået noget.
Mange opgaver kan løses på flere måder. Nogle gange skal man for eksempel finde og aktivere en række tandhjul for at åbne en dør, så man kan komme videre. Men tit kan den opgave også klares ved at finde og befri en Gremlin, der så ordner døren for en. Ofte er der flere veje til til samme mål, hvor den sværeste også som regel er den hurtigste.
Man er hyppigt nødt til at træffe valg - om man vil hjælpe den ene eller den anden person, befri nogen eller ej, og så videre. Udviklerne har gjort et stort nummer ud af at spillet ikke moraliserer eller dømmer over dine valg, og tit er der heller ikke nogen åbenlys "rigtig" eller "forkert" beslutning. Der er dog tidspunkter, hvor jeg synes det ene valg virker langt mere fordelagtigt end det andet, og den lille hjælper-figur Gus, der guider en gennem spillet, er ikke bleg for at give en dårlig samvittighed en gang i mellem.
Spillet holder styr på hvordan og hvor meget man bruger maling og fortynder, og de mange figurers holdning til Mickey afspejler disse valg. Det lover godt for genspilsværdien, og man skal igennem Disney Epic Mickey mindst to gange (og sikkert flere), hvis man vil være sikker på at se alt.
Det er velkendt at Wii-maskinen ikke når sine konkurrenter til sokkeholderne, når det kommer til grafisk formåen, men alligevel er Disney Epic Mickey en fornøjelse at se på. Det er et skoleeksempel på at HD-opløsning og shadere ikke er alt i verden, og at man kan komme utrolig langt med den rette art direction. Tegnefilmsstilen passer perfekt til Nintendos konsol, og alle områder virker levende, troværdige og fulde af detaljer. Animationerne af både venner og fjender er helt i top, og alle figurene er enormt udtryksfulde. På dette punkt når spillet et niveau, der sagtens kan matche klassiske animationsfilm fra Disney og Pixar. Imponerende!
Lydsiden er også glimrende. Der er ikke stemmeskuespil, og al dialog foregår i stedet som tekst akkompagneret af små bjæffelyde fra figurene, i stil med japanske rollespil. Det virker måske lidt gammeldags, men fungerer fint. Musikken fortjener også at blive fremhævet, og alt efter situationen veksler den gnidningsfrit mellem hyggelig og dramatisk. Der er mange gode og mindeværdige temaer undervejs, og man kommer hurtigt til at gå og nynne dem for sig selv, når man ikke spiller.
Disney Epic Mickey har nærmest det hele. Originale ideer, afvekslende og finpudset gameplay, en stærk billede- og lydside, humor, udfordringer og godt med genspilningsværdi. Det er et spil stort set uden svage sider, og alting fungerer bare - og ganske godt. Hvis jeg skal rejse nogen ankepunkter, så må det være at det er et Disney-spil på godt og ondt. Hvis man ikke automatisk associerer Disney med glade barndomsminder, ikke har været fast seer af Disney Sjov eller læser af Anders And & Co., eller bare ikke synes om tegnefilm generelt, så har spillet måske ikke den store appeal.
Men hvis man ikke har noget imod ideen om et spil med Mickey Mouse i hovedrollen, så er Disney Epic Mickey uden tvivl et af de bedste spil man kan få til Wii, og sandsynligvis det bedste, der ikke er lavet af Nintendo. Det er sjovt, charmerende, afsindigt finpudset, stærkt underholdende og ganske udfordrende. Jeg har nydt hvert eneste øjeblik i selskab med Mickey, Oswald, Sorteper, Klavs Krikke, Animatroniske Fedtmule og alle de andre, og har allerede planer om mindst en gennemspilning mere. Hvis du er til platformsspil eller eventyr, må du ikke gå glip af Mickeys rejse gennem Wasteland.
- Skrevet af: professorsnape2011-01-13 13:21kammeraet er utroligt frustrerende. Det kan nemt få mig til at slukke maskinen.
Skrevet af: JØP2011-01-11 20:08Hvorfor har ingen nævnt, at spillet kun kan spilles med danske tekster og tale, når det er købt i Danmark!?
Skrevet af: MartinRasmussen2010-12-05 17:46Det her spil ender med at komme til PS3 med Move features..
Skrevet af: dres-dk2010-12-01 14:31Wow, jeg fald lige over Game Spot video anmeldelse. Damn de er negative ang. Epic Mickey. Det er næsten helt komisk at høre, når man lige har læst anmeldelsen fra GR og IGN. Videoen er bare en lang klage over hvor ringe de synes spillet er.:
http://www.gamespot.com/wii/adventure/disneyepicmickey/video/6
284707?tag=topslot;watchlink;1
De ender med at give det 6/10 lige som Eurogamer.
