Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

DISGAEA 4: A PROMISE UNFORGOTTEN

Nippon Ichi er klar med det fjerde kapitel i serien der startede det hele for udvikleren, men er charmen stadig intakt? Læs anmeldelsen lige her...


Det hører sjældenhederne til at man ikke sidder tilbage med et eller resultat, når man har brugt mere end 10 timer på et spil. Det kan være en achievement, et særligt kraftfuld våben eller måske en hemmelig figur som signalerer at man har været på opdagelse efter hemmeligheder.

Disgaea 4 er en af de få undtagelser til denne regel som jeg kan huske at være stødt på, for efter adskillige timer i selskab med spillets besynderlige verden har jeg nærmest ingenting at kunne fremvise som resultat af mit slid.

Ingenting. Og ja, jeg har spillet andre spil i serien før.

Jeg har godt nok lært om politiske systemer, våbens underverdner, Geo Panels, optimale holdsammensætninger, combo-angreb, indlærings-bonusser og meget, meget mere. Alligevel består mit hold dog af en blanding amatører der tilsyneladende skal have alt spillets held, gudernes nåde og medvind med sig for at kunne klare sig igennem mere end de første par baner.

Disgaea 4: A Promise Unforgotten
Dette er en annonce:

I seriens sædvanlige stil starter det alt sammen dog ud et mere imødekommende sted, og i stedet for igen at tage kontrollen over Laharl, er det denne gang den tidligere modstander Valvatorez der gør sig som hovedrolleindehaver. Med en baggrund som "Dark Overlord" burde han råde over alskens ondskabsfulde kræfter, men da han engang kom til at love ikke at bruge dem mere og hans ære ikke tillader ham at bryde et løfte, har han i stedet slået sig ned som Prinny-instruktør til konstant forundring for hans butler Fenrich.

Historien i Disgaea 4 forsætter ufortrødent med at blande tegnefilms-humor sammen med referencer til popkultur og normer fra andre spilgenrer, hvilket stadig virker overraskende originalt, fordi det fungerer som en afvæbnende overflade til en af de mest komplekse spilgenrer på markedet.

Disgaea 4 er nemlig et taktisk rollespil i samme stil som eksempelvis Final Fantasy Tactics og Tactics Ogre, og beskrives bedst som skak tilsat alle de normer man kender fra rollespilsverdenen. Hver figur kan altså kun rykke et bestemt antal felter, samt angribe i bestemte vinkler før turen gives videre til modstanderen, og alt skal altså planlægges.

Disgaea 4: A Promise Unforgotten

Grundet den strategiske forståelse, det langsommelige tempo og det enorme dybde har genren primært været forbeholdt et niché-publikum, hvilket har resulteret i at flere af genrens nyeste eksempler har forsøgt at simplificere og bedre forklare spillereglerne. Det var egentlig også en tankegang udvikleren af Disgaea forsøgte at efterleve ved seriens start, men som for hvert kapitel siden da synes at være blevet glemt mere og mere. Disgaea 4 er således det mest komplekse, indholdsrige og aldeles skræmmende rollespil jeg har siddet med i årevis, og det på trods af at jeg brugte afsindigt mange timer på seriens første spil.

Antallet af muligheder, systemer og undersystemer som man bedes lære og udnytte inden for de første timers spil er således overvældende, og det er utroligt nok kun begyndelsen. Du kan derfor godt se frem til at skulle lære det politiske retssystem hvor du kan forslå spilleregler til afstemning, inden for den første times spil. Her bør du også holde dig for hovedet at et afvisning af dit forslag kan forsøges ændret ved kamp, samt at du på et hvilken som helst tidspunkt kan blive angrebet af en anden spiller hvis du lader spillets online-porte stå åbne. Yderligere er der et helt nyt subsystem hvor placeringen af dine figurer på et verdenskort kan give dem bonusser, alt efter hvordan du placerer dine bygninger. Så er der også lige dine våben der alle har underverdner som kan give dem ekstra styrke, hvis du tager rejsen ind i dem og har held til at besejre dem.

Disgaea 4: A Promise Unforgotten

Disse muligheder er blot den spæde start på det hele, og selvom jeg tager hatten af for at Nippon Ichi i den grad ønsker at føje en nærmest uendelig dybde til serien, er det afsindigt frustrerende at de ikke har gjort mere for at forklare alle disse muligheder eller på anden vis gøre dem forståelige. Resultatet er at du inden for få timer vil begynde at modtage afsindige afklapsninger fra modstandernes side, fordi dit hold ikke er stærke nok til at klare sig, og spillets løsning er ganske simpelt at bede dig om at grinde de samme baner igen og igen.

Det lyder måske ikke så slemt, men når selv tidlige baner tager i nærheden af 15 minutter at gennemføre og man helt reelt forventes at gøre dette seks - syv gange, forsvinder enhver form for tempo ud af oplevelsen. Bedre bliver det ikke af at eventyret er ekstremt straffende. Skulle du blive besejret er her er ingen former for "vi lader dig beholde det halve af den erfaring du havde tjent op" men i stedet blot et stort, fedt "Game Over" og en mulighed for at give banen et forsøg mere.

Disgaea 4: A Promise Unforgotten

Disgaea-serien har i høj grad altid været en serie der har handlet om at "power levele" dit hold, hvilket til dels forklarer level-grænsen der her er på hele 9999 niveuaer. Men værktøjerne man bliver givet hertil er simpelthen for obskure hvis man ikke slavisk har bevæget sig igennem seriens tidligere spil. Her er det ærgerligt at Nippon Ichi ikke har lånt "Chariot"-systemet fra Tactics Ogre, hvor man til hver en tid kan spole et kamp tilbage skridt for skridt. Ligeledes havde eventyret også nydt godt af førnævnte spils auto-move system, hvor konsollen kontrollerer enkelte figurer.

Med Disgaea 4 har det dog på trods af den sukkersøde historie, nuttede figurer og anime-humor ikke handlet om at åbne oplevelsen op for det brede publikum, men snarere målrettet skræddersy oplevelsen således at der her er tale om genrens mest komplekse spil til dato. Det havde ikke nødvendigvis gjort noget hvis man havde brugt det samme arbejde på at forklare mekanikkerne, men den slags har det ikke været tid til. Derfor er det også svært at anbefale seriens fjerde kapitel, og skulle man have lyst til at give genren et forsøg findes der langt bedre eventyr at bruge sin tid på.

05 Gamereactor Danmark
5 / 10
+
Nærmest uendelig dybde. Utroligt mange timers spilletid.
-
Manglende forklaringer. Sparsom grafik. Kedelig og repetetiv musik. Ekstremt kompleks.
Dette er en annonce:
BETA +