Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español
Log ind medlem
amigo






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
Anmeldelse

Hard Reset

Tekst: Rasmus Lund-Hansen

Som et lyn fra fortiden har polske Flying Wild Hog lavet et skydespil med klassiske værdier, der ikke har så travlt med at skue fremad, selvom det foregår i fremtiden.

Det er ikke engang tre måneder siden, Hard Reset blev annonceret, og endnu kortere tid siden udgivelsesdatoen blev lagt fast. Og nu er det så ude. Den slags forløb ser man sjældent nutildags, og det er der måske en grund til: Hard Reset er nemlig et skydespil af en type, der egentlig hører fortiden til.

Bag Hard Resets lækre Blade Runner-inspirerede grafik og cyberpunk-miljø ligger der nemlig et skydespil af den gamle skole. Det er oplagt at drage sammenligninger med spil som Painkiller, Serious Sam og endda gode gamle Doom, for Hard Reset er et skydespil af den type, hvor historien ikke betyder det store, fjenderne kommer væltende frem i hobetal, og de fleste ildkampe foregår med knappen til at løbe baglæns trykket i bund.

Hard Reset er en retro-shooter, og stolt af det. Her er ingen coversystemer, ingen reload-knap, ingen scriptede sekvenser hvor din makker og mentor gennem hele historien dør for øjnene af dig. Der er ikke engang nogen knap til at dukke sig.

Hard Reset

Du har fra starten to våben - en automatriffel og et plasmagevær - og du får ikke flere våben i løbet af spillet. Det lyder måske lidt underligt, men det dækker over en fin og original ide. For de to, der i virkeligheden bærer navnene CLN Firearm og N.R.G. Weapon, kan nemlig opgraderes løbende gennem spillet, så de får nye og radikalt anderledes funktioner. CLN-våbnet kan for eksempel blive til et haglgevær, en granatkaster, raketstyr og andet, mens N.R.G.-våbenet kommer til at skyde med lyn, elektriske mortergranater og også bliver til en railgun.

Da jeg previewede Hard Reset i sommers, nævnte jeg, at det var svært at finde rundt i de mange våbenmuligheder i kampens hede. Det problem er heldigvis blevet løst siden da, da man i hjørnet af HUD'en kan se navnet på den aktuelle våbenkonfiguration. Det fjerner al forvirring på elegant vis.

Til hver våbenkonfiguration er der et par opgraderinger, typisk i form af secondary fire og mere skade eller hurtigere skud, og man vælger selv hvilke af dem man vil have. Opgraderingerne købes i standere rundt om i banerne og betales med N.A.N.O.-point, der optjenes ved at dræbe de større fjender eller finde hemmelige rum og skjulte steder. Den slags er Hard Reset nemlig også spækket med.

Der er kun to typer ammunition, én til hvert våben, og igen flyder det med forsyninger de fleste steder. De tungere konfigurationer sluger mere ammo end de lette, og det kan godt hænde at man løber for skud midt i en ildkamp, men døde fjender smider nærmest om sig med ammunition.

Hard Reset

Og fjender er der mange af. Bogstaveligt talt hundredevis per bane. Der er mange typer, fra små robotter der dårligt når en til livet, til de store gorilla-agtige bæster der stormer mod en, til de mere forsigtige der holder sig på afstand og skyder løs. Nogle af dem bliver gradvist stærkere gennem spillet, så gorilla-modellen for eksempel bliver udstyret med raketstyr i de senere baner. De fleste fjendetyper styrer nærmest hovedløst mod en, og for mange af disses vedkommende udviser de ikke mere intelligens, end man så hos fjenderne i Doom, men det går fint i trit med genren. Du skal ikke forvente AI a la Resistance 3 eller Halo, men mindre kan også sagtens gøre det.

På Normal-sværhedsgraden døde jeg typisk et par gange i hver bane, og skruer man helt op på insane, kan man roligt regne med at få prygl. Der er ingen quicksave-mulighed, i stedet gemmer spillet ved faste checkpoints. Ofte er der to-tre mindre kampe mellem disse, hvilket kan være lidt frustrerende hvis man dør på den sidste, men omvendt når man også at få en god ide om hvordan de enkelte fjendemøder skal tackles. Det var sjældent jeg oplevede at sidde fast det samme sted.

