Det er mildest talt svært at følge med i historien i Bleach: Soul Resurreccion hvis du ikke allerede kender til tegneserien eller tegnefilmene, som har inspireret spillet. I løbet af de første 30 sekunders intro bliver der således introduceret så mange forskellige navne, at man hurtigt kommer til at undre sig over, om man har sprunget den egentlige introduktion over.

Heldigvis skal man ikke meget længere end den første bane, før det bliver gjort helt tydeligt, at man ikke behøver at forstå historien for at få noget ud af det nyeste Bleach-spil. Selvom universet og baggrundshistorien er baseret på den succesfulde manga af samme navn, er inspirationen tydeligvis lånt fra den aldrende Dynasty Warriors-spilserie.

Bølger af fjender vælter således allerede mod dig i den første bane, men uskadeliggøres heldigvis nemt med de forskellige angreb du har til rådighed. Størrelserne og udformningerne af dem er meget forskellige, men til fælles har de alle, at ingen af dem synes at råde over nogen former for intelligens. Det betyder at de alle, store som små, stormer mod dig for at få tæsk - det er dog ikke nødvendigvis nogen dum ting i et spil af denne slags.

Kampsystemet i Bleach er holdt simpelt, og således vil du det meste af tiden hamre løs på firkant-knappen der lader din figur kæde adskillige standard angreb sammen og engang i mellem sender en fjende op i luften, hvorefter denne er klar til at få flere tæv. Med trekant-knappen gør man brug af de såkaldte "Pressure Attacks" der ikke kun dræner din "Spiritual Pressure"-bar, men også lader dig aktivere mere kraftfuld angreb, samt kæmpe på distance. Sjovest og mest imponerende er dog "Ignition Attack" der bliver ladet op ved at tæve fjender, og kan bruges til at affyre et superangreb der kan rydde en hel skærm fuld af fjender.

Belønningen for at tæve de mange fjender er de såkaldte "Soul Points" som efter hver gennemført bane kan bruges til at opgradere din figur. Du får selv lov til at bestemme hvilke områder skal opgraderes via et system der minder om Sphere Grid-systemet fra Final Fantasy X. Man låser altså op for små ikoner der befinder sig på en slags spilleplade og som eksempelvis giver ekstra styrke, livsenergi eller defensive evner. For hver ikon du låser op for, får du muligheden for også at bruge points på de ikoner som befinder sig ved siden af, og sådan kommer dine valg altså til at bestemme i hvilken retning du sendes på spillepladen. Det er et snedigt system der gør at man bliver ved med at have lyst til at indtjene nye "Soul Points".

Det er dog ikke kun de nye evner der tilføjer til genspilningsværdien, men også jagten på nye spilbare figurer. Nogen gange er det således nok blot at gennemføre en bane for at låse op for en ny figur, men andre kræver langt mere dedikation og udforskningen af spillets hemmeligheder.

Hver af de 21 figurer har deres egne evner, og hver figur opgraderes individuelt hvilket gør, at man hurtigt kommer til at bruge mange timer på at låse dem alle op og maksimere deres evner. Det er også her langtidsholdbarheden skal findes, for spillet indeholder kun 14 baner der kan gennemføres på få timer, så hvis du ikke synes, at det er sjovt at lede efter hemmelige figurer og opgradere dem, er det her sandsynligvis ikke spillet for dig.

Bleach: Soul Resurreccion er dog desværre slet ikke uden sine fejl, og kampsystemet er eksempelvis så simpelt at man hurtigt ender med blot at trykke på den samme knap indtil alle fjenderne er besejrede - det kan hurtigt blive kedelig. Selvom fjenderne og figurerne generelt er rigtig flotte, er det også ærgerligt at der ikke er mere end tre forskellige baggrunde, for dem får man hurtigt set.

Mest af alt bør man dog gøre op med sig selv om Bleach-universet er noget man finder interessant, for interessen skal være der, hvis man ikke hurtigt skal køre træt i det simple kampsystem, de få baggrunde, den forvirrende historie og banerne der hurtigt begynder at gentage sig selv.

For fans og spillere der glædeligt går i kamp med tusindvis af fjender og ikke har noget imod at det hele mangler en smule dybde, er her dog tale om et spil som sagtens kan levere mange timers solid underholdning.