Darkspore har, trods navnet, ikke nogen nævneværdig forbindelse til Spore. Til gengæld er det en Diablo-klon med science fiction-rødder, der bringer en masse nye ideer til genren - de fleste af dem er endda gode.

For det første har du ikke kun én helt at uddele klø med, men i stedet et squad på op til tre. Du styrer kun en af dem ad gangen, men kan frit skifte mellem dem - dog med en lille cooldown. Det er ganske praktisk, at man på den måde kan få en frisk helt på banen, hvis den nuværende er tæt på at dø, eller man for eksempel har brug for en anden type angreb i den givne situation. Desuden har hver helt en såkaldt squad-evne, som de andre helte i squaden automatisk får adgang til. På den måde bidrager de, selvom de ikke er aktive.

Men der er mere krydderi på Maxis´gryderet end bare nogle nye gruppemekanikker. Heltene er fordelt på fem energityper - Plasma, Bio, Chrono, Cyber og Necro. De giver nogenlunde sig selv, og inden for hver type finder man både helte med speciale i nærkamp og afstandsangreb, med fokus på forskellige statistikker og forskellige roller, såsom tanks, skade og support.

Fjenderne er delt op i samme energityper, og dine helte tager dobbelt skade fra angreb af deres egen type. Hver bane indeholder fjender af to typer, så det gælder om at have en vis bredde i sine squads og sin samling af helte.

Altså gælder det om at mixe og matche - at finde helte, hvis evner supplerer hinanden godt, og som samtidigt dækker bredt, så man kan klare de fleste udfordringer. Det er et koncept, jeg rigtig godt kan lide.

Udvalget af helte er stort. Man starter med en enkelt, men efterhånden som man stiger i niveau, kan man låse op for flere og flere. Faktisk er her hhundred styks af slagsen, og selvom mange af dem ikke kan aktiveres, før man når et bestemt niveau, er mængden overvældende.

Hvad man ikke kan, er at skabe sin egen figur. Man kan ganske vist personliggøre dem man har, ved at justere på detaljer og farver (det er her spillets i bund og grund eneste forbindelse til Spore kommer ind), men man er begrænset til at vælge mellem de figurer, udviklerne har lavet.

Et sted, hvor Darkspore bryder med genrens traditionelle formel, er på dine figurers progression. I spil som Diablo, Torchlight osv. bliver din figur stærkere, får bedre stats og får nye evner, jo længere ind i spillet, du kommer. Sådan er det ikke her - dine heltes evner forbliver de samme, de har deres almindelige angreb og tre specialevner, og de ændrer sig aldrig. Opgraderinger af stats kommer udelukkende gennem udstyr, og deres level er kun et udtryk for deres udstyrsniveau.

Og det er her kæden hopper af. For når dine figur ikke udvikler sig, andet end at de kan klare sig mod fjender i senere baner, bliver det hurtigt hurtigt lidt ensformig. Spillet lægger op til at man anskaffer sig flere helte med andre evner, og på den måde finder den nødvendige variation, men fordi alle helte starter på level 0, betyder hvert nyt heltekøb, at man skal skrabe nyt udstyr sammen. Man kommer hurtigt til at bruge meget tid på bare det at administrere og flytte rundt på udstyr mellem sine helte, og fordi man skal finde den rette kombination af energityper og grundstats (langt det meste udstyr er nemlig også inddelt efter de fem energityper), ender man med en masse udstyr, der ikke egner sig til andet end at blive solgt. Dette er selvfølgelig grundessencen i ganske mange loot-eventyr, men her virker det bare ikke synderligt motiverende.

Det bliver et større arbejde at holde alle sine helte nogenlunde på niveau med hinanden. Mit primære squad består for eksempel af en plasma-, en chrono og en bio-helt. Det er langt fra ideelt, når jeg kommer til en bane med plasma- og chrono-fjender, men resten af mine helte har ikke højt nok level til at klare den pågældende bane, og derfor må jeg gå tilbage for at geare dem op. Det ellers smarte system med energityper ender derfor med at blive en hæmsko, og man ender hurtigt med at måtte grinde for at geare sine helte op.

Fordi det er så besværligt at geare en ny helt op, ender fristelsen til bare at beholde sit nuværende udvalg med at være ganske stor, men fordi man derfor også ender med at bruge den samme lille håndfuld angreb, bliver gameplayet - den del, hvor man faktisk smadrer monstre - ret monotont. Jeg ender med at kede mig.

Det er en skam, for jeg ville virkelig gerne synes godt om Darkspore. Det har så mange gode ideer - squad-systemet, muligheden for at mikse og matche, eller som når man i slutningen af hver bane får et stykke rigtig godt loot, men kan vælge at satse det, spille en bane mere, og potentielt modtage et endnu bedre stykke loot. Desværre holdes også denne ellers så smarte ide tilbage af, at fjender på den efterfølgende bane ofte har en energisammensætning, som min bedste squad ikke kan klare sig mod, og et niveau som min næstbedste ikke matcher.

Selv en ellers eksemplarisk veludført co-op-del kan ikke redde helhedsindtrykket. Det tager bogstaveligt talt kun ét klik at finde nogen at spille en given bane sammen med, og så længe ens helte har et niveau, der ikke er for lavt til banen, er processen fuldstændig gnidningsfri.

Der rulles automatisk om loot, mens helbreds- og energi-drops deles mellem spillerne. Maxis fortjener bestemt ros på dette punkt - det er sjældent at spil har så gode rammer for deres co-op-oplevelse, og for nogle spillere, vil dette måske være nok.

Men som sagt var det desværre ikke helt nok til at tryllebinde denne anmelder. Kerne-gameplayet halter for meget, og de gode ideer udnyttes ikke til deres fulde potentiale. I stedet ender Darkspore som et hæderligt hack'n'slash-spil, der holdes tilbage af omstændig detailstyring og tvungen repetition. Kan man leve med det, er her dog enorme mængder baner, helte og udstyr at gå i kast med.