Jeg nævnte indledningsvis grafikken, men den fortjener nogle flere ord. Hard Reset ser virkelig godt ud. Dystre og mørke cyberpunk-miljøer med tårnende skyskrabere og luftskibe over en. Inspirationen fra Blade Runner er tydelig. Detaljegraden er måske ikke så høj, forstået på den måde at mange af de samme genstande, som biler, kasser, butiksautomater (man ikke kan købe noget fra) og aircondition-anlæg, ofte går igen. Men arkitekturen er flot, og farten i kampene er så hektisk, at man ikke har tid til at bemærke, at man har set den der computerkonsol i hjørnet før.

Hard Reset

Historien fortælles udelukkende gennem motion comics under loadingskærmene, og er mildest talt rodet, grænsende til det uforståelige. Stemmeskuespillet i disse sekvenser er af tvivlsom kvalitet, men når først den kommende bane er indlæst (markeret af en tydelig bjælke af i bunden af skærmen) kan man springe resten over. Og fordi Hard Reset er et spil om at skyde horder af fjendtlige robotter og ikke så meget andet, kan man roligt skippe dem. Der er ikke nogen større kontekst, man er nødt til at forstå, for at kunne nyde spillet. Trods det dårlige stemmeskuespil er resten af lydsiden udmærket, med god bund i alle våbenlydene.

Hard Reset er præcis hvad det giver sig ud for - et skydespil af den gamle skole, uden så meget pis. Våbnene er sjove, kampene er fede, og teknisk er spillet på et højt niveau. Bosskampene er lidt tynde, og følger den klassiske/udslidte skabelonen med et svagt punkt, der skal bombarderes med alt hvad man har. Til gengæld er der ikke så mange af dem.

Hard Reset

Hard Reset er nemlig ret kort. Der er omkring fem tiders spilletid i pakken (medmindre man holder sig til de højere sværhedsgrader og dør en masse), og ingen multiplayer eller andet til at forlænge dets levetid. Til gengæld er prisen også derefter, på lige godt 200 kroner. Taget i betragtning at der er mange fuldpristitler, såsom Modern Warfare-spillene, der byder på en kampagne af nogenlunde samme længde til den dobbelte pris, så synes jeg ikke det er så galt.

Er du glad for spil som Painkiller og Serious Sam, så er Hard Reset bestemt et nærmere bekendtskab værd. Hvis du derimod ikke bryder dig om den slags gammeldaws skydespil, så kan du roligt undgå det. Hard Reset er et niche-spil, tag ikke fejl af det, men befinder du dig i den niche, trykker det på alle de rigtige knapper.

Hard Reset

Hard ResetHard ResetHard ResetHard Reset
Hard ResetHard ResetHard ResetHard Reset
Relaterede links:
Kommenter tekst

For at kommentere skal du være logget ind. Bliv medlem her - bliv medlem nu!

:D :) :( :-o :shock: :? 8) :lol: :x :P :oops: :cry: :evil: :twisted: :roll: ;-) :idea: :arrow: :| :mrgreen: :clap: :dance: #-o =; :^o [-X :pray: 8-[ :sick: :-# [-( :-k :--


Vil du gerne slå denne handling op på Facebook?
Kommentarer
  • Skrevet af: Rasmus Lund-Hansen / GR®
    2011-09-21 10:19
    Mjaeh, jeg ved nu ikke hvor meget jeg synes DNF minder om Painkiller eller Serious Sam. De er alle tre tilbageskuende i deres gameplay, men på ret forskellige måder, synes jeg.
     
  • Skrevet af: von OberWurst
    2011-09-21 00:27
    @Rasmus Lund-Hansen / GR®: jeg har hele tiden hentydet til gameplayet og ikke spillet som helhed. Jeg har aldrig spillet Hard Reset, så min udtalelse om gameplayet er udelukket baseret på anmeldelsen. Du nævner selv at spillet minder om Painkiller og Serious Sam, så at sige at DNF har samme gameplay som Hard Reset er vil ikke helt ved siden af
     
  • Skrevet af: Ak-master
    2011-09-20 23:16
    Shit, har lige spillet demoen på Steam. Det er jo vildt fedt. Elsker fjenderne. De minder mig også lidt om R&C. Derudover er spillet virkelig flot - selv på min halvgamle pc - og det kører rigtig fint. Jeg havde et enkelt framedrop, men kan være det vil blive værre, når der formegentligt kommer mange flere fjender på skærmen senere i spillet.
    Men har egentligt ikke noget dårligt at sige om spillet. Jeg trykkede flere gange R for at reloade, men egentligt ganske befriende at det ikke er nødvendigt.