Igen, det er virkelig et spil der deler vandene her. Mon det er fordi der generelt ikke kommer så mange 3d platform spil længere, og derfor anmelderne har meget forskellige referencer at sammenlige med.
Epic Mickey er i hvert fald et godt eksempel på at en anmeldelse først og fremmest er subjektiv, og at man ikke skal gå så meget op i karakteren de forskellige sider giver. Og det viser bare hvor grotesk den lange debat om GT5's karakter på GR egentlig var. Det er jo bare én persons holdning til spillet.
Skrevet af: Abild2010-11-30 20:07Kameraet er ikke optimalt, men det er til at leve med, fordi resten af spillet er awesome
Vil dog nok også "kun" give det 7-8/10
Men det er stadigvæk ret godt!
Skrevet af: dres-dk2010-11-29 14:11@Aalborg
Du er åbenbart ikke den eneste.
Eurogamer gav kun spillet 6/10 og mente slet ikke at spillet passede til karakteren Mickey.
Desuden nævnte de at kammeret ikke var særlig nemt at styre. Er det noget du er enig i?
Spillet deler åbenbart vandende. DKC : Returns og Sonic Coloars er spil som jeg nu ser mere frem til at spille, og også dem jeg køber først.
Skrevet af: Aalborg2010-11-29 13:44Jeg må indrømme jeg er en smule skuffet..
2D elementerne er fremragende.. er vild med Mickey i farve og old-school baggrundsgrafik..
Synes bare der sker for lidt
7/10
Skrevet af: Ak-master2010-11-27 14:47...yeah. Donkey Kong og Epic Mickey er kommet på ønskesedlen til jul.
Skrevet af: dres-dk2010-11-27 13:39@Ak-master
Du kunne evt. investere i den nye Classic controller Pro. Den skulle være bedre at holde på:
http://www.coolshop.dk/catalog/product/61510-nintendo-wii--classi
c-controller-pro-black--for-wii
Anmelderen fra IGN skriver om DKC Returns:
"The game plays with the Wii remote exclusively or with the nunchuk/Wii Remote pairing, but I had far better luck and tighter control using the Wii remote by itself. The game actually requires waggle motions for a variety of controls, from ground stomps to quick rolls depending on which direction is being pressed. I actually had several cheap deaths happen with the Nunchuk pairing during the "waggle" control - if the analog stick is pushed even a fraction left or right when you thrust the controllers for a ground pound, the game will send Donkey Kong into a roll instead and many times right off the edge of a platform. This issue rarely happens on the D-pad because it's either pressed or it's not - there's no in-between to get in the way and confuse the game. "
http://wii.ign.com/articles/113/1135734p1.html
Så jep, Wii mote skulle være den bedste styring til spillet.
En vigtig pointe fra anmeldelsen:
"Understand there are times where you'll want to throw your controller against a wall -- Donkey Kong Country Returns is not a cakewalk. It's a hardcore challenge for the hardcore gamer, and because of its difficulty, it offers an amazing sense of satisfaction when you've completed a level that's kicked your butt five ways to Sunday."
Så man skal være klar på en udfordring. Men de giver spillet et 9 tal, og 9.5 i Lasting Appeal. Så det altså ikke bare et lille arkade spil, som dem man finder på HD konsollernes online services.
Skrevet af: Ak-master2010-11-27 13:29Epic Mickey har jeg intet i mod at bruge Nunchuck og Wiimote til, da man jo umiddelbart skal bruge motioncontroll en del.
Men hey, kan man bruge Wii-mote only i Donkey Kong Returns, så er det noget helt andet. Wii-mote alene er ok. Bedre end Classiccontrolleren, som er dårlig at holde om. Men en PS3 controller er nu stadig at fortrække (IMO), når man ikke bruger motioncontrol (og PS3controlleren har jo faktisk også noget motioncontrol: sixaxis)
Dog bliver det i længden trægt at sidde med Wiimote og nunchuck, og i SMG ville jeg nogle gange ønske, jeg sad med en PS3 controller.
Skrevet af: The_Dude2010-11-27 12:53Ingen Wii uden komponent og køb officielle for at være sikker på kvaliteten
Skrevet af: dres-dk2010-11-27 12:21@misuma
Dette er lige netop hvad du får, ved at bruge et kompotent kabel.
Den lettere flimren skyldes udelukkende at du bruger almindeligt RGB stick. Signalet fra sådan et kabel er simpelthen for dårligt til moderne fladskærme.
Du kan med lidt god vilje sammenligne kompotent vs RGB, med Analogt vs Digitalt TV signal, og den forskel der er i billedkvalitet.
