Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

DONKEY KONG COUNTRY RETURNS

Alles yndlingsgorilla vender endelig tilbage med sit eget platformsspil. Er det et herligt gensyn, eller er pelsen blevet grå og kedelig?


Lad dig ikke narre af de sprælske farver og hovedfigurens store abegrin. Donkey Kong Country Returns er svært. Bag det charmerende og kulørte ydre ligger et af årets hårdeste platformspil, der er drilsk og djævelsk nok til at få selv den mest tålmodige og rolige mini-buddha til at smide controlleren fra sig i frustration.

Dermed ikke sagt at spillet er dårligt - det er tværtimod abeskønt (og jeg lover at stoppe med de simianske ordspil nu). Jeg synes bare du skal vide hvad du går ind til.

Donkey Kong Country-serien startede tilbage på Super Nintendo, og vi har ikke set noget til serien i over 14 år. Og det er egentlig underligt, for det var en af de bedst sælgende serier til den gamle 16-bit konsol. Det nærmeste vi kommer er Donkey Kong 64, der tog springet til 3D-verdener, men det er stadig 10 år siden. Ellers har den ikoniske gorilla været henvist til rytmespil og gæsteoptrædener.
Men 2D-platformsspil har fået en mindre renæssance de seneste par år, og derfor er Kong endelig med i en regulær efterfølger. Og det er et herligt gensyn! Donkey Kong viser ingen alderstegn, men fremstår i stedet lige så frisk og opfindsom, som dengang det første Country-spil udkom.

Donkey Kong Country Returns
Dette er en annonce:

Historie er der ikke meget af - noget med nogle Tiki-guder, der er dukket op fra vulkanen i midten af Kongs ø. De har hypnotiseret alle dyrene på øen og fået dem til at stjæle alle Kong-klanens bananer. Den vinder næppe nogen litteraturpriser, men det er også underordnet. For det er gameplayet der tæller.

Som sagt er spillet svært, og man bliver udfordret nærmest konstant. Det starter blødt ud, men omkring den fjerde af spillets otte verdener bliver der skruet gevaldigt op for sværhedsgraden. Både reaktionsevner, timing og tålmodighed bliver sat på en hård prøve. Platforme der forsvinder under en, og hop man kun har én chance for at lande, bliver hurtigt hverdagskost. Der er næsten ingen plads til fejl, og der bliver kastet nye typer udfordringer og mekanikker efter en hurtigt nok til, at man aldrig rigtig falder til ro eller for alvor kan slappe af.

Når man så endelig når gennem en bane er følelsen selvfølgelig også så meget mere tilfredsstillende, men der var flere gange under min vej gennem Donkey Kong Country Returns at jeg simpelthen måtte lægge spillet fra mig i raseri og frustration. Temperamentsfulde personer gør nok klogt i kun at nyde spillet i kortere doser, da man ellers løber en alvorlig risiko for at både spil, Wii og fjernsyn får en tur ud af vinduet.

Donkey Kong Country Returns

Men det er ikke fordi spillet bruger billige tricks. Med undtagelse af minevognsbanerne, hvor der til tider kommer udfordringer, som jeg ikke mener man har en jordisk chance for at klare første gang, så kan man som regel kun give sig selv skylden når man fejler. Styringen er fremragende, og Kong har præcis den rette tyngde og svæven i sine hop. Man kan styre enten med Wiimote og Nunchuk sammen, eller være oldschool og spille med Wiimoten sidelæns. Det er smag og behag om man foretrækker det ene frem for det andet. Dog har Nunchuk-løsningen den fordel, at man ikke skal holde en knap nede for at løbe hurtigt.

Min eneste anke i forhold til styringen er rystemekanikkerne. Man skal jævnligt puste til diverse ting, og det gøres ved at trykke ned og ryste controlleren. Andre gange skal man lave et rulle-trick, hvilket gøres ved at trykke fremad og ryste. De to bevægelser ligger tæt nok på hinanden til, at man flere gange kommer til at rulle i stedet for at puste. Det kommer til at koste et par liv undervejs, og burde være implementeret bedre. Men ellers sidder styringen lige i skabet.

Og selv når man sidder uhjælpeligt fast, er der en vej ud. Dør man otte gange i træk, får man nemlig mulighed for at aktivere den såkaldte Super Guide. Har man spillet New Super Mario Bros. Wii kender man allerede funktionen: En sølvgrå udgave af Kong løber banen igennem for en, og man kan til enhver tid overtage styringen igen. Eneste straf for at "snyde" på denne måde er, at man ikke får lov at beholde de bananer og andre collectibles man samler, hvilket virker som en fair pris.

Donkey Kong Country Returns

Man skal ikke kigge på mange billeder for at indse, at Donkey Kong Country Returns er afsindigt flot. Der er stor variation i både figur- og banedesign, og kvaliteten er i top hele vejen. Hver verden har sin egen klare stil, og der er altid liv og aktivitet i baggrunden. I enkelte baner kan man også spore inspiration fra danske Limbo, når Kong, fjender og resten af banen bliver tegnet som sorte silhuetter. Flyvende piratskibe, rullende kampesten, kæmpe blæksprutter og sammenstyrtende ruiner er blandt de ting der bydes på undervejs, og det hele sprudler af kreativitet og charme. Jeg sagde det også om Disney Epic Mickey, men Donkey Kong Country Returns viser endnu en gang, at selvom Wii måske mangler hestekræfter, så kan den sagtens følge med de store konsoller på den visuelle front med den rette art direction.

Lige som førnævnte New Super Mario Bros. Wii byder spillet også på co-op, dog kun for to spillere. Spiller to indtager rollen som Diddy Kong, der normalt sidder på ryggen af Donkey. Abefesten (beklager, jeg kunne ikke dy mig) bliver om noget endnu mere kaotisk og sjov med en ekstra spiller, og visse steder også sværere. Især i de baner hvor platformene falder sammen under en, og der stilles store krav til timing og reaktionsevne, er det næsten en ulempe at være to. Begge spillere bruger ekstraliv fra samme pulje, så man må ofte forbi Cranky Kongs butik for at købe flere undervejs.

Heldigvis kan Diddy også i co-op hoppe op på ryggen af Donkey, så den mere øvede spiller på den måde kan bære den mindre erfarne igennem. Og så længe én spiller holder sig i live, bliver man ikke sat tilbage når man dør, hvilket letter frustrationsniveauet en smule. Især når det kommer til bosskampe, kan det være en stor fordel med en ekstra spiller.

Donkey Kong Country Returns er et stærkt comeback til en af Nintendos mere forsømte serier, og man er nødt til at undre sig over at det ikke er sket noget før. Retro Studios har gjort et fremragende arbejde med at bringe det 16 år gamle koncept frem i tiden, og det virker mere aktuelt end nogensinde. Det er et herligt 2D-platformsspil, som ingen fan af genren bør gå glip af. Men man skal være indstillet på en udfordring, for sværhedsgraden er temmelig høj. Det er sjovt, men bestemt ikke let.

Donkey Kong Country Returns
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Flot, charmerende, sjovt, meget udfordrende
-
Lidt for frustrerende til tider

Brugeranmeldelser

  • Molle13
    Alle med den mindste nostalgi for den "charmerende" abe kan ikke andet end at blive en smule spændte, når de for første gang i alt for lang... 7/10
Dette er en annonce:
BETA +