    Ang. våbnene. Så er det jo faktisk bare 10 forskellige våben man har. Så som svar til Masterj; Du kan vælge mellem de fem opgraderinger til hvert af de to våben hele tiden. (såfremt du har åbnet op for dem). Hvert af de ti våben kan så opgraderes 2 gange yderligere.

    Men virkelig lækkert spil.
     
  • Skrevet af: Ak-master
    2011-09-20 22:01
    Det må da lige være et spil for Pez så.
    Hvis/ når det kommer på tilbud på Steam, snupper jeg det nok.
     
  • Skrevet af: Jonas Damholt / GR®
    2011-09-20 20:32
    Rasmus --> God metafor med bilerne...

    Jeg er en sucker for de gamle shooters, og har lige været igennem HD-udgaverne af Serious Sam for fjerde gang, så Hard Reset ligner lige et spil for mig

    Har dog lige et spørgsmål:

    Når nu spillet på så mange punkter virker som et gammelt spil, kommer man så på ingen måde til at savne at have et kæmpe våbenarsenal, som jo er et fast indslag i den slags spil...? Ved godt, at du skriver, at de to våben med opgraderinger virker ret godt, men når man har opgraderet dem til én type, hvor lang tid går der så, før man igen kan ændre dem til noget andet, hvis man kører død i de to versioner, man render rundt med...?

    Kringlet spørgsmål, men håber, at det er muligt at svare på det
     
  • Skrevet af: Rasmus Lund-Hansen / GR®
    2011-09-20 16:21
    OberWurst

    Nej, Tomato, Potato!

    Der er en forskel. Hard Reset er som en Ford GT, en moderne superbil inspireret af den gamle Ford GT40.

    Hvorimod Duke Nukem Forever er en gammel sportsvogn, der har ligget hermetisk forseglet og begravet i årevis, og som nogen pludselig har gravet op og forsøgt at sælge som ny.
     
  • Skrevet af: von OberWurst
    2011-09-20 16:15
    @Rasmus Lund-Hansen / GR®:
    Tomato, tomato
     
  • Skrevet af: Rasmus Lund-Hansen / GR®
    2011-09-20 16:11
    OberWurst

    Ikke mig

    Til gengæld er DNF forældet på en masse andre punkter, tekniske som tematiske. Hard Reset er en moderne fortolkning af en gammel genre, hvor Duke nærmere er en tidskapsel.
     
  • Skrevet af: von OberWurst
    2011-09-20 15:46
    Hvem sagde Duke Nukem Forevers gameplay var forældet??
     
  • Skrevet af: MaxNinja
    2011-09-20 15:26
    Spillet ligner borderlands
     
 
Grafik:9
Gameplay:8
Lyd:7
Holdbarhed:6
Vores karakter:8/10
Plus:
Flot grafik og miljøer, godt våbensystem, herligt klassisk gameplay og action
Minus:
Ikke så langt som man kunne håbe
Spilinfo
Hard Reset
Din spilsamling
Lignende spil

De 20 seneste programmer:
(Interviews, reportage, anmeldelser mm)

Watch Dogs - Lead Game Designer Interview
2013-05-21

Watch Dogs kommer til begge next gen-formater og Xbox 360, PS3 samt Wii U, og Gamereactors Matti Isotalo mødte Ubisoft Montreals Danny Belanger for at..

Jacob Jones and the Bigfoot Mystery - Gameplay
2013-05-21

We filmed the first few minutes of gameplay of this cute Vita game.

GDC: Magicka: Wizard Wars - Interview
2013-05-21

John Hargelid and David Nisshagen from Paradox North, a new development team, talks about their first project - a PvP focused Magicka title called Mag..

