Battlefield 3
Vi sendte Rasmus i kamp med det meste af Gamereactors netværk. Læs med her når han sveder i singleplayer-kampagnen, løser opgaver i co-op og nakker tangos i multiplayer...
Denne anmeldelse omhandler primært PC-versionen af Battlefield 3. Vil du vide mere om forskellene mellem den og konsoludgaverne, så læs vores konsolanmeldelse af Battlefield 3.
Sgt. Henry "Black" Blackburn har et problem. En gruppe terrorister har tænkt sig at lave et massivt angreb på New York i dag, men de to efterretningsfolk, han lige nu befinder sig i et forhørslokale med, mener, at han er fuld af pis. Ikke desto mindre har de indvilliget i at høre, hvad han har at sige, så han gør sit bedste for at fortælle dem om de missioner, han har været på i Irak og Iran, og hvordan han undervejs har fået kendskab til terroristerne og deres planer.
Det er setup'et i Battlefield 3's singleplayer-del. I en række flashbacks spiller du enten som Black selv, eller som en håndfuld andre personer, hvis gøren og laden på en eller anden måde har relation til Black og hans fortælling. Det er set før, i stort set ethvert andet militært skydespil udgivet i denne konsolgeneration, men det gør ikke noget. Kampagnen i Battlefield 3 er nemlig rigtig flot skruet sammen, med masser af variation i både action og tempo.
Designerne er ikke blege for at lede spilleren gennem lange sekvenser af flere minutters længde, hvor der ikke skal skydes på nogen, og man i stedet kan sætte stemningen og vise de imponerende omgivelser frem. Det er rart. Og når det så går løs, er der ikke mange af missionerne, der minder om hinanden. Der er direkte konfrontation i irakiske gader, gemmeleg i samme gader, skydegalleri i luksuriøse kontorlandskaber og finskyttedækning fra tagryk. Tilmed får man også lov til at lege andenpilot i et F/A-18 jagerfly og kampvognskommandør nær Teheran.
Selvom det minder om mange andre spil i genren, undgår Battlefield 3 de værste klichéer, eller i hvert fald nogle af dem. Dialogen er godt leveret og troværdig, uden at være overklistret med militærjargon (jeg talte kun et enkelt "oscar mike" eller to undervejs), og stemmeskuespillet er gennemgående godt. Kampene er intense og udfordrende (så længe man holder sig fra Easy-sværhedsgraden), og man skal nok påregne at dø en del gange undervejs, især når fjenderne bruger raketter. Våbnene føles gode, med den helt rette tyngde, respons og rekyl. Der er meget scripting, men styringen tages sjældent fra en. Der er mange fjender, der skal skydes, men ikke den endeløse række vi kender fra Call of Duty. Og selvom historien nok er lidt tynd, er den ikke fornærmende tynd eller usammenhængende.
Gameplay-mæssigt er Battlefield 3 sjovt og underholdende, uden at være en revolution. Der er et par deciderede "wow"-øjeblikke af episke proportioner, og det bliver aldrig kedeligt, men man kan heller ikke anklage det for at være originalt. Langt er det heller ikke - det tog mig omkring seks timer at gennemføre kampagnen, med alle mine dødsfald. Det er ikke meget, men i forhold til spil som Call of Duty-serien og det seneste Medal of Honor er det næsten i den høje ende.
Jeg skal gerne indrømme, at jeg skøjter lidt let og elegant henover singelplayer-delen, og det er dels fordi der ikke er alverden at skrive om den, men mest fordi vi alle sammen godt ved, at Battlefield altid har handlet om multiplayer mere end noget andet. Før vi kommer dertil, vil jeg dog lige ind på co-op.
Battlefield 3 indeholder nemlig seks dedikerede co-op-missioner for to spillere, der når de er bedst faktisk overgår singleplayer-delen. Variationen er lige så høj, og undervejs får man prøvet så forskellige ting som gadekrig, stealth-infiltrering, at yde luftstøtte fra en kamphelikopter og give finskyttedækning under en aktion, hvor et SWAT-hold skal befrie gidsler fra en ambassade. Nogle af dem, især den sidstnævnte, stiller store krav til kommunikation og timing, og holder man sig væk fra den letteste sværhedsgrad, er her rigeligt med udfordring.
Det hele får et ekstra konkurrencepræg, at man efter missionen er slut (uanset om den lykkedes eller ej) får en statistik over hvem der dræbte flest fjender, ligesom man får en samlet score, man kan sammenligne med sine venners via spillets online-tjeneste Battlelog. Undervejs låser man også op for nye våben, der kan benyttes i multiplayer.
De helt store episke øjeblikke udebliver i co-op, men ellers er det gennemgående mindst lige så sjovt som singleplayer - og nogle steder faktisk bedre.
Og så til multiplayer, Battlefield-seriens rygrad. Spillede du betaen, bemærkede du uden tvivl at det var en noget ujævn affære, men det var dengang.
Jeg har oplevet lidt mystiske fysikbugs hist og her, men ellers har DICE løst alle de åbenlyse problemer, betaen havde.
Battlefield-veteraner ved uden tvivl allerede hvad der er nyt i 3'eren, men vi tager en hurtig gennemgang alligevel.
- SIDE:
- 1
- 2
- Format:PC, PS3, Xbox 360
- Genre:Action
- Udvikler:DICE
- Udgiver:EA
- Antal spillere:1
- Antal spillere online:1-64 (PC), 1-24 (PS3/X360)
- Aldersgrænse:Fra 16 år
- Premiere:27 oktober 2011

- Battlefield 2 PC
- Star Wars Battlefront II Multi
- Battlefield 4 Multi
- Operation Flashpoint: Dragon Rising Multi
- Battlefield: Bad Company 2 Multi







































































Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Toftebæksvej 6, 2800 Kongens Lyngby, Denmark +4545887600









