Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

THOR: GOD OF THUNDER

Sega forsøger sig med en Nintendo 3DS-version af eventyret om Thor, men fejler igen stort. Læs her hvorfor...


Det kan godt være at Thor kan banke alle jætter til støv og kaste Mjølner gennem ethvert skjold uden det mindste problem, men helt så nemt har han det ikke, når opgaven i stedet hedder at være helt i sit eget konsolspil. Således var den nordiske tordengud for kort tid siden hovedperson i et af årets mest håbløse PlayStation 3/Xbox 360-spil og nu i et lige så dårligt Nintendo 3DS-spil.

Historien bruges der ikke mange minutter på at forklare, og kort fortalt er det Loke, der igen forsøger at skabe splid hos beboerne i Asgård, sådan at han med tiden selv kan tage magten fra den svækkede Odin. Megen sympati bliver der ikke vist for Thor i baggrundshistorien, og han fremstilles i stedet som en tåbe, der ikke kender til andet i livet end at banke løs på alt og alle.

Ikke overraskende er det alt sammen blot en undskyldning for at sende dig i kamp som Thor, og derfor går der altså ikke mange minutter fra du starter spillet til at du er godt i gang med at trykke løs på knapperne. Heldigvis virker det fra starten som om der er tænkt en smule over tingene, og du får derfor jævnligt nye muligheder i form af længere kombinationer, stærkere slag og superangreb.

Superangrebene er med længder de sjoveste at bruge, da de kan fjerne en hel skærmfuld fjender på en gang, og strækker sig over alt fra mini-tornadoer til voldsomme lynnedslag. Som en ekstra bonus har du mulighed for at gøre superangrebene endnu mere effektive ved at bruge dem som afslutning på en kombination af flere forskellige slag. Det er er snedigt system, som man bør udnytte hver gang man har muligheden.

Desværre er der nærmest ikke nogen forskel i de fjender, der angriber dig, og du finder derfor hurtigt ud af hvordan de lettest besejres. Det går ud over resten af kampsystemet, da man hurtigt indser, at der faktisk ikke er den store grund til at eksperimentere med de mange forskellige tricks, og et ellers lovende kampsystem kommer derfor hurtigt til at virke papirtyndt.

Thor: God of ThunderThor: God of Thunder
Dette er en annonce:

Banedesignet er kedeligt, og sjældent står den på andet end at løbe lige ud og kun stoppe op for at slå til fjender - udforskning er der nærmest ikke noget af. Bedre bliver det ikke af at kameraets største hobby er at gemme sig bag mure eller andre baggrundsobjekter, hvilket betyder at man som spiller må gætte sig frem til hvad der egentlig sker i spillet.

Dette er dog langt fra de eneste fejl. Der går for eksempel ikke mange minutter før man støder på fjender, der pludseligt forsvinder ind i baggrunden for på mystik vis at dukke op igen sekunder senere. Dette er ikke ment som som snedig jætte-magi, men snarere en programmør der har glemt at fortælle Thors bankedukker, at det ikke er meningen at de skal træde gennem polygonerne.

Dette er en annonce:

Andre gange hopper billedet så meget, at det er umuligt at danne sig et overblik over hvad der foregår, og derfor i stedet må hamre løs på knapperne i håb om at Thor på magisk vis overlever. Både fejlene og den mangelfulde billedhastighed bliver yderligere udpenslet hvis du vælger at spille med 3D-effekten slået til, og det er bestemt ikke dette spil du skal købe for at vise konsollen og dens unikke evner frem til vennerne.

Der er ikke den store tvivl om at udviklerens plan var at lave et God of War-lignende actioneventyr, hvor Thor for en tid kunne låne Kratos' rolle, men stort set intet fungerer i Thor: God of Thunder til Nintendo 3DS. Her er tale om et af de ringeste spil, vi hidtil har set på konsollen, og et spil der faktisk ikke gør noget rigtigt eller godt. Thor og resten af Asgård må være skuffede.

Thor: God of ThunderThor: God of Thunder
02 Gamereactor Danmark
2 / 10
+
Sjove superangreb.En god ide eller to kampsystemet.
-
Elendig teknik. Masser af fejl. Få forskellige fjender. Fantasiløst banedesign.
Dette er en annonce:
BETA +