Men når alt kommer til alt, så ser Wii spil bare bedre ud på gamle billedrørs TV, synes jeg. Netop fordi man ikke ser alle detaljerne, så virker det bare mere smooth, og ikke så grynet.
Især gamle NES og SNES spil ser jo ikke specielt gode ud på LCd skærme.
Der er en grund til, at forskellige emulatorer man kan få til PC, har nogle grafik funktioner/motorer man kan slå fra og til, så man bedre kan gengive det gamle billedrørs udseende.
Skrevet af: misuma2010-11-27 12:14Jeg forventer skam heller ikke at grafikken forbedres på nogen måde, men en reducering af det "grynede" look og måske endda at den lettere flimren forsvinder. Måske har skærmes størrelse på 46" noget at sige.
Det er ingen problemer hvis jeg bruger 360'eren eller PS3'eren i stuen.- Skrevet af: Tsunami2010-11-27 11:49Citerer dres-dk:
Grafikken bliver ikke flottere, men billedet står bare mere skarpt og farverne kommer bedre igennem, synes jeg
Ja, det er ret vigtigt at understrege at det grafiske ikke højnes, men at billedet derimod står skarpere. Jeg er ihvertfald glad for at have kylet penge efter komponent.
Skrevet af: dres-dk2010-11-27 11:47@misuma
Fuck nogle amatører i Fona
Jeg fandt det her på nettet:
http://www.coolshop.dk/catalog/product/51909-nintendo-wii--comp
onent-video-cable-nintendo--for-wii
Jeg har selv i kompotent kabel liggende, selvom jeg stadig kun har et gammelt billedrørs TV.
Men jeg har tit min Wii med over til kammerater, som har et LCD fladskærme, og her bruger jeg det så. Og ja, der er bestemt en forskel at se, selvom den ikke vildt stor. Grafikken bliver ikke flottere, men billedet står bare mere skarpt og farverne kommer bedre igennem, synes jeg.- Skrevet af: Tsunami2010-11-27 11:46Citerer misuma:
fyren i Fona tvivlede nærmest på dets eksistens og hvis det gjorde, om det så overhovedet ville hjælpe....whatever
Jamen altså...!
Mine lokale spilpushere : BB, Game & Gamestop, de har alle komponentkabler til Wii.
Og ham Fona gutten har tydeligvis ikke tjek på sit arbejde! Missy, sørg for at købe fra en ordentlig hjemmeside. Siger ikke at der er noget galt med konsol-chips, det ved jeg ikke, men tjek andre sites også
Skrevet af: dres-dk2010-11-27 11:41Sonic Colours kan spilles med classic controller.
Det sidste Sonic spil, Sonic Unleashed, var ikke særlig godt med motion control. Men fik man en classic controller i hånden, så kørte det bare derudaf.
Jeg mener hverken DKC Returns eller Kirby's Epic Yarn har classic controller support. Dem skal man spille med kun Wii-moten, lige som NSMB:Wii. Men Det gør mig bestemt ikke noget, tværtimod vil jeg sige. Elskede den klassiske NES styring i NSMB:Wii. Det giver sådan en fed nostalgisk følelse
.
Jeg har heller ikke noget imod Mote&Nunchuck styring, hvis det er lavet ordentligt, som tilfældet er i Super Mario Galaxy 1 og 2. Og den form for styring ser også ud til at være lavet ordentligt i Epic Micky, hvor motion funktionen i Wii moten bliver brugt meget kreativt i gameplayet. Det har jeg bestemt heller intet imod.
Skrevet af: misuma2010-11-27 11:32Så gik jagten efter en Wii Component kabel, jeg prøvede i Føtex, BR, Blockbuster og Fona. Ingen held og fyren i Fona tvivlede nærmest på dets eksistens og hvis det gjorde, om det så overhovedet ville hjælpe....whatever
Konsol-chips.dk...here I come!
Skrevet af: ghik162010-11-27 11:05Jeg mener altså også at Donkey Kong kan spilles med den såkaldte Classic Controller på Wii'en. Den kan du jo bare købe?
Men jeg er enig med dig i, at Wii fornemmelsen ikke altid er lige så god som Playstations. Man burde kunne få et online ID, altså en online bruger som PSN, og så ville trophies også passe godt ind.
De kunne jo bare kalde dem Wii-Goals eller noget.
Skrevet af: Ak-master2010-11-27 09:48Donkey Kong minder bare lidt om andre arcadespil, 2d platform baner med fin grafik. (det har selvfølgelig mere indhold)
Men den største grund til, at jeg fortrækker PS3, når det gælder platformspil som Donkey Kong, er, at man kan spille spillet med en normal controller. At sidde med Wiimote og nunchuck er pisse irriterende, når motioncontrol ikke engang bruges.
