Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

WORLD OF WARCRAFT: CATACLYSM

Kataklysmen er over os! Azeroth ligger i ruiner! Blizzard er klar med den mest ambitiøse World of Warcraft-udvidelse, de endnu har lavet


World of Warcraft har en del år på bagen, seks af dem helt nøjagtigt, og det har længe kunne mærkes. Ikke så meget på den tekniske side - hver udvidelse har medført en væsentlig opgradering af grafikmotoren, og spillets let karikerede visuelle stil har gjort sit til at dække både grå hår og rynker.

Nej, alderen kan mærkes andre steder. To udvidelser senere består halvdelen af vejen fra level 1 til 60 stadig af de samme zoner, quests og dungeons som den gjorde for seks år siden. Selvom man er fristet af tanken om at lave sig en ny figur med en ny klasse, er udsigten til endnu en gang at gå igennem den nærmest uendelige grind i Barrens, trave rundt i Desolace indtil ens humør er lige så gråt som omgivelserne, eller fare uhjælpeligt vild dybt nede i Blackrock Depths, nok til at fjerne al motivation igen.

For selvom World of Warcraft på alle punkter er blevet et bedre spil med hver udvidelse, så har det stadig den enorme klods om benet, der hedder Kalimdor og Eastern Kingdoms. Grundspillet mangler polering så det batter, mange af de gamle quests er kedelige, forvirrende og dårligt beskrevet, og visse områder, som for eksempel Azshara, er aldrig blevet lavet færdige.

Og det er vigtigt at kende den sammenhæng, for rigtigt at fatte hvor stor en bedrift Cataclysm faktisk er. Det gamle grundspil er væk. World of Warcraft er ændret for altid. Hele vejen fra level 1-60, og igen fra 80 til 85, består af spritnyt indhold. Alle zoner er lavet om, enten i drastisk eller lidt mere diskret omfang, alle quests er nye, dungeons er blevet retunet, og grafikmotoren har fået endnu en benzinindsprøjtning. I praksis er der næsten tale om et helt nyt spil.

World of Warcraft: Cataclysm
Dette er en annonce:

Listen over nye tilføjelser er velkendt, men vi tager den alligevel kort, bare for god ordens skyld. Udover de førnævnte ting er der to nye racer, nye race/klasse-kombinationer, mulighed for at bruge flyvemounts i den gamle verden, level-grænsen er hævet til 85, og der er tilføjet fem nye zoner udover de renoverede gamle.

Men sådan en opremsning formår ikke rigtig at kommunikere omfanget af ændringerne. Blizzard har gjort sig mange erfaringer med både The Burning Crusade og især Wrath of the Lich King-udvidelserne, og de har gjort brug af dem alle til genskabelsen af det gamle Azeroth.

Fra de nye startområder og hele vejen til man skal til Outland, er oplevelsen blevet forbedret og strømlinet gevaldigt. Næsten hver eneste zone har sin egen overordnede historie, hvor det er klart hvem fjenden er, og hvad der er på spil. Og mens man så løber rundt og laver quests, bygger man stille og roligt op til en endelig konfrontation med skurkene, der tit er en stor oplevelse.

Der er masser af variation denne gang. Vi slipper ikke for quests der følger formularen "dræb X monstre" eller "find X genstande fra dræbte monstre", og selvom man til tider stadig kan føle at man mest af alt slås mod Blizzards tilfældighedsgenerator, er denne type quests ikke lige så udbredte som førhen. Der er langt flere quests, der involverer køretøjer eller andre gimmicks, og brugen af phasing-systemet fra Wrath of the Lich King, der gør det muligt for designerne at lave store ændringer i den enkelte zone, afhængigt af hvor langt i en quest-linje man er kommet, er eksemplarisk. Se for eksempel vores preview af goblinernes startområde.

World of Warcraft: Cataclysm

Man oplever mere end nogensinde før, at ens bedrifter i spillet faktisk har indflydelse på verden omkring en, og selv om man inderst inde godt ved at det bare er en illusion, så er det stadig en der er nem at lade sig overbevise af.

Der er en langt større sammenhæng i questene i Cataclysm, hvor nogle områder i gamle dage føltes mere tilfældigt sammensat. Den røde tråd er væsentligt mere tydelig denne gang, og selvom spillet ikke ligefrem tager en i hånden, så bliver man konstant puffet blidt i den rigtige retning. Det minder lidt om et singleplayer-spil, og for solospillere har World of Warcraft aldrig været bedre.

