Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

GANGSTAR RIO: CITY OF SAINTS

Efter tre uger i fangeskab på Gamereactor er vores praktikant Robin klar med sit afgangsprojekt. Kan han slippe ud af fangekælderen, eller må han blive lidt endnu? Læs med her når han anmelder Gamelofts håndholdte svar på GTA.

  • Tekst: Robin Bjerring - praktikant

Rio de Janeiro er ikke bare hovedstad for samba, fodbold og bossanova musik. Byen er hjemsted for uhyrlige mængder af iskolde gangstere og korrupte politibetjente, hvor jeg, som antihelten Angel, må efterlade mange døde legemer, og gå på kompromis med al etik, for at forsvare mit navn og hævne min afdøde kæreste.

Gangstar Rio: City of Saints

Livet kører endelig på skinner. Snart kan jeg forlade Rio og lægge min gangsterfortid bag mig. Jeg vil have mig et godt hjem, hvor jeg kan opfostre nogle børn. Eller det tror jeg i hvert fald, for mit liv kolliderer, da jeg kører kæresten hjem, hvorefter min bil pludseligt sprænger i luften. To måneder senere vågner jeg fra koma, og får at vide at eksplosionen slog min kæreste ihjel. Selv var jeg blevet så lemlæstet, at en plastikoperation, der fuldstændigt ændrede mit udseende, var nødvendig. Nu er der intet andet for end at hævne min kæreste og rense mit navn.

Gangstar Rio: City of Saints er et sandkassespil af den klassiske og særdeles uoriginale slags. Tag ikke fejl, Gangstar Rio stjæler med arme og ben fra Grand Theft Auto. Alligevel er mit førstehåndsindtryk af titlen faktisk ikke helt dårligt. Den første køresekvens lærer mig at styre bilerne, der håndteres overraskende let og intuitivt. Som standard styres sving mod højre og venstre ved at tilte iPaden i samme retning. Der accelereres og bremses med to knapper på skærmen. Det bringer minder frem fra min barndom, hvor jeg levede mig utroligt meget ind i racerspil og tiltede kontrolleren frem og tilbage, mens jeg drejede. Dengang hjalp det intet. Nu er det en essentiel del af styringen, og det fungerer. Men der går ikke længe før jeg forlader min sportsvogn, og starter min gangsterrevanche som Angel. Herfra falder underholdsværdien desværre drastisk...

Gangstar Rio: City of SaintsGangstar Rio: City of Saints

For her er fjender som skal pløkkes, og Angel kan åbenbart intet ramme. Det er nemt at sigte, og der er få knapper at holde styr på. Placerer jeg en finger på skærmen, hvor en fjende befinder sig, sigter jeg på ham med min riffel. Med skydeknappen skyder jeg. Simpelt. Men Angel smider til tider over halvdelen af sine skudsalver fuldstændigt ved siden af, trods at jeg stiller mig just foran en gangster og sigter midt på hans brystkasse. Det giver ingen mening, og jeg lader ofte livet midt i en mission pga. disse tilfældige skuddueller, hvilket jeg hurtigt finder ganske frustrerende. I ny og næ får jeg muligheden for at anvende spillets coversystem, hvilket gør alt meget lettere, men samtidig langsommere og betydeligt mindre dramatisk.

Igennem spillet stiger Angel i levels, når jeg kører febrilsk, plasker gangstere og løser opgaver. Jeg optjener point, som jeg spenderer i kampstyrke, våbenhåndtering, kørefærdigheder og mine overordnede livspoint. I teorien skulle dette gøre mit liv som kriminel mere overkommeligt, men i praksis føler jeg ikke den store forskel, hvilket gør, at det føles en anelse ligegyldigt.

