Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

KNIGHTS CONTRACT

Hvad får man, når man blander God of War med eskortmissioner og den ene lange mellemsekvens efter den anden?


Du har med garanti spillet et actionspil på et eller andet tidspunkt, hvor den fremragende underholdning på et tidspunkt blev afbrudt af en eskort-mission - hvor du er gået fra at smadre grimme monstre som du vil, til pludselig at skulle beskytte et eller andet fjols. Og fjolset har sikkert altid gået i vejen, løbet frontalt ind i fjenderne, og generelt opført sig dybt kontraproduktivt.

Mange rigtig gode spil har dem. De er næsten altid en skamplet på en ellers fremragende oplevelse, og man ånder tit et lettelsens suk, når missionen endelig er overstået, og man kan komme tilbage til de ting, der gør spillet sjovt.

Hvorfor fortæller jeg dig dette? Fordi Knights Contract i praksis er én lang eskortmission. Af den meget lidt gode slags.

Knights Contract

Det starter ellers hæderligt. Man spiller som Heinrich, udødelig ridder hvis yndlingsvåben er en overdimensioneret le. Fornuftigt udgangspunkt for en bad-ass. Man hugger løs og smadrer zombier i en stil, der ligner God of War (omend det visuelt ikke når forbilledet til sokkeholderne). Men før man ved af det støder man ind i Gretchen, en heks, som skal reddes/beskyttes/eskorteres og generelt holdes i live. Eftersom hun er heks, kaster hun selvfølgelig magi til højre og venstre, men i modsætning til den typiske fantasy-stereotyp, har hun ikke særlig lang rækkevidde. Det betyder at hun aktivt løber ind foran monstrene man hektisk forsøger at dræbe, og dermed konstant bringer sig selv i faren.

Det er pænt sagt irriterende. Man kan heale hende, men det kræver at man samler hende op og løber rundt med hende i armene, og i al den tid er man ikke i stand til at slås. Med andre ord er hende Gretchen ikke meget andet end en byrde. Knights Contract er sikkert en glimrende case til at studere hvordan spil portrætterer kvinder i forhold til ligestilling, men af de helt forkerte grunde.

Knights Contract

Ser man bort fra det allestedsnærværende eskort-element, er Knights Contract en God of War-wannabe langt under gennemsnittet. Selve kampsystemet er rimeligt - man har to knapper med angreb af forskellig styrke, der kan kædes sammen til comboer, og man kan samle fjender op og dolke dem i maven på ganske tilfredsstillende vis. Så længe der ikke er et monster, der er ved at æde Gretchen, kan man også aktivere diverse magier, som for eksempel et stort spyd, der kommer op af jorden og spidder fjenden. Det fungerer hæderligt, men man mister alligevel interessen, mest på grund af manglen på variation blandt monstrene.

Der popper jævnligt små quick time events op i forbindelse med bosskampe, ofte uden nogen form for varsel. I spil hvor QTE'er udføres ordentligt, hvor man har en chance for at se dem komme, kan de fungere fint og give anledning til spektakulære scener, men når man pludselig bare får dem smidt i ansigtet, kan de være svært frustrerende. Især når spillet ikke synes man flikkede nok med sin styrepind, og den boss man ellers havde nedkæmpet for 20 procent af sit liv igen, så man er nødt til at give ham flere stryg. For så derefter at få lov at gentage den samme langtrukne QTE igen.

Struktur-mæssigt er spillet også skruet temmelig mærkværdigt sammen. Generelt løber man ti meter, smadrer nogle monstre, løber ti meter, ser en cutscene, løber ti meter, smadrer nogle monstre, løber ti meter, ser en cutscene, gentaget i det uendelige. Og cutscenerne er lange. Forholdet mellem gameplay og mellemsekvenser er helt i skoven. I slutningen af hvert kapitel ser man en skærm, der viser hvor lang tid man har været om at komme igennem, hvor vilde komboer man har lavet, finishing moves, osv. Ifølge denne skærm brugte jeg omkring 10 minutter på hvert af de to første kapitler - men i praksis tog det over en time.

Overdrevent mange og/eller lange mellemsekvenser kan måske undskyldes, hvis vi taler Metal Gear Solid eller Yakuza, hvor kvaliteten er ret høj. Men mellemsekvenserne i Knights Contract er jammerlige. Historien er tynd, replikkerne er uden undtagelse tåkrummende pinlige, og det fører selvfølgelig også til miserabelt stemmeskuespil. Grafikken er ikke særlig pæn, sjældent passer læbernes bevægeser til ordene, og den grumme skurk er iført et kostume med så store skulderpuder, at man ikke kan se halvdelen af hans ansigt mens han taler i den scene, der ellers skal slå fast at han ikke "bare" er en led inkvisator, men har endnu skumlere motiver for sin heksejagt. Dertil kommer at teksturene på de fleste af kulisserne er dækket med grimme teksturer i lav opløsning, der ofte ligner noget min kære hund efterlod i hjørnet af bryggerset, når den havde spist for meget græs ude i haven.

Musikken er til gengæld okay. Men det er ligesom ikke helt nok til at redde helhedsindtrykket.

Knights Contract

Knights Contract er noget bras, som du bør gå i en stor, stor bue udenom. Det er dårligt udført på langt de fleste punkter, og de få steder, hvor det ikke er helt elendigt, er det stadig langt bagud i forhold til resten af markedet. Spil i stedet Enslaved: Odessey to the West - det er alt, hvad Knights Contract gerne ville være, bare lavet af dygtige folk.

Knights Contract
03 Gamereactor Danmark
3 / 10
+
Hæderlig musik, momentvis god action
-
Stupid makker-AI, pinligt ringe manuskript, alt for mange og lange mellemsekvenser, grimt, dårlige quick time events
Dette er en annonce:
BETA +