Er Sly, J&D og R&C 'Sony'? Sikkert, men så er min favoritgenre sony-platformspil.
Skrevet af: The_Dude2010-11-26 23:52Donkey Kong ikke stort :o?
Og hvorfor er det at folk har så svært ved at købe de gode 3. Parts spil til Wii og så samtidig bruge undskyldningen at der ingen gode spil er/kommer. Det hænger ikke helt sammen.
Er Sly, J&D og Ratchet ikke lidt for "Sony" så
?
Skrevet af: Ak-master2010-11-26 23:40Citerer dres-dk:Jeg mente du var total fjollet med platform spil, lige som mig?
Jo vist. Spillet skal da nok også ejes, men PS3 er min foretrukne maskine.
Du nævner også nogle interessante spil, men det kan godt blive lidt for 'Nintendo'. Kan godt lide spil som Sly, Jak and Daxter og Ratchet også. Altså platform men med et twist. Nintendo er gode og flittige med 2d platformspil, men tror måske min platformforelskelse ligger i de lidt mere anderledes platformspil - lidt ligesom Epic Mickey også.
Problemet er at Wii lidt er en dødssejler for mig. Gider ikke rigtigt spille på den. Bortset fra de HELT store titler som Zelda og Super Mario Galaxy. Ville derfor fortrække at de gode platformspil kom til PS3, hvor de med større sandsynlighed ville blive købt af mig.
Jeg forstiller mig Donkey Kong Returns på Xbox Arcade, hvor jeg bestemt ville købe det. Det virker ikke så stort, det spil. (ligesom jeg forstillede mig Modnation værende arcade'ish spil)
Skrevet af: dres-dk2010-11-26 21:53@Ak-master
Epic Micky kommer nok ikke til HD konsollerne.
Det virker ikke som om at udgiverne længere tror på, at platform spil kan sælge på HD konsollerne. Det er ret trist.
Se bare SEGA. Deres nyeste Sonic spil er kun udkommet til Wii. Og så er det endda det bedste 3d Sonic i 10 år.
Jeg mente du var total fjollet med platform spil, lige som jeg? Så burde Wii da blive din foretrukne platform. Det er i hvert fald min.
Som jeg skrev i en tidligere kommentar, så er Wii godt nok blevet denne generations "Platforms-spil" konsol.
Epic Micky, Sonic Colours, DKC Returns og Kirby's Epic Yarn er bare de seneste fede platform titler der er udkommet til Wii, eller som kommer snart. Og i forvejen er der rigtig mange fede platform titler på konsollen, især 2d og 3d Mario spillene.
Skrevet af: Spade_skuret2010-11-26 21:49Jeg tror at jeg indenfor den nærmeste fremtid render ned og køber dette spil =) Det ser ud til at være et spil, som er værd at eje.
Er glad for, at dette spil rent faktisk har en rimelig god chance for at leve op til de forventninger, som jeg fik, da jeg så de første stykker concept art til spillet.
Tsunami > Come on! MartinRasmussen er jo 100% en Microsoft ansat, som prøver at give PS3-fanboys et endnu dårligere ry!
Konspirations teorier længe leve! HURRA! HURRA! HURRA!
Skrevet af: Fox-Mulder2010-11-26 21:01Det får 10/10 af mig!
| Grafik: | 9 |
| Gameplay: | 9 |
| Lyd: | 9 |
| Holdbarhed: | 9 |
| Vores karakter: | 9/10 |
- Format:Wii
- Genre:Platform
- Udvikler:Junction Point Software
- Udgiver:Disney Interactive Studios
- Antal spillere:1
- Aldersgrænse:Fra 7 år
- Premiere:26 november 2010
- Epic Mickey 2: Power of Illusion Nintendo 3DS
- Super Mario Galaxy Wii
- Tink Multi
- Voodoo Vince Xbox
- Epic Mickey 2: The Power of Two Multi
- Rayman Origins Multi
- Crash Bandicoot: The Wrath of Cortex Multi
- Ratchet & Clank: A Crack in Time PS3
- Rayman 2: The Great Escape DC
- Banjo-Kazooie XBLA/Xbox 360

Første PlayStation 4 hardware-teaser

Ny Batman: Arkham Origins-trailer

Se Resident Evil: Revelations på Wii U

Se Wonderful 101-forsiden her






























