Gangstar Rio: City of SaintsGangstar Rio: City of Saints

Efter de første missioner tegner der sig et klart billede af, hvor jeg er på vej hen. Især i spillets mange tarvelige cutscener. Her møder jeg spillets uinteressante karaktergalleri, og jeg lærer hovedpersonen Angel at kende. Det ville jeg i midlertidigt ønske, at jeg aldrig havde gjort, for de er nogle af de mest flade personer, jeg nogensinde har mødt i et spil, og stemmeskuespillet er bunden. Elendige skuespillere påtager sig en overdrevent hæslig accent, og kaster de samme uhumoristiske jokes og finurlige fraser som "fuckhole" og "unfuck this situation" i din retning i hver eneste sætning. Det hjælper ikke, at Gangstar Rio først lægger op til at jeg skal have sympati for Angel, men herefter gør ham til så stor en uudholdelig og plat nar, at jeg en kort overgang føler fysisk ubehag, og anser hovedpersonen i Manhunt for en mere sympatisk skabning.

Gangstar Rio: City of Saints

Missionerne bliver ensformige af de kedelige og ens fjender. De spædes dog op af forskellige muligheder, når jeg får lov at flyve helikopter, fly og lave ravage i en tank. Men jeg har set det hele før, og det er oftest gjort væsentligt bedre. Opgaverne kræver ikke den store tankevirksomhed, men giver lidt udfordring i ny og næ. Hist og her finder jeg alternative og frivillige missioner i stil med taxakørsel, pizzaudbringning, ræs og lignende jobs, der giver lidt afveksling til hovedhistorien.

Men når plottet fejler noget så grusomt, løftes Gangstar Rio dog af en ganske fint designet verden. Det overrasker mig lidt, at en iPad-titel leverer en legeplads, der grafisk nærmer sig Grand Theft Auto III. Det imponerer mig ligeledes, at visse kendte funktioner forsimples og gøres mere tilgængelige. Angel hopper og kravler eksempelvis selv over forhindringer, hvis han løber ind i dem, modsat andre spil i genren, hvor der er dedikeret en knap til formålet. Byen består af højhuse, ghettobebyggelser og motorveje i flere lag, og jeg må vise udvikleren respekt for at have lagt en del energi heri. Byens teksturer er dog ikke særligt unikke, og indbyggerne virker så døde og identitetsløse, at jeg aldrig rigtigt får lyst til at ræse omkring i den. Spillets cutscener og missioner loader temmelig hurtigt, så jeg skal sjældent sidde og vente.

Gangstar Rio: City of Saints

Hvad jeg ikke helt forstår ved Gangstar Rio: City of Saints er det tiltænkte publikum. Jeg ville ikke købe spillet, da det simpelthen indeholder for usselt et handlingsforløb. Jeg ved ikke hvem der ville købe det. Almindeligvis udvikles disse titler til folk over 18. Rio de Janeiro er i hvert fald blevet fyldt med narko, bandeord, vold, sexistiske undertoner, og hvad der nu hører med. Men humoren tiltaler nærmere kunder omkring de 12 år. Problemet er vel, at spillet ikke kan sælges til denne målgruppe, så udvikleren Gameloft virker ikke til at have overvejet modtagerne, da de skrev hvad end de har haft af manuskript.

Hvis du leder efter en sindsforladt legeplads, hvor du på farten frit kan boltre dig med våben og køretøjer, er Gangstar Rio: City of Saints måske en mulighed. Det kan i korte doser være en ganske fin godbid, indtil det næste store sandkasseeventyr udgives. Og spilverdenen indeholder mere end tyve timers gameplay. Forvent ikke, at du bliver fanget af historien, og hav ikke de vilde forhåbninger om, at Angel bliver en ven for livet. Det føles lidt som om at et stort potentiale er blevet tabt på gulvet, og det er ærgerligt.

Gangstar Rio: City of Saints
06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Gennemarbejdet og stor verden, lettilgængelige køretøjer og solid holdbarhed.
-
Hæsligt plot, karaktergalleri og stemmeskuespil; skidt sigtesystem.
BETA +