Traditionen tro har Blizzard selvfølgelig også pillet ved talenttræerne. Både antallet af talentpoint og faktiske talenter er blevet nedjusteret, og som noget nyt skal man specialisere sig i ét træ, og bruge 31 point her, før man kan putte point i de andre træer. Race/klassekombinationerne er også blevet ændret, så for eksempel mennesker og udøde kan være huntere, tauren kan være palladiner, dværge kan være shamaner, og trolde druider (med punkede hanekamme i deres dyreforme)

Ændringerne i Cataclysm berører ikke kun spilmekanikker og gameplay. Geografien i Azeroth har også fået en ordentlig overhaling. Blizzard ville gerne give spillerne mulighed for også at bruge de flyvende mounts i den gamle spilverden, men den var ikke bygget med fri flyvning i tankerne, og benyttede sig af mange optiske illusioner, for at landskaber og omgivelser skulle se større ud end de var.

Så når man nu alligevel skulle bygge det meste af verdenen om fra bunden, kunne man ligeså godt lade kreativiteten få frit spil. Det betyder at designerne nu kan lade verdenen afspejle de ændringer, som World of Warcrafts fortælling har bragt med sig. Lich King og hans hær af udøde er endegyldigt slået tilbage, hvilket betyder at store dele af de gamle Plaguelands er kommet sig og blevet grønne igen. Samtidigt ligger Alliancen og Horden i åben krig, efter sammenstødet ved Angrathar og slaget om Undercity. Det betyder blandt andet skarpt optrukne fronter i det sydlige Barrens, og at byen Southshore i Hillsbrad ligger i ruiner.

World of Warcraft: Cataclysm

Og så er Deathwing selvfølgelig vendt tilbage. Han er en oldgammel drage, der sidst har optrådt i strategispillet Warcraft II, og har ligget i dvale siden da. Engang var han en af Azeroths vogtere, men er blevet sindssyg og har besluttet at udrydde alt liv i verden. Alene hans tilbagekomst har været så voldsom, at blandt andet Barrens er delt på midten af en enorm kløft og flod af lava, Thousand Needles er blevet oversvømmet, Stormwind er hærget, og store ar præger landskabet i Badlands. Kun ganske få zoner ligner stadig sig selv.

Vi kan selvfølgelig ikke tage kampen mod Deathwing direkte op endnu - det raid, hvor han er slutboss, bliver først implementeret med en patch en gang til næste år. Men udover at pryde login-skærmen, så dukker han stadig op nu og da rundt omkring i spillet og hærger - der er endda en achievement for at blive dræbt af ham.

De nye områder imponerer også med deres omfang og iderigdom. Mini-kontinentet Vashj'ir er fuldstændigt dækket af vand, og på sin vej gennem Mount Hyjal tager man et par afstikkere til andre planer. Som med de redesignede gamle zoner har de nye også en lang, kontinuerlig historie og sammenhæng, og gamle WoW-elskere kan glæde sig over endelig at få lov til at besøge Uldum og Grim Batol, der er blevet dinglet foran vores næser siden spillet oprindeligt udkom.

Fem nye zoner og fem nye levels virker måske lidt undervældende i forhold til den mængde nyt indhold som Wrath of the Lich King bragte med sig, og man kan sikkert nå level cap'et og blive raid-klar hurtigere i Cataclysm, end man kunne i forgængeren. Men man snyder sig selv, hvis man ikke også laver sig en ny figur og tager den lange tur gennem det nye Azeroth, for her er mange, mange timers underholdning at hente.

Cataclysm er uden tvivl den største og bedste udvidelse til World of Warcraft indtil nu, og får til sammenligning The Burning Crusade til at virke gammeldags, rodet og upoleret. Den er nærmest skræddersyet til at vække tidligere spilleres interesse. Når det så er sagt, så er det stadig umiskendeligt World of Warcraft, på godt og ondt. Ja, hele oplevelsen er langt mere strømlinet, fintunet og pudset af, men det er stadig de samme grundlæggende mekanikker, der bydes på. Kørte man død i spillet, fordi man var træt af hele tiden at gentage de samme handlinger, snarere end det samme indhold, er Cataclysm måske ikke helt radikal nok.

På en måde føles Cataclysm meget endegyldig. Som om dette er den sidste udvidelse, spillet kan bære, før det er på tide med en reel efterfølger eller et World of Noget Andet. Tag ikke fejl, medmindre du er fuldstændig udbrændt på World of Warcraft og nærmest har opbygget en afsky for spillet, kan du roligt anskaffe Cataclysm. Jeg kan bare ikke slippe tanken om, at vi er ved at nå til enden af hvad den seks år gamle MMO-konge kan udrette, inden det er på tide at abdicere.

World of Warcraft: Cataclysm
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Mere velpoleret og finpudset end nogensinde før, oceaner af nyt indhold, forbedringer på stort set alle fronter, også den grafiske.
-
Stort set det samme kernegameplay som for seks år siden.

Brugeranmeldelser

  • Flesherboy
    Mine damer og herrer, Mandag kl. 23:59 skete der noget magisk. Butikkerne åbnede, folk i orkerkostumer og grøn makeup stormede ind, og der vidnes om... 9/10
Dette er en annonce:
BETA +