Turbo Super Stunt Squad - Global Gamer's Day Interview
2013-05-21

We caught up with Dreamworks' Andrea Frechette and senior producer of the game Brian Etheridge to discuss Turbo Super Stunt Squad - the film and the v..

PAX: Edge of Space - Interview
2013-05-21

We caught up with Handyman Studios' Jack Crane to discuss the upcoming indie title Edge of Space. He talks about influences from various games includi..

GDC: Dreamfall Chapters - Interview Dag Scheve & Martin Bruusgaard
2013-05-18

Vi mødte Martin Bruusgaard (lead designer) og Dag Scheve (writer) fra Red Thread Games for at høre mere om Dreamfall Chapters, der for nyligt blev stø..

Call of Duty Championships Special - Celebrities
2013-05-17

Vi bringer endnu en del af vores Call of Duty Championships Special. Denne gang kigger vi på almindelige spillere, der pludselig ender som berømtheder..

Spin the Bottle: Bumpie's Party - iDÉAME interview & live demo
2013-05-17

KnapNok Games' Lau and Dajana share their vision about motion controls and no-TV games. They also define their imminent Wii U party game Spin the Bott..

GDC: Anomaly 2 - Interview
2013-05-17

We had a chat with 11 Bit Studios' senior writer Pawel Miechowski about the recently released tower offense game Anomaly 2.

Press Start: Sanctum 2
2013-05-17

Vi har optaget den første halve times action fra tower defence/skydespillet Sanctum 2. Se om det er noget for dig her!

GDC: Wargaming - Victor Kislyi Interview
2013-05-16

Wargaming.nets CEO Victor Kislyi fortæller os om udvidelserne af butikken - de har købt studierne Gas Powered og Day 1, samt evolutionen af deres grat..

GDC: Big Bite Soccer - Interview
2013-05-16

Det er ikke ofte, at vi dækker et Facebook-spil på GRTV, men Big Bite Soccer er lidt anderledes - Faktisk tror vi, at der er en god chance for, at det..

GDC: Nvidia Shield - Interview
2013-05-16

Shield er navnet på Nvidias kommende gaming-håndholdte, der har touchskærm, controller, Android og kan streame spil fra PC'en. Jason Paul fra Nvidia g..

PAX: Wildstar - Mike Donatelli Interview
2013-05-15

Content director Mike Donatelli fortæller mere om det kommende MMORPG Wildstar lige her.

Trailershow - 15 May
2013-05-15

Vi har atter samlet et trailershow, hvor vi i bedste GRTV-stil viser nogle af de fedeste af slagsen.

PAX: Dungeon Defenders II - Interview
2013-05-15

Trendy Entertainment's Josh Isom fortæller om den nye konkurrencedel i Dungeon Defenders II. Såvel som nogle af forandringerne til co-op.

GDC: Age of Wulin - Interview
2013-05-15

Vi tog en tur i limousine med Claas Wollter fra Gala Networks for at høre mere om Age of Wulin - det gratis MMO, der foregår i det gamle Kina.

GRTV: Indiepub - Interview
2013-05-15

Indie Pubs content manager og kalkun-imitator PJ Hruschak fortæller os om konsolversionerne af Vessel, Capsized og Storm.

PAX: Sanctum 2 - Lead Designer Interview
2013-05-15

Det innovative Sanctum 2 kombinerer tower defense med førstepersonsskydespil. Vi fangede lead designer Oscar Jilsén på PAX East for at høre mere om sp..

Full Mojo Rampage - interview and exclusive gameplay demo
2013-05-14

Vi sniger os ind hos Over the Top Games for at få et eksklusivt kig på Full Mojo Rampage, deres kommende actionrollespil. Se dets gameplay-mekanikker,..

RuneScape 3 - Design Director Interview
2013-05-14

Jagex design director Mark Ogilvie fortæller gutterne fra GRTV mere om retningen som det populære MMORPG tager med RuneScape 3.

Cloudberry Kingdom - Pwnee Studios iDÉAME interview
2013-05-14

Cloudberry Kingdom er et af de sværeste platformspil, vi endnu har spillet. Her fortæller Jordan Fisher fra Pwnee Studios om hvor svært det er at udvi..

Press Start: Metro: Last Light
2013-05-14

Vi har anmeldt PC-udgaven af Metro: Last Light, og her kan vi vise gameplay fra Xbox 360-udgaven til de af jer, der er nysgerrige.

