Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

KIRBY'S EPIC YARN

En verden af garn lyder ikke umiddelbart som det mest interessante sted at gå på eventyr, men ikke desto mindre er det i en sådanne verden Nintendo her præsenterer Kirby. Læs anmeldelsen lige her...


Det er i dag tydeligere end nogensinde før, at Nintendo er en ganske speciel spiludvikler. For mens resten af spilindustrien synes at konkurrere om at lave fremtidige supersoldater, øksesvingene troldetævere og næsten nøgne amazonekrigere, befinder den japanske gigant sig et helt andet sted. Hos Nintendo er det i orden at bruge hele farvepaletten, eksperimentere med det grafiske design i andre retninger end mod fotorealisme og befolke spillene med underlige heltefigurer, og sjældent har det været mere tydelig end i Kirby's Epic Yarn.

Den lyserøde skumfidus, der normalvis har det med at spise sine fjender, puste sig stor som en ballon og svæve hvor vinden tager ham, samt bekæmpe den altid lumske King Dedede, befinder sig denne gang i en lettere alternativ spilverden. Den magtsyge Yin-Yarn har nemlig fået fingrene i en magisk strømpe (ja...) med hvilken han forvandler alt omkring sig til garn, og et redningsforsøg resulterer i at Kirby selv lider samme skæbne.

Kirby's Epic Yarn
Dette er en annonce:

Når man kun består af at stykke garn, kan det godt være lidt svært at holde noget i maven, og derfor er noget af det første man denne gang skal vende sig til, at Kirby ikke længere er i stand til at spise sine fjender. Han er dog ikke forsvarsløs, for hans nye form tillader ham også at svinge et magisk stykke garn mod sine fjender, med hvilket han piller dem fra hinanden tråd for tråd.

Kirbys unikke nye evne er dog at en krop af garn tillader ham at tranformere sig til et utal af forskellige former, eksempelvis en gravemaskine, en kælk, en gigantisk tank, et rumskib eller blot et simpelt, tyndt stykke garn, der gør det muligt at glide gennem smalle passager. Foruden at forvandle sig til en bil, er det dog banebestemt hvilken form Kirby får lov at forvandle sig til, og disse sektioner fungerer derfor oftest som en forfriskende afslutning på banerne.

Kirby's Epic Yarn

Det er dog ikke kun Kirby selv, der er blevet forvandlet til en omgang garn, men også hele den verden han bevæger sig rundt i. Patch-Land er således som banerne i ethvert Kirby-spil er flest, men med den ene forskel at det hele nu synes strikket sammen af alskens forskellige farver garn og stof. At se fjender og forhindringer man kender fra seriens tidligere spil, der nu er blevet fortolket i garn-form, er et forbavsende overbevisende trækplaster, der bliver ved med at fryde hele vejen til spillets slutning.

Garnets effekt på den omkringliggende verden er dog dybere end blot grafisk design, og Kirby har derfor mulighed for enkelte steder at gemme sig bag banens yderste lag stof, hvilket resulterer i at man kan se hans lille form "bule ud" i billedet. Endnu bedre bliver det, når man får mulighed for at hive i en af banens syninger, hvilket får den til at trække sig sammen og oftest afslører hemmeligheder. Den samme mulighed har man med knapper og lynlåse, og hver gang de manipuleres, er det selve banernes fundamenter man påvirker, hvilket altid udnyttes på snedig vis.

Kirby's Epic Yarn

Næsten lige så original som ideen om at lade hele spilverdenen være lavet af garn, er også Nintendos beslutning om at gøre Kirby udødelige i Epic Yarn. Uanset hvor mange gange du falder i et hul eller løber ind i en fjende, vil resultatet være at Kirby blot genopstår med et spil og fortsætter eventyret som om intet var sket. Er man den perfektionistiske type spiller, vil man ganske vist ærgre sig over at man mister de perler man har samlet sammen når man rammer en fjende, men er dette ikke en bekymring, kan man løbe lige igennem spillet uden en eneste gang at skulle tænke på sværhedsgraden.

For de som vil se alt hvad eventyret har at byde på, er hver bane klistret til med massevis af perler, men blot fordi man gerne vil gennemføre hver bane med en score på 100%, behøver man ikke at undvige enhver fjende eller indsamle hver og en af de mange perler. Yderligere er der tre hemmelige objekter gemt på hver bane, som hvis de findes kan bruges til at dekorere adskillige boliger i Patch-Land.

Kirby's Epic Yarn

Måske inspireret af New Super Mario Bros. Wii, har Nintendo også tilføjet eventyret muligheden for at spille i co-op. Spiller nummer to tager her kontrollen over Prince Fluff, der på trods af sin blå farve og skulende blik er ganske identisk med Kirby i sin formåen. Det er lækkert at muligheden for co-op er inkluderet, men hverken banedesign eller udfordringer synes at være designet med denne mulighed i tankerne, hvilket resulterer i en lidt tam oplevelse.

Der er ingen tvivl om at Kirby's Epic Yarn er en fornøjelig oplevelse, der specielt i de første par timers spil nærmest konstant overrasker med sine sjove garn-fortolkninger af platformgenrens mest kendte elementer. Den manglende udfordring betyder dog at man fra tid til anden mister fokus, for det er nærmest umuligt at holde opmærksomheden omkring et spil, hvor der ikke er nogen konsekvenser, uanset hvor meget man klokker i det. Desuden bør man også holde sig for hovedet, at eventyret uden problemer vil kunne gennemføres i underkanten af seks timer.

Kirby's Epic Yarn

Hvis du savner et platformspil, der er knapt så straffende som New Super Mario Bros. Wii, men som stadig vil kunne nydes med en ven, og som foregår i en af de mest originale spilverdner i lang tid, er der ingen vej uden om Kirby's Epic Yarn. De som søger udfordring og hemmeligheder nok til at holde dem kørende i lang tid efter hovedhistorien er gennemført, bør dog vige langt bort Kirby's seneste eventyr.

07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Flot grafik. Co-op. Nok originalitet til at man lige skal se næste bane. Lettilgængeligt.
-
Nærmest ingen udfordring. Søvndyssende musik.
Dette er en annonce:
BETA +