Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

HOLE IN THE WALL

Slå huller i væggen uden en skyhøj regning. Kombiner et japansk gameshow med en Xbox 360 og en Kinect på toppen af fladskærmen og du har det materiale, som titlen Hole in the Wall består af. Sebastian kigger på et prisbilligt partyspil, og vurderer det med prisen i baghovedet.

  • Tekst: Sebastian R. Sørensen

Vi er sikkert flere, der en kedelig søndag eftermiddag har ligget smådovne på sofaen med fjernbetjeningen i hånden og zappet lidt tilfældigt over på en TV-kanal med et absurd japansk gameshow. Gakkede konkurrencer med værter, som synes at have indtaget industrielle mængder koffein, er niveauet, og det er svært ikke at trække bare en smule på smilebåndet.

Men nu er det tid til at komme op af sofaen og mønstre andet end små ansigtstræk, da spiltitlen Hole in the Wall frister med spas foran Kinect-sensoren i spilversionen af det japanske gameshow af samme navn. Selve titlen er måske en af årets meste rammende, da spillet ganske simpelt handler om at smide kroppen i diverse former, som herefter skal passe ind i forskellige huller i de vægge, som langsomt bevæger sig frem mod en. Legen er krydret med det faktum, at man står med ryggen mod en vandgrav, og passer ens gamerkrop ikke ind i den udskårne skabelon, så er resultatet en omgang virtuel buksevand.

Hole In The Wall
Dette er en annonce:

Inden legen for alvor begynder, iklædes ens Xbox 360-avatar et passende tætsiddende sølvfarvet kostume, og herefter fremstår man som en skygge mod væggene mens de langsomt kommer nærmere. Røde, gule eller grønne farvenuancer på ens skygge giver en hurtig pejling af, om man er på rette spor med kropspositionen. Det er nemt, intuitivt og alle kan være med.

Som de fleste andre Kinect-titler på markedet, så er Hole in the Wall sjovest med venner langs siden. Der kan spilles i co-op, hvor spillet smider endnu et hul i væggene - og synkron-fjollerierne kan begynde, når man skiftevis indtager de påkrævede positurer. Det er et velfungerende partyspil, hvor de fleste aldersgrupper kan være med. Min test af spillet involverede to unge spillere på ni og fire år, hvor begge var henrykte over spillet - i en periode.

Hole In The WallHole In The Wall

Netop det begrænsede indhold er spillets svaghed, og gør det svært at holde opmærksomheden og interessen i længere tid ad gangen - selv for voksne tålmodige spillere. Hvor flere anmelderroste sports- og dansetitler til Kinect tilbyder god variation og flere forskellige discipliner, så er dette en tynd omgang saftevand.

Indholdet skal dog holdes op mod den aktuelle pris på 800 Microsoft Points. Selvom det svarer til omkring 70 kr, så er det stadig ikke meget underholdning det reelt køber en.

Men står man en dag med en stribe venner og kigger ideforladt og tanketomt ind i en fladskærm beklædt med en Kinect, så kunne man nemt presse et par timers sjov og en masse grin ud af Hole in the Wall - men så er den heller ikke meget længere.

Hole In The Wall
06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Nemt tilgængeligt for alle, god styring, sjovt partyspil.
-
Ikke meget indhold, manglende variation
Dette er en annonce:
BETA +