Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

ICO AND SHADOW OF THE COLOSSUS COLLECTION

Vi har ventet længe, men endelig er opsamlingen af to af de største klassikere fra PlayStation 2-æraen her i en HD-opsamling. Vi har anmeldt Ico and Shadow of the Colossus Collection...


Fumito Ueda er lidt af et unikum, når man snakker spildesignere, og har været det lige siden han første gang blev sat i spidsen for et projekt. Godt nok var tiden dengang i 2001 en helt anden, og snakken om eskalerende budgetter for spiludvikling knap så overvældende. Alligevel må det have krævet noget helt særligt at overbevise cheferne hos Sony om at betale for udviklingen af et eventyr uden særlig meget action, historie eller egentlig tiltrækningskraft i forhold til det store marked.

Det stod klart fra første sekund, man startede Ico op, at her ikke var tale om et eventyr, der så nogen grund til at forkæle spilleren med en egentlig historie. I stedet så vi, hvordan drengen Ico blev indespærret på et stort, forladt slot, fordi han var født med to horn i panden, og børn med denne skavank skulle traditionen tro ofres til guderne. Ico undslap dog denne skæbne og gik straks i gang med et flugtforsøg, der resulterede i hans møde med Yorda, en kridhvid, spøgelsesagtig pige som af uforklarlige grunde også var blevet spærret inde på slottet.

Ico and Shadow of the Colossus Collection
Dette er en annonce:

Venskabet mellem Ico og Yorda var et af eventyrets mest unikke aspekter, men for en gang skyld ikke på den kejtede, overdrevne måde vi oftest oplever i spil. I stedet meldte panikken sig hos Yorda, hver gang slottets skyggevæsner prøvede at fange hende, og som spiller var det svært ikke at holde af drengen, når han lettere ukoordineret svingede om sig med en gammel fakkel for at skræmme dem væk.

Ico holdte Yorda i hånden og prøvede på bedste vis at føre hende gennem slottets labyrintiske netværk af gange, i håb om at de måske en dag kunne undslippe sammen, og selvom der nærmest ikke var nogen skrift eller tale i hele eventyret, var det hele kommunikeret så godt, at det var svært at give slip før man havde gjort hvad man kunne.

Dette er en annonce:

Størstedelen var spilpressen var enige om, at der var tale om noget ganske specielt, og det er måske den eneste grund til at Ueda fik lov til at påbegynde et projekt mere, for salget af Ico var nærmest ikke-eksisterende.

Ico and Shadow of the Colossus Collection

Ueda og resten af Team Ico brugte yderligere fire år på at udvikle den spirituelle efterfølger Shadow of the Colossus, og selvom historien var en anden, var fortælleteknikkerne og udtrykket de samme - dog yderligere forfinet.

Denne gang spillede man som Wander, en mandsperson man fra starten fulgte ride mod et alter, hvor han placerede den livløse kvinde Mono. En stemme gav Wander et tilbud, der lød på at han ville vække Mono til live, hvis Wander nedlage de 16 kolossale væsener, som befandt sig i den omkringliggende verden.

Igen var her tale om et eventyr, der på trods af minimal tekst og stemmeskuespil kommunikerede en unik historie klokkeklart ind på lystavlen hos alle, der gav sig tid til at nyde det hele. Rosen fra pressen var denne gang endnu større, men desværre betød det heller ikke i anden omgang det store for salgstallene.

Salgstal er dog heldigvis ikke alt, og efter flere års plageri fra de to spils mest dedikerede fans præsenterer Sony med den nye HD-opsamling ikke kun de to eventyr for en ny generation, men også i en teknisk indpakning som endelig kan leve op til den vision, som holdet bag spillene tydeligvis havde under udviklingen.