PAX: Luftrausers - Interview
2013-05-14

Vlambeer's Rami Ismail mødte os på PAX East for at fortælle mere om deres indie-spil Luftrauser.

Watch Dogs - Cinematic Lead Interview
2013-05-13

Vi mødtes med cinematic lead Lars Bonde for at tale mere om Watch Dogs, og om hvad next gen betyder for spillet.

GDC: Expeditions: Conquistador Interview
2013-05-13

Der er dømt turbaseret strategi, når vi møder creative director Jonas Waever fra Logic Artists for at diskutere strategirollespillet Expeditions: Conq..

The Bureau: Xcom Declassified - Senior Producer Interview
2013-05-13

Hvordan har The Bureau: Xcom Declassified udviklet sig, siden spillet først blev afsløret på E3 under navnet Xcom, og hvad kan spillerne vente sig af ..

Call of Duty Championships Special - Getting into COD
2013-05-10

I anden del af vores dækning af Call of Duty Championships snakker vi med spillerne, og hvordan de blev grebet af serien.

Runner 2 - Alex Neuse iDÉAME interview
2013-05-10

Med Runner 2 ude på en del platforme, tager vi et kig på fremtidsplanerne for spillet. Gaijin Games' co-founder fortæller om DLC-planer, modtagelsen a..

Young Justice: Legacy - Interview
2013-05-09

Doug Panter, director of marketing hos Little Orbit tager os gennem deres spiludgave af Young Justice.

GDC: The Drowning - Interview
2013-05-08

Ben Cousins karriere dækker arbejde for Lionhed, Sony og DICE, men hans næste projekt forsøger at revalitisere shooter-genren på mobiler.

Games To Look For: May
2013-05-08

Vi har atter engang samlet en bunke af de spil vi glæder os til i maj måned. Se GRTV-showet her, det inkluderer blandt andet Metro: Last Light, Fuse o..

GDC: Ubisoft - Yannis Mallat Interview
2013-05-08

GDC handler ikke kun om spil, men i høj grad også om tendenser i industrien. Vi mødtes med Ubisoft Montreal og Toronto Chief Executive Officer Yannis ..

PAX: Neverwinter - Jack Emmert Interview
2013-05-08

Cryptic Studios CEO Jack Emmert fortæller os mere om det næste MMORPG der kommer fra studiet. Se med her, hvis du vil vide mere om Neverwinter.

GDC: Infinite Crisis - Executive Producer Interview
2013-05-07

Superhelte og verdensomspændende kriser går ofte som fod i hose. Med Infinite Crisis tager Turbine superheltene til MOBA-genren. Vi mødtes med udvikle..

GDC: Cloudbuilt - Interview
2013-05-07

En platformer med fokus på hastighed fra en gruppe af nye håbefulde spiludviklere i Sverige. Hvis det lyder som din kop te, så se med her, når vi snak..

GDC: Auto Club Revolution - Interview
2013-05-07

Auto Club Revolution er et nyt gratisspil (F2P) med fokus på ræs fra veteranerne hos Eutechnyx. Vi mødtes med Simon Jones, som fortalte os mere om det..

PAX: J.S. Joust - Douglas Wilson Interview
2013-05-07

We had a chance to talk tocreative designer as he describes the game, the process of trying to find a publisher and the other games in the Sportsfrien..

Pixel Toys - CEO and founder iDÉAME interview
2013-05-07

Super Little Acorns 3D Turbo er netop lanceret. CEO Andrew Wafer og stifter Alex Zoro deler ud af deres oplevelser med retro-spil og kommer endda forb..

PAX: R.A. Salvatore - Neverwinter & 38 Studios Interview
2013-05-06

Den bedstsælgende forfatter R.A. Salvatore fortæller om sine seneste bøger i Forgotten Realms-serien, deres forbindelser til Neverwinter, og 38 Studio..

Afstemning Hvad synes du om den foreløbige liste af lanceringsspil til PlayStation 4?
  • 15% Fantastisk
  • 36% God
  • 17% Middelmådig
  • 9% Dårlig
  • 23% Shut up, just shut up... You had me at PS4
Resultat
BETA +