Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

DANCE CENTRAL 2

Dance Central får en bombastisk efterfølger. Lee forklarer hvorfor denne slår forgængeren af pinden som dansespillenes konge.

  • Tekst: Lee West

"Tired or feeling sore? Take a break.". Ordene der popper op på skærmen som en anden achievement er ganske sikkert velmente. Men min Xbox 360 kunne lige så godt skrige. "Hold nu op mand. Sæt dig ned. Du er blevet fed og træt... og gammel."

For ikke alene føler jeg mig træt og øm, jeg sveder også som Ron Jeremy i femte gear. Det vigtigste er dog, at jeg har det sjovt. Dance Central har taget alle de småpunkter, der irriterede ved den første udgivelse, og smidt dem ud med badevandet.

Da Harmonix i 2010 besluttede sig for at tage kampen op med endnu en musikgenre, skete det med hjælp fra nogle af branchens bedste koreografer. Resultatet var mile foran Just Dance i præcision, men ikke helt på samme niveau med den umiddelbare danseglæde. Det virkede simpelthen for seriøst, og når Kinect ikke tillod to spillere på samme skærm, røg lidt af konkurrencementalieteten som man kender det fra Dance Dance Revolution-spillene. Track-listen var heller ikke just imponerende, og det lugtede lidt af en udvikler, der ikke havde kastet enorme summer efter sanglisten.

Samtidig var dansetrinnene næsten for voldsomme. Og der skulle ikke meget til før man blev buhet ud af scenen. Dance Central var dog et af de bedste lanceringsspil til Kinect, det manglede bare lige de sidste detaljer for sådan for alvor at kunne begejstre.

Dance Central 2

Dance Central 2 retter op på alle kritikpunkter fra det første spil. Hvis man vel og mærke har plads nok. Nu kan man nemlig spille mod en ven, og det stiller altså arealkrav til dansegulvet i stuen. Men har du det, kan du roligt læse videre.

På musikfronten bydes der på hits fra 1970 og frem til nu. Donna Summer repræsenterer med Hot Stuff den let kitschede del af skalaen, mens Haddaway med What Is Love nok skal få smilet frem hos de fleste (og ja man skal nikke med hovedet som i Night at The Roxbury). I den poppede ende er der Britney Spears med Toxic og Justin Bieber med Somebody to Love. Er man mere til rendyrket elektronik i sin musik, er der både Darude og Daft Punkt, mens David Guetta, Lady Gaga, Lena (yup hende fra Melodi Gran Prix) og Far East Movement (Like a G6) trækker listen ind i dette årti.

Der er kort sagt noget for enhver smag. Og det føles i langt højere grad som om listen er sat sammen af en udvikler med tro på produktet.

Dance Central 2Dance Central 2

Harmonix har dog også god grund til at tro på Dance Central 2, for udviklingen under kølerhjelmen på Kinect er gået stærkt, og man kan straks mærke en forskel. Der er flere små detaljer i bevægelserne, og nu virker det langt mere som om man bliver motiveret når man danser rimeligt, mens man virkelig skal bemærke nuancerne for at opnå en perfekt score. Sværhedsgraden er heller ikke længere inddelt i fem faser men derimod syv, og det virker kort sagt som om der er langt mere præcision (men mindre straf), samt en enorm grad af danseglæde i godteposen denne gang.

Det er jeg sikker på vil betyde, at langt flere tør tage kampen op også i et proppet festlokale. Dette er om muligt det vigtigste element i Dance Central 2: muligheden for at spille to på én gang. Spiller man mod en ven, kan man også sætte hver sin sværhedsgrad og alligevel kæmpe imod hinanden. Men man kan mere end det. Undervejs i kampen er der også et break, hvor man skal score ekstra point ved at ramme et af flere danse moves perfekt (man vælger selv blandt en række muligheder). Det giver et godt afbræk og noget at se på for tilskuerne.

Dance Central 2

Spillet viser stadig din kamp mod de fem stjerner i form af en overdimensioneret ghettoblaster, hvor stjernerne lyser op efterhånden som du optjener dem.

Og når vi nu er ved farveladen, så er modeller og omgivelserne langt bedre i denne omgang. Langt bedre. Der er flotte sandstrande, baggårde og masser af lækre locations. Et af de gode eksempler er en travl togperron, hvor man på begge sider har tog kørende, og hvor man undervejs i dansen "teleporteres" ind i et lukket og farverigt tog. Publikum er også langt mere interessante at se på, og man har samtidig mulighed for at vælge sin egen danser og hans/hendes look blandt rigtigt mange muligheder.

Dance Central 2

Du har som altid mulighed for at opdele dine dansetrin og lære dem i dit tempo (endda i slow motion, hvis det frister). Det sker i Break It Down-delen. Det er samtidig så smart lavet, at du efter en endt danselektion kan få at se hvilke dansetrin, du oftest fejler i, og så øve disse specifikt. Du kan endda vælge at benytte stemmestyring til visse funktioner, hvis det er for meget at vifte med armene (det bør det nu ikke være, for selv den del kræver mindre bøvl nu).

Dance Central 2

Harmonix har villet Dance Central 2. Det er et produkt som er lavet med lyst og kærlighed, og ikke bare en hurtig cash cow. Brød du dig ikke om forgængerens grundlæggende design, vil du nok næppe finde grund til at investere i efterfølgeren. Men var det kedelige baggrunde, begrænsede sange, benhårdt gameplay eller manglen på to-spiller-muligheder der gjorde udfaldet, så er der god chance for at Dance Central 2 vil give dig fornyet danseglæde.

Der er mange små detaljer, som skubber Dance Central 2 mod en højere score end forgængeren - til gengæld er der også sket en udvikling, og vi er ikke helt så lette at imponere længere. Dance Central 2 er dog rigtigt godt og et langt mere finpudset og tiltrækkende dansespil end Dance Central. Køb det til festen, træningen eller for udfordringen.

Dance Central 2
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Flere detaljer i dansetrinnene, bedre balance i sværhedsgraderne, bedre musik, 2-spiller
-
Det er stadig et dansespil, kræver god plads
BETA +