Ico and Shadow of the Colossus Collection

Der er ingen tvivl om, at man bør opleve spillene kronologisk, også selvom Ico i langt højere grad er mærket af alderen end efterfølgeren. De til tider tågede og mudrede overflader fra originalen er helt væk, og alt står dejlig skarpt. Animationen er der dog ikke blevet pillet ved, og enkelte steder viser den på ærgerlig vis sin alder. Når Ico tager Yorda i hånden og nænsomt trækker hende af sted, eller når han forsigtig kalder hende til sig, kan jeg ikke lade være med at smile. Men når han forsøger at løbe rundt, men ser ud som om han gør det mens han sidder på hug, aner jeg ikke hvad animations-holdet i sin tid tænke på - den ujævne kvalitet af animationen er desværre en genganger gennem hele eventyret.

Langt bedre står det til i Shadow of the Colossus, der i første omgang vil overvælde dem, der spillede originalen, med en silkeblød billedhastighed, og en skarphed som PlayStation 2-hardwaren kun kunne drømme om. Der var ingen tvivl om at udviklerens vision for spillet dengang var meget mere end hvad hardwaren kunne følge med til, og det kunne mærkes i form af en hakkende billedopdatering, lyseffekter som kolliderede med resten af billedet og et hoppende, ufokuseret kamera.

Som del af HD-opdateringen er Wanders rejse dog herlig at beskue, og til tider er det nærmest ubegribeligt, at det er så mange år siden originalen så dagens lys. Wander, Mono og hesten Agro ser ganske vist lidt polygonfattige ud, men kolosserne er stadig majestætiske modstandere, der både er smukke at se på og levende at bekæmpe. Animationen er også her langt bedre, og man føler stadig med helten når han slynges rundt af de enorme kolosser, selvom det naturligvis er tydeligt at se hvordan automatiske animationssystemer i dag klarer den slags langt bedre.

Ico and Shadow of the Colossus Collection

De sidste mange års videreudvikling af actioneventyr-genren har betydet, at vi efterhånden er havnet ved noget der ligner en standard-opsætning for hvordan styringen virker i disse spil, og her får man stadig et ordentlig los over skinnebenet, når man går i gang med enten Ico eller Wanders fortælling.

Icos minimale udvalg af bevægelser betyder, at problemer med en underlig knapopsætning hurtigt kan tackles, men du kan godt forvente at skulle bruge den første time eller to i Shadow of the Colossus, før det hele begynder at sidde fast. En del af forklaringen skal naturligvis findes i det specielle "greb"-system, hvor en cirkel markerer hvor lang tid Wander kan holde fast før han bliver nødt til at have en pause, men når man lige pludseligt ender med at holde adskillige knapper nede for blot at få helten til at bevæge sig, begynder problemerne at melde sig.

Ico and Shadow of the Colossus Collection

De problemer, begge spil byder på, er dog på ikke på noget tidspunkt store nok til at tage spilleglæden fra dem, som er villige til at give eventyrerne en chance. Faktisk er der ikke den store tvivl om, at de to varianter, der her er samlet i en pakke, er de bedste to versioner af spillene til dags dato. Den grafiske opdatering og stærkere hardware har gjort underværker for oplevelsen. Vigtigst er det dog, at de to spil stadig byder på stærke oplevelser, der har holdt alderdommen på afstand langt bedre end størstedelen af andre spil fra dengang, fordi de i deres essens er bygget op om langt mere standhaftige grundværdier som følelser og den gode fortælling.

Hverken Ico eller Shadow of the Colossus kan påstå at være ligeså unikke og opsigtsvækkende som de var, da de oprindeligt blev udgivet, men derfor er her stadig masser af spilmagi at finde for alle, der har lyst til to gode eventyr - og så fungerer de jo som glimrende opvarmning til Team Icos kommende The Last Guardian.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Masser af eventyr for pengene. De to bedste versioner af spillene til dato. Afpudset grafik.
-
Styringen volder stadig problemer. Animationen viser specielt i Ico sin alder.
Dette er en annonce: